Det var seriøst nedslående læsning, da tænketanken World Economic Forum og business-skolen Insead for nylig præsenterede 2014-udgaven af The Global Information Technology Report. Rapporten er en årlig status over verdenssamfundets parathed til at udnytte og høste gevinster af digitaliseringen.
For Danmarks placering i det såkaldte Networked Readiness Index er i 2014 en 13.-plads. I 2007 var Danmark det bedst placerede land i verden, og alene fra sidste år til i år er vi faldet tilbage fra en 8.-plads - eller rettere er vi nok ikke faldet så meget, som vi er blevet overhalet.
Nu er det nu
Det er egentlig ikke placeringen som nummer 13, der i sig selv er nedslående, men derimod den nedadgående tendens kombineret med viden om, at vi stadig er blandt de nationer i verden, der har mest og bedst hardware og software samt ikke mindst evner til at udnytte informationsteknologien.
For det betyder, at vi ikke tager digitalisering seriøst på et strategisk niveau som katalysator for udviklingen af virksomheder og samfund.
Uanset om vi så satte os med hænderne i skødet, skulle vi nok få gevinster af de næste 25 års digitalisering. De kommende generationer af digitalt indfødte vil ændre virksomhederne, arbejdsmarkedet og samfundet helt af sig selv i takt med, at de indtager arbejdsmarkedet.
Men hvis vi omvendt vil høste gevinster og have fordele af digitaliseringen i de næste 10-20 år, er det nu, der skal handles. Et afgørende element i digitaliseringen er for eksempel de kommercielle vilkår, der ligger til grund for digitaliseringen.
Se mod sydvest
I Danmark arbejder vi nærmest blindt efter industrisamfundets udbudsmodel, hvor it-projekter anskues ligesom store byggeprojekter, der skal i licitation med konkurrence om prisen på selv den mindste "møtrik".
Man kan diskutere, både hvor stor gavn eller skade den måde at anskue omstillingen af Danmark fra i-land til d-land har gjort - men dynamisk er det helt sikkert ikke.
Her kunne Slotsholmen med fordel kigge mod sydvest og regeringskvarteret Whitehall i London. I den britiske centraladministration er et cloud first-princip godt i gang med at vende op og ned på de traditionelle rammevilkår, når det gælder indkøb af it-løsninger.
Britiske myndigheder skal vælge cloud
De britiske ministerier og styrelser i Hendes Majestæts regering SKAL simpelthen undersøge, evaluere og helst vælge cloud-baserede it-løsninger fra den CloudStore, som er skabt i forlængelse af det G-Cloud-rammeprogram, Cabinet Office har været i gang med at bygge op siden 2012.
På den ene side ønskes hurtigere og billigere digitalisering for myndighederne, og på den anden side ønskes øget konkurrence og flere mindre og mellemstore it-virksomheder som udbydere - alt sammen inden for EU-konkurrencereglerne.
13.000 services bliver leveret fra CloudStore. Sidste år var 708 leverandører registreret i G-Cloud-rammeprogammet; 80 procent var små og mellemstore leverandører.
Cabinet Office's egne tal viser betydelige besparelser for skatteborgerne. Men i første omgang og i forhold til digitaliseringsarbejdet i det hele taget er besparelsesprocenten sekundær (bevares - den skal være til stede), for ud over effektivisering og økonomisk gevinst bliver den britiske centraladministration digitalt moderniseret og fremtidssikret med cloud-løsninger, og de mindre og mellemstore it-virksomheder får en ærlig chance for at deltage og dermed vokse og skabe udvikling.
Det er den slags rettidig omhu, som bedre placeringer på Network Readiness Index er gjort af.
Jan Horsager er research manager i cBrain.
Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
