Velkommen til ugens sidste morgen-briefing fra Computerworld.
En lang påskeferie står nok for døren for en del, som ved fyraften i dag ser deres snit til at udnytte muligheden for at hele 10 arbejdsfrie dage i træk ved en investering på blot nogle fridage.
Det skal være jer vel undt i denne fortsat kolde tid, og vi er nok mange, der ser frem til den årlige påskefrokost i familiens skød med en masse ævlende mennesker i hvide skjorter på række ned langs langbordet i stuen med hvid dug, blomsterpynt, snapseglas og kyllingeøl, mens snakken går, og de små unger spæner rundt. Ja, I kender nok billedet.
Blot skal I vide, at Computerworld også i den kommende uge er klar med morgen-briefingen i jeres indbakke - til vanlig tid.
Ved roret på dagens morgen-briefing finder du Dan Jensen.
EU åbner sag mod Pornhub, XNXX og andre pornosites
EU mener, at mindreårige europæiske internetbrugere har fri adgang til kigge på porno på en række af de store pornosites som Pornhub, XNXX, XVideos og Stripchat og åbner nu en formel sag imod dem.
EU har været i gang med forberedelserne til sagen i 10 måneder og mener, at pornositene bryder Digital Services Act, som sigter mod blandt andet at beskytte mindreårige mod skadeligt indhold.
EU mener, at pornositene forsømmer systematisk og med klare regler og metoder at forhinde, at mindreårige får adgang.
Pornhub er ejet af cypriotiske Aylo Freeesites, mens XNXX er ejet af tjekkiske NKL Associates, XVideos af tjekkiske WebGroup og Stripchat af cypriotiske Technius.
De står nu overfor bøder på helt op til seks procent af deres globale omsætning, hvis de skulle gå hen og tabe sagen.
Aylo Freesites meddeler, at selskabet 'helt og fast' deler målet om at udelukke mindreårige med EU Kommissionen.
"Samtidig er det vores erfaring baseret på tilstedeværelse i mange lande, at det nuværende niveau for løsninger aldersverifikation ofte er mangelfulde og får brugerne til at søge mod uregulerede sites uden sikkerheds-infrastruktur," lyder det fra selskabet.
Danskerne er godt tilfreds med offentlige it-løsninger
Danskerne er godt tilfredse med de offentlige digitale løsninger, konkluderer Digitaliseringsstyrelsen på baggrund af en rundspørge.
Ifølge styrelsen er næsten otte ud af 10 brugere tilfredse med løsninger som Digital Post, MitID og Borger.dk. Blot et par procent af danskerne erklærer sig decideret utilfredse med løsningerne.
"Samtidig stiger tilfredsheden blandt virksomhederne. Tilfredsheden
med MitID Erhverv og Digital Post for virksomheder er steget med henholdsvis 8 procent.point og seks procent-point fra 2024 til 2025," meddeler styrelsen.
Ifølge styrelsen er flest danskere tilfredse med Kørekort-app (90 procent) og Sundhedskort-app (90 procent), mens færrest er tilfredse med Digital Post til virksomheder (60 procent).
Du kan læse mere hos Digitaliseringsstyrelsen her.
Netcompany opjusterer
Gode tider får Netcompany til at opjustere forventnignerne til regnskabsåret 2026.
Det børsnoterede selskab meddeler, at det hæver forventningerne til indtjeningsmarginerne på driften (ebitda) fra 16-19 procent til nu 17-20 procent, hvis det nytilkøbte Netcompany Banking Services ikke regnes med.
Regnes Netcompany Banking Services med hæves forventningerne nu fra 15-18 procent til 16-19 procent.
Årsagen er ikke mindst Netcompanys nuværende satsninger på AI, meddeler selskabet, der netop har lukket første kvartal med 'lovende fremtids-udsigter,' som det hedder.
"De fortsatte investeringer i AI-platforme og -produkter positionerer Netcompany som førende i Europa, når det gælder levering og renovering af komplekse højkvalitets-systemer til tiden og inden for budget og med lav risiko," lyder det fra selskabet.
Iran uden internet i nu 28 dage
Den iranske nedlukning af internet har nu varet i 28 dage - eller 648 timer, hvor den iranske befolkning har været afskåret fra at komme i digital kontakt med omverdenen.
Ifølge overvågnings-tjenesten Netblocks gælder blokaden alle i Iran undtagen særligt stats-godkendte organisationer. Det betyder, at såvel befolkningen samt medier, menneskerettigheds-organisationer, hjælpe-organisationer og alle andre er afskåret fra at anvende internetttet til noget som helst.
Det iranske præstestyre har flere gange på samme måde i krisetider lukket for internettet i landet. Det er således sket i både 2009, 2017, 2019, 2021, 2022 og 2025 - alle gange i forbindelse med en eller anden form for oprør.
At blokere for adgang til frie medier, nyheder og lignende hører til de basale håndtag at trække i for autoritære styrer. I dag er det internettet, mens det tidligere har været eksempelvis radiostationer, der kunne sende nyheder fra udlandet og ind i autoritære regimer.
Eksempelvis spillede Radio Free Europe/Radio Liberty, der sendte fra München, en væsentlig rolle, da Lech Walesa i 1980'erne stod i spidsen for det store opbrud i Polen. Og lignende eksempler er der mange af gennem historien.
