Artikel top billede

Preben Mejer: Aarhus er Danmarks internet-by nummer 1

Klumme: Ballade mellem borgmester og it-profil får nu en helt tredje it-mand på banen: Preben Mejer mener, at Aarhus er Danmarks internet-mekka nummer et.

I det følgende vil jeg redegøre for hvorfor man med rette kan kalde Aarhus for Danmarks internet by nummer 1, og samtidig forsøge at beskrive det kommercielle internets første år i Danmark.

Internet og forskningsmiljøerne

Internet som sådan går langt tilbage - internet kan føres helt tilbage til 1962, hvor TCP-IP internet kommunikationsprotokollen og peer to peer dukker op første gang, i en blanding af det amerikanske forsvar og forskningsmiljøerne i USA.

I 1974 bruges betegnelsen Internet første gang (wikipedia) Op igennem 70'ere og 80'erne bruges internet i forskningsmiljøerne, det bruges til kommunikation, og det bruges til fil-deling.

I 1989 blev grunden lagt til det helt store gennembrud med world wide web, der skabes hos Cern i Schweiz af Tim Berners Lee.

Et enestående hypertekst system der gør at information overalt nu er tilgængelig for os. Kommunikation, information og deling af samme, Internet står overfor det helt store gennembrud.

I Danmark var der i forskningsmiljøerne en del internet brugere, og det var også muligt at købe en internet forbindelse.

De blev udbudt hos UNI-C, der var universiteternes statsejede datacentre, og man kunne også få internet adgang hos Dknet.

Dknet udsprang af en offentlig brugergruppe omkring UNIX i København. DKnet havde tidligt mærket interessen for internet og udskilt dem i særskilt selskab, men de havde ikke kræfter til at løfte aktiviteten. Der var således kun to ikke kommercielle aktører på det danske marked, og internet var svært at få fingre i.

Starten af internet i Tele Danmark

Hvordan startede internet i Tele Danmark/DanaData - hvorfra kom inspirationen.

I 1994 havde jeg solgt DanaData, Danmarks førende PC leverandør til TDC. DanaData havde en afdeling for store og kostbare Unix computere.

Internet var født ud af samme unix verden, og det var derfor naturligt at man først registrerede udviklingen her i denne afdeling.

Der var ny software på vej der gjorde at man nemt kunne bruge internet på en PC, og ikke skulle have fat i de store Unix computere.

Stig Berthelsen der var afdelingschef, og Gert Elnegaard, der var teknisk ansvarlig havde brugt IP og internet i flere år, og så en spændende udvikling under opsejling, et nyt gennembrud i stil med PC'en 11 år tidligere.

Efter salget af DanaData var jeg nu formelt udviklingsdirektør i DanaData og TDC under et, og jeg var på jagt efter nye forretningsområder.

Vi lancerede i 1994 et pilotprojekt i DanaData hvor medarbejdere og udvalgte kunder kunne komme på internet.

Samtidig blev der lavet et oplæg til TDC's ledelse, et oplæg der foreslog at TDC lavede en ISP - internet service provider, og begyndte at sælge internet adgang.

Det synes TDC var noget af det mest tåbelige, de mente at internet var et modefænomen, noget for "radioamatører", og at det ville forsvinde igen.

Det lykkedes os på basis af pilottest og andet godt at få lov til at lancere - men kun under DanaData's brand, så hvis det fejlede, så var det bare et datterselskab af den enorme telekoncern der havde dummet sig, og ikke selve det fine TDC.

Skunk Works - tilslutningsafgift

Vi gik fra "by invitation only" internet aktivitet i 1994 til markedsføring af internet den 26 januar 1995.

Vi havde ikke drømt om hvad der så ville ske, det eksploderede simpelthen.

I dag kan man undre sig, det vi solgte var en internet adgang og en software pakke der gjorde at man kunne komme på nettet.

Det kostede 1000 kroner i tilslutningsafgift, og 100 kroner månedligt - foruden naturligvis telefontaksten - at være på nettet, så det var ikke nogen billig fornøjelse.

