Yes! Fredag! Ovenikøbet rimeligt vejr. Og endnu en ferie i næste uge nu, hvor vi næsten var kommet i gang efter sommerferien.
Jeg ved ikke, hvad I skal lave, men udover nogle gode middage fredag og lørdag skal Sonja og jeg til indvielsesfest på en genbrugsstation søndag.
Den får I svært ved at slå.
I går var det national brunsvigerdag (sidste torsdag før efterårsferien), i dag er æggets dag (anden fredag i oktober) - og i morgen, lørdag, kunne sagtens være øllets dag.
Vi begynder lige med alle tiders nyhed: Kina er ved at udvikle sig til en god vin-producent, blandt andet fordi Mao kunne lide vin, og fordi alle slags klimaer findes ét eller andet sted i det store land.
Kina producerede 118.000 kiloliter vin i 2024, hvilket The Economist tørt (!) bemærkede godt og vel svarer til cirka 160 millioner flasker eller cirka den mængde, der ryger ned til en typisk jule-frokost.
Og en ting mere, man kun kan blive glad i låget af: Jeg havde den store ære at repræsentere Computerworld ved DM i Programmering i lørdags.
Forestil jer 51 borde med tavse, koncentrerede nørder bøjet over computere i fem timer. Mere spænding fås ikke i selv den bedste gyserfilm.
Læs min neglebidende reportage her.
Til sagen
Vi skal lige afrunde den nye, fancy måde at stamme på blandt eliten, løgn og latin fra politi og militær (med gode indslag fra Olsen-Banden), nogle ikke-tekniske betragtninger om AI, EU og vores fælles fremtid med lerklinede huse og hestevogne (inklusive seneste nyt fra mogens.ai-projektet) og et hippie-indlæg fra LinkedIn.
Vi begynder med den nye, fancy måde at stamme på: De to læsere, O og C, havde gode og kreative forklaringer på fænomenet:
Og, og, og… Men, men, men, del 1
“Du skriver, at du gerne vil høre fra os læsere, hvis vi mener, at vi har en forklaring på, hvorfor mange moderne mennesker er begyndt at sige "og og og" og "men men men" i stedet for at tage en pause.
Det skyldes, er jeg overbevist om, at vi er blevet dårligere til at fokusere og koncentrere os.
- For det første så skal artikler på nettet helst kunne læses på 30-45 sekunder. Er artiklen længere end det, er den (for) lang og vi mister fokus.
- Det medfører at når man skal sige en sætning til en, der lytter, så må der ikke opstå en pause, for så har man mistet lytteren. Derfor udfylder man pausen med dumme og'er.
- Nu hvor vi så HAR fået ødelagt evnen til at fokusere, så bliver vi også dårligere til at bygge "lange" sætninger op.
Så med andre ord: Både afsender og modtager af et budskab er blevet dårligere til at koncentrere sig om at tale ordentligt (i denne sammenhæng: sammensætte korrekte sætninger - det har ikke noget med mobning at gøre) og modtage informationer der består af længere sætninger.
Undskyld de lange sætninger, mange indskudte sætninger, sætninger, der står i parentes og tankestreger, hvor kommaer måske kunne have gjort jobbet! 
Venlig hilsen
O”
Og, og, og… Men, men, men, del 2
“Hvorfor er der flere der stammer? Det ligger lige for: Stress skabt af information overflow. Information overflow er opstået på grund af af alle de uhyggelige informationer, som de ikke tidligere har villet beskæftige sig med, men nu er nødt til, fx dårlig cybersikkerhed og beredskab osv. Som nu er højaktuelt på grund af hybrid krigsførsel.
C”
Den nationale (u)sikkerhed, episode 42
Det har sørme vist sig, at politiets og PET’s klodsede forsøg på at få folk til at tro, at de IKKE havde set de droner, som de havde set, og som blandt andet redaktøren og podcastværten for OLFI og Frontlinjen, Peter Ernstved Rasmussen, hoppede på og måtte undskylde for offentligt et par dage senere… var … løgn.
Selvfølgelig var der droner.
