Så sluk den da: Smartphonen kan smadre din søvn

Du bliver ikke bedre til dit arbejde, hvis du svarer på mails sent om aftenen. Tværtimod.

Artikel top billede

Ifølge arbejdsmiljøloven skal der gå mindst 11 timer, fra du har fyraften, til du begynder den næste arbejdsdag. 

Og den regel gør du muligvis også klogt i at følge, når det blot handler om at sende og modtage arbejdsrelaterede emails på din smartphone. 

For ifølge Wall Street Journal viser nye forskningsresultater, at det kan gøre dig mere udmattet, når du møder på arbejde næste dag. Det kan faktisk forfølge dig hele dagen og udmønte sig i manglende engagement og produktivitet helt frem til fyraften.

Undersøgte søvnkvalitet

Forskningsresultaterne er udført af forskere fra de amerikanske universiteter University of Florida, Michigan State University og University of Washington. De har undersøgt ansattes teknologi-vaner om aftenen, deres søvnlængde og søvnkvalitet samt deres energi og engagement på arbejdet.

Som led i forskningen blev 82 mellemledere og højereplacerede ledere hver morgen spurgt om, hvor mange minutter de havde brugt deres smartphone efter klokken 21 den forrige aften og om, hvor mange timers nattesøvn de havde fået. 

Derefter blev de spurgt, hvorvidt de ville erklære sig enige i følgende udsagn "Jeg føler mig udmattet" og "Lige nu vil det kræve stor anstrengelse for mig at koncentrere mig om noget." 

I løbet af eftermiddagen blev de igen spurgt om, hvor engageret og fokuseret de havde været i løbet af arbejdsdagen. 

Undersøgelsen viste, at arbejdsrelateret brug af smartphonen om aftenen resulterede i færre timers søvn, og dem der rapporterede færre timers søvn kunne også rapportere, at de var mere udmattede om morgenen, havde mindre selvkontrol og var mindre fokuserede i løbet af dagen og dermed i sidste ende dårligere til at udføre deres arbejde.

Ikke kun smartphonen er skyldig

Ifølge Christopher M. Barnes, der er medforfatter til forskningsrapporten og assistant professor ved University of Washington, vil brug af alle typer elektroniske apparater før sengetid formodentligt have negativ indvirkning på din søvn og din arbejdsindsats den følgende dag.

Men han påpeger ifølge Wall Street Journal, at brugen af smartphones formodentligt har en særlig negativ effekt, fordi smartphonen efterhånden har udviklet sig til at være den centrale enhed i vores liv og dermed er et redskab, som vi hele tiden har indenfor rækkevidde. 

Forskerne kan ikke sige, hvor lang tid før sengetid du bør lægge din smartphone fra dig. Men undersøgelsen viser, at smartphone-brug 30 minutter før sengetid har en negativ effekt.

Send ikke mails om aftenen

Forskerne råder derfor chefer til at undlade at sende mails ud til de ansatte sent om aftenen - ikke mindst, hvis der er en underliggende forventning om, at medarbejderne svarer samme aften. 

Netop for at sikre en bedre adskillelse af arbejde og fritid gjorde den tyske bilproducent Volkwagen det for få år umuligt for de ansatte at tjekke deres arbejdsmail i fritiden. I stedet kan de ansatte kun modtage arbejdsmails på deres telefon fra en halv time før mødetid og frem til en halv time efter endt arbejdstid. 

I denne forbindelse skrev Computerworld, at det vurderes, at 35.000 danskere dagligt melder sig syge på grund af stress, og at konsulenthuset ForebygStress anslår, at smartphonen er årsag til stress hos hver tredje af de klienter, der behandles. 

Søvnforsker advarer

I en tidligere artikel på Computerworld har søvnforsker Mikael Rasmussen også advaret mod brug af smartphones og tablets om aftenen. 

"Mange mennesker fortæller mig, at de ikke kan sove, når de lægger sig i sengen. Og det tror da pokker. For bagefter fortæller de, at de før sengetid har siddet og stirret ind i en iPad eller siddet foran computeren og skrevet e-mails eller forberedt en præsentation til næste dag," sagde han til Computerworld. 

For at opnå de anbefalede 6 til 9 timers søvn anbefaler Mikael Rasmussen, at du i god tid før sengetid dropper lysstærke gadgets som smartphones, tablets og fjernsyn. I stedet bør du skrue ned for lysniveauet og læse en bog eller tale med din partner. 

Læs alle hans råd her.

Læs også

Tysk bilproducent siger stop for mail i fritid

Hver anden i it-branchen sover dårligt

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S