Blandt kontorfolket er Thinkpads X-serie den, som man oftest eftertragtede. Og det gælder særligt de mindste og letteste af dem, som kontor-nomaderne særligt efterlyser.
De kan holde sig kørende længe, er bombesikkerheden selv, når det gælder pålidelighed og anvendelighed.
Vi er nu oppe i sjette generation af Thinkpad X 13, som i denne ombæring testes med AMD-kræfter ombord.
Det er mange iterationer, men det skal vise sig, at der mangler fortsat nogle afgørende udviklinger, før den er fuldkommen.
Sædvanlig habit
Der er ikke meget spræl i Thinkpad X 13 i sin sjette generation. Den ligner din fars Thinkpad, som så igen minder om din farfars Thinkpad, som så igen minder om din oldefars Thinkpad.
Det vil sige, at der igen bydes på matsorte overflader, et glimrende tastatur og den ikoniske pegepind og touch-overflade med tilhørende to sæt museknapper.
Det hele er her serveret i solidt letvægtsmetal, som gør at maskinen alene vejer fjerlette 1,13 kilo. Den bør dog nok heller ikke veje mere, når nu det kun er en 13 tommer skærm der tilbydes. Den medfølgende oplader vejer 273 gram, hvilket er i den høje ende.
Man kan faktisk indvende at selve tastaturet er lidt for smalt, da der skabt plads til højttalere på hver side af den. Det resulterer i, at flere af tasterne er noget smallere end godt er. De fire piletaster er deciderede for små i mine øjne.
Også touch-feltet er i den klejne ende, hvilket i sidste ende går ud over anvendeligheden.
Miniaturiseringen går heldigvis ikke nævneværdigt ud over portudvalget: Her finder man to gange USB-C med Thunderbolt 4, en USB-A, HDMI samt to erhvervsvenlige løsninger i form af en smart-card læser og en skuffe til nano-simkort og dermed 5G-opkobling
Fortidsskærm
Thinkpad X 13 i sin sjette generation tilbydes alene med en mat 13 tommer skærm med Full HD-opløsning.
Det er lige akkurat ikke nok til, at alt får lov til at stå helt skarpt, mens IPS-skærmteknologien gør, at her ikke er så farve- og kontrastrigt som det man oplever i maskiner med OLED-skærme.
Lysstyrken går op til 400 nits, hvilket gør, at skærmen er let at tyde i de fleste omgivelser, om end betragtningsvinklerne er smalle og kontrast falder hurtigt, hvis man betragter enheden fra siderne.
Lækkerier, såsom en opdateringsfrekvens på over 60 Hz, må man også undvære her. Det forstærker det indtryk af, at det er en type skærm, som altså hører til i fortiden og ikke i en high-end kontormaskine anno 2026.
De akkompagnerende højttalere bærer her også præg af at være nogle mindre størrelser, hvorfor bund og klarhed er en mangelvare.
Copilot i maskinen
Thinkpad’en er den stærkeste variant som Lenovo tilbyder og er her armeret med AMD’s otte-kernet Ryzen 7 AI 350 PRO processor og 32 gigabyte hukommelse.
Det er efterhånden en velkendt størrelse, som ud over at kunne drive de seneste Copilot-funktioner også leverer en solid ydelse i kontorprogrammer og øvrige hverdagsopgaver.
Når man sætter maskinen i gang, opdager man straks at den har en ret aggressiv blæser som oftest kan høres, selv når maskinen ikke arbejder på noget særligt. Når processoren sættes i sving, bliver den endnu mere tydelig og tangerende til det irriterende.
Til gengæld er der meget lidt ’throttling’ at skrive hjem om her, hvor CPU’ens ydelse drosles ned, for at tøjle varmeudviklingen.
Mest kritisk denne type enhed er, at batteriet ombord er til den mindre side (54,7 Wh) og hvor de mindre konfigurationer endda må nøjes med magre 41 Wh.
Til trods for at batteriet er gennemsnitligt i størrelse, synes Lenovo at klemme en solid driftstid ud af platformen.
Her kan der regnes med en hel kontordags drift på otte timer ud af batteriet, når man holder sig til Word og surfen på nettet, og endda mere til, hvis man skruer ned for lysstyrken.
Mærket af tidens tand
Thinkpads er ikke kendt for at være banebrydende, hvilket endnu en gang gør sig gældende i selskabets Thinkpad X letvægtsmaskine. Man får en solid maskine, der leverer en solid ydelse og solid driftstid.
Det er dog lidt af en skam, at Lenovo ikke her indser at det man som bruger interagerer med, skærmen, lyden, tastaturet og touch-feltet efterhånden er præget af tidens tand.
En halvsløj skærm og tyndbenede højtalere, et trængt tastatur og touch-felt er ikke noget der hører til i en maskine, hvor priserne debuterer ved 12.111 kroner – og da slet ikke i dagens testmodel, som Lenovo kræver 17.448 kroner for.
Vi lander derfor på tre stjerner for en jævn enhed med plads til forbedringer.