Men nu kører karrusellen, og flere og flere prøver at bevise, at der slet ikke var droner i luften den dag. Plidderpladder.
Det har sørme OGSÅ vist sig, at politiet løj (hvilket alle jo også dengang sagde, at de gjorde) da de påstod, at de ikke kunne genskabe de slettede SMS’er. FE sagde, at de kunne.
Alle sagde, at det kunne man sagtens. Men politiet løj, og de fik lov til det. Gad vide, hvem der var chef for politiet dengang?
En tidligere FE-mand råber i øvrigt op nu om den her lukkethed og stikken hovedet i busken.
Takket være en vaks læser og en ven kan jeg hermed præsentere henholdsvis Hov - det forsvandt bare! og FE-mandens eget indlæg HER.
En journalistven siger, at der blandt kollegerne nu findes et fast udtryk for den slags: “Det er jo den rene Olsen-Banden” - som eksemplificeret i disse kostelige scener: Sagen må IKKE opklares! og Sover Politichefen?.
AI, Ai, ai - no more
Som I måske har bemærket er den faste del af klummen om AI, som jeg kaldte AI, Ai, ai, nu blevet til sin helt egen klumme, AI-lab, der udkommer hver onsdag. AI-lab #6 finder I her, og den seneste, nummer 7, her.
Men på det overordnede plan kan jeg vel godt skrive lidt om AI her, thi det første, stiftende, indledende møde med bestyrelsen for mogens.ai-projektet fandt sted i onsdags.
Og der er kommet gang i EU på den europæiske måde:
Efter at have tildækket soldaterne nede i skyttegraven med tonsvis af jord, så de hverken kan bevæge sig, få luft, endsige se himlen, placerer man en farvestrålende pakke franske luksus-kiks, en lille plasticpose med legoklodser, en pamflet om affaldssortering og en flaske alkoholfri ‘ISH-vin ovenpå jordbunken, så de har noget at nyde til frokosten.
Mere om det lige om lidt. Først:
Mogens.ai - det første møde
En stor del af den kommende bestyrelse samledes i onsdags på et hemmeligt sted over gode, danske øl (og noget sodavand, der dårligt blev rørt), og havde nogle meget interessante diskussioner om livet, universet og alting, samt virkeligt gode idéer til, hvad biksen bør lave.
Der blev fra flere sider gjort opmærksom på, at hvis man ikke satsede på at få tilgivelse frem for tilladelse, stod man fra starten svagt i Danmark og EU, især fordi man herhjemme normalt har spredt ansvaret ret tyndt ud over flere etater, som peger på hinanden, hvis man beder om en afklaring.
Der var enighed om høj transparens i det videre arbejde, og I hører meget mere.
Næste møde, hvor bestyrelsen sværges ind og myndighederne underrettes, er fastlagt til 27. oktober.
EU - nu skal vi have fart på det dérsens AI
Forleden blev jeg inviteret til et møde mellem nogle myndigheder, hvor man skal diskutere EU’s plan om at bruge 20 milliarder euro på at bygge en håndfuld datacentre i EU.
Jeg er meget spændt på, hvad vi skal diskutere på det møde.
Jeg kan også læse, at man nu har lavet en ambitiøs AI-plan, som I kan læse om her, der går ud på, at 75 procent af alle virksomheder i EU skal bruge AI i 2030. Bum. Så er dét gjort. Vupti.
Så på den ene side kører man AI Act, Digital Markets Act og JegSkalGiDigSkaJeg Act ned over os i et forsøg på både at skræmme os fra at bruge AI OG samtidig give store bikse med råd til endnu flere jurister endnu en konkurrencefordel. Altså i EU. Ikke i forhold til resten af verden.
Der kommer måske en Forced Use AI Act snart?
Legetøj og grise vs. AI og genbrugs-raketter
Under overskriften “How Europe crushes innovation” sammenlignede The Economist forleden den amerikanske måde at fyre folk på (pludseligt, samtidigt, brutalt) og den europæiske (langsomt, så alle kan gå i uvished i lang tid, demonstrationer, politikere, der råber op).
Hvis man fyrer folk i USA, skal man i snit regne med syv måneders omkostninger til de fyrede. I Tyskland skal man regne med 31 måneder. Frankrig: 38.