Hastigheden var 56kbit/sek eller, vel cirka 1500 gange langsommere end den superforbindelse jeg skriver dette via.

Vi havde problemer vi ikke havde fortalt ejeren om - TDC - det var jo vigtigt at have lokal adgang til internet så tæt på som muligt så man kun skulle betale lokal telefontakst, og DanaData lå i Aarhus, med masser af kunder i København.

For at omgå problemet satte vi modemer op på DanaDatas interne telefonsystem i København, og på den måde omgik vi TDC's (ejerens) takster.

Senere udbyggede vi som de første modempuljer over hele landet til lokaltakst.

At det så var ved at få telenettet til at bryde måtte vi løse undervejs, mens markedet eksploderede om ørerne på os.

Det viste sig hurtigt at folk havde lidt svært ved at forstå de købte noget og ikke fysisk fik et produkt, derfor lavede vi en lille pakke så man kunne sige "at nu havde man købt internet".

Stolt kunne man vandre ud af butikken med en pap-emballage under armen med brugsanvisninger, og så havde man jo købt noget - fysisk altså.

Fra skeptisk TDC til positiv TDC

Successen kom fuldstændig bag på os.

Vi regnede med at gå fra 100 interne kunder i 1994 til 3.000 i 1995, og 30.000 året efter, men det blev snarere 10.000 og 100.000 - og kurven fortsatte nærmest lodret opefter med samme stigningstakt.

Fra at være dybt skeptiske blev TDC ledelsen hurtigt positiv, internet aktiviteten fra DanaData blev i 1996 flyttet over i Tele Danmark og kom til at hedde Tele Danmark Internet.

Med kurs mod de 100.000 kunder fik vi lov til at købe DK net der havde 5000 interessante erhvervskunder Vi fik også løst et pinligt problem for TDC.

Problemet hed Diatel, en meget veldrevet og brugervenlig informationsservice - det eneste problem var, at det var en øde ø baseret på en fransk standard - Minitel. Diatel - den fransk inspirerede forløber for Internet var også placeret i Aarhus.

Minitel var ikke kompatibel med internet, og i en hel verden der var gået internet vejen havde Diatel brugt mange millioner på en service der var forældet ved lanceringen

Den overtog vi sammen med de cirka 15.000 Diatel kunder, bevarerede navnet, og flyttede dem stille og roligt over på internet.

Næsten fra starten var aktiviteten den største og dominerende i Danmark, og markedsandelen afhængigt af område lå mellem 50 og 80 procent, den var også katalysator for at det samlede Danmark kom på nettet.

Fra skunk til Olof Palme og nye forretningsområder

Fra en skunk works aktivitet var DanaData's internet aktivitet nu blåstemplet som TDC internet, og et selvstændigt selskab i TDC koncernen.

Selskabet flyttede fra DanaDatas gamle lokaler i Aarhus midtby ud til Olof Palmes Alle hvor infrastruktur og faciliteter var mere egnede.

Vi arbejdede med at forstå de forretningsområder der lå i internet, det var nyt, og der var ingen fortilfælde. Vi brugte billedet af en fysisk by og dens infrastruktur for at forstå hvad der var brug for. 

Det her skete mens vi tegnede det, og der var ingen præcedens, det var lidt ligesom nybyggerne i USA og prærielandet der blev givet frit, det gjaldt om at slå pæle i og definere forretningsområderne.

Vores nybygger-bybillede sagde os at der skulle købes adgang til infrastrukturen, der var nogen der solgte information i butikker, og der var en underliggende infrastruktur for butikker og nettet.

Ud af dette "bybillede" kom hvad der stadigvæk er en af Danmarks største hosting firmaer, TDC internet. Vi hjalp alle fra Den Danske Bank til Kongehuset på nettet. 

Der kom også Danmarks største internet udbyder, og så kom der, hvad der en kort overgang var det en stor medie-aktivitet, Opasia, mere om den en anden gang. 

