Danmark står for tre procent af de 3,65 milliarder euro (cirka 27 milliarder kroner), som EU uddeler til europæisk forskning og udvikling via sit program for informationssamfundets teknologier.
Men kun mellem halvdelen og en tredjedel kommer tilbage til danske virksomheder og institutioner, og andelen er faldende.
- Det går ikke så godt. Vi burde have haft en højere returprocent til Danmark, og det må vi gøre noget ved, siger forskningsdekan ved DTU, Kristian Stubkjær, der rådgiver EU-Kommissionen om forskningsprogrammet.
Nede på en procent
I den seneste pulje fra efteråret 2003 er den danske andel helt nede omkring en procent af bevillingen.
Det er et fald fra det foregående års pulje, hvor niveauet var omkring 1,4 procent.
Ifølge Kristian Stubkjær er de danske ansøgeres succesrate på niveau med gennemsnittet.
Når andelen af bevillingerne er mindre, skyldes det, at der simpelthen kommer for få danske ansøgninger.
- Mange virksomheder har potentiale til at deltage, men vælger ikke at gøre noget ved det. På det område er vi ekstremt sløve i Danmark, siger Peter Jensen, grundlægger og direktør i it-virksomheden Athena, som netop har vundet et EU-projekt og arbejder på det næste.
Den lille nichevirksomhed UH Communications har fået finansieret en betydelig del af sin forskning gennem EU-projekter og deltager i øjeblikket i et stort wireless internet-projekt under IST, Daidalos, med 46 partnere anført af Deutsche Telekom.
I Danmarks interesse
- Det er i Danmarks interesse, at mange små og mellemstore virksomheder kommer med, for de laver innovation. Den faldende danske deltagelse skader dansk it-vækst, fordi vi går glip af en fødekilde til finansiering, siger virksomhedens stifter og direktør, Uffe Harksen.
Regeringens dagsorden er i højere grad at satse på forskningen i EU. Det har både forskningsminister Helge Sander (V) og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) meldt ud.
Christian Rovsing (K), civilingeniør og medlem af Europa-Parlamentet, mener ikke, at det er regeringens ansvar at skaffe forskningsmidler til danske virksomheder.
- De må selv tage stilling til, om de skal være med i EU-projekter eller ej. Det kan ikke være regeringens opgave at gøre det lettere. Det hænger industrien og virksomhederne selv på, siger han.
Formand for Folketingets forskningsudvalg og forskningspolitisk ordfører for Venstre, Hanne Severinsen, siger, at danskerne må oppe sig, så returprocenten ikke falder yderligere.
- Jeg synes generelt, at vi får nok ud af det. Men ideen om, at vi skal tiltrække flere EU-midler i den internationale konkurrence, skal bygge på, at vi er dygtige. Vi skal sørge for at få del i de EU-penge, der går til teknologier, der stormer frem, siger hun og peger på nano-teknologien som et eksempel på, hvor Danmark skal satse.
Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld, som fredag bringer mere om danske virksomheder og EU.