Det værste er, at man mange steder skal beholde de fyrede på arbejdspladsen, hvor de så kan gå rundt og kukkelure, forstyrre, være nytteløse og have det skidt.
Og hvis virksomheden derpå investerer i noget andet, står fagforeninger, presse og politikere selvfølgelig i kø for at kritisere det.
Fail Slow and Keep Useless Things i stedet for Fail Fast and Break Things. Det kan man da kalde skjulte omkostninger (hidden costs).
Man skal regne med, at selv veldrevne virksomheder fejler i otte ud af 10 nye tiltag.
De sidste to kan til gengæld betale for det hele. Og det giver alt i alt bonus i USA, men ikke i Europa på grund af de høje omkostninger nævnt ovenfor.
Så i EU sælger vi forbedrede udgaver af det, som vi solgte i det 20. århundrede: Turbiner, shampoo, vacciner og passagerfly.
I Danmark er det legoklodser, pumper, døre, vinduer, isoleringsmåtter, skibscontainere, diabetesmedicin, grise - og Wegovy. Glem ikke Wegovy.
I USA er det AI-chatbots, førerløse biler, cloud computing og genbrugs-raketter.
Heldigvis er der hjælp på vej: Man OVERVEJER at lave bittesmå, inkonsekvente justeringer i GDPR-reglerne. Som om de altid døds-angste tyskere vil gå med til noget, der reelt hjælper. Tøhø.
Med andre ord: I forsøget på at sikre menneskets ret til frihed, har vi fået lavet MANGE flere, MEGET større og MEGET tungere regler.
Til gengæld supplerer man dem nu om dage rutinemæssigt med så store bøder for ikke at overholde dem, at det med sikkerhed ruinerer biksen.
“Flere regler for at sikre friheden”, som en kunstner engang skrev ironisk på et billede, som han forærede mig. Jeg har det stadig et sted i kælderen.
Vi vil vinde AI-kapløbet med governance og dataetik
Et meget pudsigt, måske sørgeligt, eksempel på dét, som man nu om dage kalder den langsomme kogning af den europæiske frø, kunne man læse forleden på LinkedIn.
Den altid skarpe, pudsige, modige og ærlige Søren Christian Søndergaard Poulsen skrev nemlig dette hippie-agtige indlæg, som du kan læse her, om OpenAI's udvikling af Agents Builder Dev Kit.
“Vi er blevet udkonkurreret af OpenAI."
"Vi kan ikke konkurrere med OpenAI og de penge, som de har i ryggen, men vi kan gøre forsøget - skabe sikre danske alternativer - så selv om de i går lancerede et produkt, der helt sikkert sparker røv og kan noget, som vi ikke kan. Vi er blevet overhalet på teknologien, men vi stopper ikke her. Tværtimod. Vi ser stadig et behov for at kunne bygge AI-agenter i dansk og europæisk kontekst, hvor compliance, domæneforståelse, adgang til juridiske data og dataetik ikke er eftertanker, men fundamentet.”
Right. Hvis EU var så mægtig, truende og håndfast som en ægte supermagt forventes at være, så kunne vi sikkert diktere Verden et højere og finere niveau for compliance, domændeforståelse, adgang til juridiske data, dataetik og ikke mindst adfærd, så selv den mest kyniske DJØF’er ville fælde en tåre.
Men Kina og USA synes da bare, at det er megafedt, at de slet ikke behøver bekymre sig om EU, som omhyggeligt skyder sig selv i foden, knæet og skridtet, mens de satser benhårdt på saddelmagre, hestevogne og regnestokke.
Jeg løber nok ikke tør for stof på det område foreløbigt. Måske skulle jeg have en fast rubrik om compliance? Ej, det var bare for sjov.
Det var dét! Glæd jer over en dejlig weekend, skriv til mig på mogensxy@gmail.com, hvis jeg har overset noget omkring EU’s vækstplaner (alle elsker en selvmodsigelse) eller hvis I også har forvekslet en rød papirflyver med en russisk drone, som politiet gerne vil overbevise jer om. Skål!