Vi forsøgte at forstå, og afdække de forskellige forretningsområder for at sikre det samlede internet en fortsat god udvikling, og vi var på jagt efter samarbejdspartnere.

Yahoo - og Aarhus

I 1995 besøgte Stig Berthelsen og jeg blandt andet det nystartede Yahoo, dengang var der en håndfuld medarbejdere, og de holdt til i værkfører buret i hjørnet af en tom lagerhal.

Stifterne sov på skift under skrivebordene, og der stod en stak servere i det ene hjørne - det var det samlede Yahoo!, måske 10 mand.

På det tidspunkt var Yahoo ikke til stede i Europa overhovedet, og TDC Internet var tæt på at blive Yahoo's europæiske samarbejdspartner - indtil det gik op for dem at det nok var bedre selv at etablere kontorer.

Hvorfor ligger det her i Aarhus????

At hjørnestenen i det danske internet er en Aarhus aktivitet skyldtes at DanaData - og sidenhen TDC Internets - centrale medarbejdere VAR baseret i Aarhus.

TDC er i dag markedsdominerende indenfor alle relevante områder af internet set med en telekoncerns øjne. I TDC regi er tyngden på internet stadig i Aarhus også rent medarbejdermæssigt.

Det er klart at internet som altfomfattende og vidtrækkende bæremedie og forretning indgår i en masse sammenhænge, men kernen - internet adgang, netværk (backbone), support, servere og teknisk udvikling - den ligger i Aarhus.

Hele kommunikationssiden med ADSL og det der følger er også i Aarhus.

TDC har i dag mere fiber-baseret kommunikation end nogen anden i Danmark, men det er mest infrastruktursiden af Internet, ikke ude til den enkelte kunde. Denne aktivitet ligger også i Aarhus.

Offentlig WiFi kommunikation startede i Aarhus, ligger nu i Aalborg.

En betydelig del af supportfunktionen ligger i Aarhus.
Og sidst men ikke mindst er TDC Hosting, en af Danmarks største hosting firmaer - også et Aarhus firma

Så når man skal fejre Internettets oprindelse skal man til USA, eller ind i forskningsmiljøerne, også i Danmark

Når man skal fejre den enorme udbredelse internet har i Danmark skal man til Aarhus, Danmarks Internet-hovedby

Venlig hilsen
Preben Mejer - Udviklingsdirektør i TDC 1994-2011, ansvarlig for starten af TDC's Internet aktiviteter 1994-1996

Tekst med hukommelsesmæssig sparring fra Stig Berthelsen, projektleder på opstart af Internet i 1994.

NB. Tekst i bokse er skrevet af Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk IT-sikkerhedsdag 2022 - identificer, beskyt og forsvar

IT-sikkerhedstruslerne mod virksomhederne er i takt med tiden blevet større og værre, fordi virksomhederne er mere end nogensinde før afhængige af data og IT. Det stiller krav til de IT-ansvarlige, der konstant skal tage bestik af det skiftende trusselniveau. Det kræver blandt andet, at it-sikkerhed bliver sat på den strategiske dagsorden i virksomhederne – men hvordan?

25. januar 2022 | Læs mere


Hjemmearbejdets påvirkning på trivsel, helbred og arbejdsmiljø

Fremtidens arbejdsplads er hybrid, det er der ingen tvivl om. Men hvad fører det egentlig med sig? Og hvordan omstiller du og din arbejdsplads sig til det? Det kan du blive klogere på, på denne digitale konference.

02. februar 2022 | Læs mere


GDPR - persondatabeskyttelse i praksis

Håndteringen af persondata og GDPR er for længst blevet hverdag hos de danske organisationer, men derfor er det til stadighed vigtigt og altafgørende, at den løbende overholdelse af GDPR er på plads. Vær med og hør, hvordan du ved hjælp af processuelle greb, værktøjer og systemer kan sikre dette.

08. februar 2022 | Læs mere