Artikel top billede

Danske hospitaler betaler millioner for livsforlængende Windows XP-support

Region Hovedstaden har meldt ud, at den betaler 58 millioner kroner i Windows XP-support til sine hospitaler. Læs her, hvor stor hele XP-regningen bliver for alle landets hospitaler.

Selv om der kun er tre uger, indtil supporten rinder ud på styresystemet Windows XP, er det først nu, at Region Hovedstaden oplyser, hvordan regionen har tænkt sig at tackle den udfordring.

Resultatet bliver, at Region Hovedstaden betaler Microsoft 58 millioner kroner for forlænget support på det dødsdømte styresystem. Windows XP findes i tusindtal på hospitalscomputere i hovedstadsområdet, fordi regionen ikke har nået at opdatere til et nyt system inden supportudløbet den 8. april.

Det skriver Version2.

"Region Hovedstaden har valgt at indgå en partnerskabsaftale med Microsoft, der sikrer hjælp til opgradering til Windows 7 i regionen og fortsat XP-support i hele perioden frem til, at opgraderingen er gennemført," lyder det fra Region Hovedstadens Center for IMT i et mail-svar til Version2.

Tager halvandet år

Det fremgår desuden af et referat af et regionsrådsmøde den 11. marts, at Region Hovedstaden har måttet overføre omkring 100 millioner kroner for blandt andet at kunne betale ekstraregningen for Windows XP-support til Microsoft og opgradering til Windows 7.

Hele opgraderingen til Windows 7 vil tage halvandet år, forventer Region Hovedstaden. 

"Opgraderingen til Windows 7 har været i fokus, men det har ikke vist sig muligt at gennemføre opgraderingen i hele regionen inden den 8. april. Dette skyldes kompleksiteten i regionens it-miljø grundet regionens størrelse samt omfanget af nuværende kørende applikationer i driftsmiljøet," lyder det i mailen fra regionens Center for IMT til Version2.

"Op mod 1.000 applikationer skal testes og gøres klar til at kunne afvikles sikkert og forsvarligt på Windows, inden opgraderingen er tilendebragt," oplyses det.  

Regning på minimum 83 mio. kr.

Computerworld har tidligere gennemgået, hvordan landets fire andre regioner håndterer Windows XP-supportudløbet på deres hospitaler. 

Her var Region Hovedstaden den eneste, som langt ind i februar stadig drøftede internt, hvad man havde tænkt sig at gøre med de tusindvis af Windows XP-computere.

At Region Hovedstaden i lighed med andre regioner indgår en udvidet supportaftale på Windows XP betyder, at regionen kan få ekstraordinære rettelser, som kan lukke eventuelle sikkerhedshuller opdaget efter den 8. april på hospitalscomputerne.

Med udmeldingen fra Region Hovedstaden kommer regningen til ekstraordinær support til Windows XP på landets hospitaler til at lyde på minimum 83 millioner skattekroner, mens Region Sjælland og Region Nordjylland med klart færrest XP-maskiner stadig regner på, hvor meget de skal betale i support-udgifter.

Læs også: 

Derfor truer Windows XP-kaos på danske hospitaler

Sådan bliver XP-problemet løst på danske hospitaler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere