Artikel top billede

Købeguide: Sådan vælger du den rigtige bærbare computer til studiet

Det nye skoleår nærmer sig, og nye elever og studerende skal atter på skolebænken. Det kræver en studiecomputer, men hvordan vælger man den rigtige? Se vores bud her.

Skolestart. Der var engang, da det eneste et nyt skoleår krævede, var en lommeregner, en notesbog og spidsede blyanter i et penalhus.

Ikke længere. Uanset om du skal begynde i syvende klasse, gymnasiet eller på universitetet, kræver det en computer af en eller anden art. Samtidig kan en bærbar bare heller ikke helt erstattes af en tablet - i hvert fald ikke i alle tilfælde - så jagten på den helt rigtige studiemaskine er gået i gang for rigtig mange.

Og producenterne og forretningerne i det danske land er udmærket klar over det. Derfor har de også det ene "super gode tilbud" efter det andet, som skal friste til at købe hos netop dem.

Nogle af tilbuddene er uden tvivl reelle nok, men man skal vælge det helt rigtige produkt i første forsøg.

Derfor kræver det som altid et grundigt tjek på, hvad man har brug for, før man smider tusindvis af kroner efter en maskine, som enten er for ringe i forhold til, hvad man skal bruge den til - eller alt, alt for kraftig, og derfor bruger penge på noget, som man ikke har brug for.

Ofte ser man skilte med "superkraftig processor", "masser af harddiskplads" eller "dedikeret kraftigt grafikkort", hvilket lyder imponerende og som et godt tilbud, men alt er relativt, og man skal altså ikke altid tro de gule skilte.

Det kan være svært at vælge en bærbar, der leverer varen som arbejdsstation på skolen eller uddannelsen - og samtidig præsterer at være underholdningscentral i fritiden. 

Vi viser dig, hvad du skal holde øje med, og udpeger en række bud på oplagte bærbare, der lever op til vores krav.

Processor

Processoren er computerens centrale hjerne og i den grad et af de afgørende elementer for, om du får en maskine, som lige netop kan klare regneark og Word-dokumenter, eller en arbejdshest, der uden de større problemer kan klare tunge behandlingsprogrammer, som for eksempel ingeniører og grafikere bruger.

De mest brugte og kendte processorer er stadig Intel. De har et hav af forskellige processorer på markedet, men man kan nogenlunde rangere dem som nedenstående med

Intel Atom
Intel Celeron 
Intel Pentium
Intel Core i3
Intel Core i5
Intel Core i7

Celeron og Pentium er og har altid været discount-modellerne fra Intel. De er fine til tekst-skrivning og lignende, men bliver meget hurtigt noget langsomme at arbejde med, hvis du har et større antal faner i din internet-browser åben eller ser Netflix samtidig med, at du sidder og skriver. Reglen er faktisk bare, at du skal holde dig fra Celeron og Pentium-processorne.

Vil du ned i de mindre processorer, som kræver meget lidt strøm i bytte for lav ydeevne, så gå efter en Atom-processor. Tidligere var Intels Atom-processorer udskældte for at være ringe og sløve, men med sidste års opdatering til "Bay Trail"-serien, så har det ændret sig til en mere positiv historie.

I hvert fald virker Atom ganske udmærket i meget mobile computere som eksempelvis Asus' T100. De giver høj batterilevetid med en okay ydeevne.

i3,i5 og i7

Skal du have en computer, som rent faktisk skal udføre et stykke arbejde og give en kvalitetsoplevelse, skal du op i mindst i3 Core-segmentet.

i3-serien har to kerner til at udføre opgaverne og væsentligt lavere hastigheder end i5 og i7 - men til en dertilhørende lavere pris. i3 findes i langt de fleste budget- til mellem-bærbare og giver en solid ydeevne til "hverdags"-computere, hvilket er det, de fleste skal bruge deres computere til.

Når din kommende bærbar blot har en moderne Core-processor, er du godt på vej til en kvalitetsoplevelse, der kan trække Windows 7 eller 8 og almindelige programmer uden problemer. 

i5 har en højere pris - men også en bedre ydeevne. Det er ikke nødvendigvis det samme som, at der er flere kerner (dual-core mod Quad-core), men andre fordele, som for eksempel onboard-grafikhåndtering.

Det er i5, som Intel klart sælger flest af, og det er også i5, som giver den bedste ydelse i forhold til prisen.

i7 er den stærkeste og findes ofte i de såkaldte "Ultrabooks", en standard som kræver, at producenterne giver en given bærbar et minimum af hardware sammen med et tyndt design. i7-processorne findes i et hav af forskellige typer, men er som udgangspunkt de bedste på markedet.   

Med mindre du skal bruge din studiecomputer som en gamer-bærbar, eller du virkelig skal køre kraftige, tunge programmer som videoredigering, har du slet ikke brug for en i7.

Vælg den rigtige processor

Hvis du følger med på processormarkedet, har du måske bemærket, at Core i3, i5 og i7 har eksisteret et stykke tid, men at modelnumrene varierer. Hvis du er kommet så langt, er du også kommet desto tættere på at vælge helt rigtigt. 

Der findes forskellige modelnumre afhængig af hvilken generation af Core-processor, du har med at gøre. Og vi vil som udgangspunkt anbefale dig at vælge den nyeste generation, hvis budgettet tillader det, da du her finder det mest tillokkende kompromis mellem batterilevetid og ydelse. 

Ydevneforbedringen i forhold til sidste år er moderat, men "Haswell"-serien, som den nyeste serie er navngivet, bragte en stor forbedring til batterilevetiden til computeren. Den nyeste MacBook Air har for eksempel en Haswell processor fra Intel, og Air'en har op imod 12 timers batteri.

Med den nyeste processor betyder det også, at din computer som udgangspunkt har en væsentlig længere levetid, da den ikke bliver forældet lige så hurtigt, som sidste års model muligvis bliver.

Derfor skal du kigge efter det serienummer, der er efter processorens navn (i3,i5 eller i7). Den nyeste generation af processorer udkom sidste november og bærer et serienummer som starter med et 4-tal. Der kunne for eksempel stå Intel Core i5-4200H Processor.

Hvis du har et strammere budget at arbejde med, så fejler sidste års i-kerner intet; De nye er bare blevet det meget bedre - både hvad angår batterilevetid og ydeevne. Du kan derfor sagtens købe en model med sidste års processor, hvilket ofte sker i billige slagtilbuds-bærbare

Sidste års processorer hedder noget med 3 og sidste års igen hedder noget med 2 som det første ciffer, så vær på vagt med, om du bliver prakket en model fra sidste års på, hvis du leder efter en med det nyeste.

Du skal være opmærksom på, at der i september forventes en ny generation af Intel-processorer. Så hvis batteritid og ydelse har topprioritet hos dig, kan du med fordel vente en måneds tid, før du investerer.

Harddisk

Harddisken er, hvor du lagrer alle dine data. De findes nu i to til tre forskellige typer, alt efter hvad du har behov for:

HDD: Hard Disk Drive

SSD: Solid State Drive

HHD: Hybrid Hard Drive (også kaldet SSHD)

HDD er den klassiske harddisk, som man kender den. Det er en metallisk skive, som der skrives ned på, og som giver den klassiske lyd, hvis den arbejder hårdt.

Fordelene ved HDD-harddiske er, at man kan få relativt meget lagerplads - i bærbare ofte 250 til 500 gigabyte - for relativt få penge, så har du mange programmer, billeder eller film, og vil du have det med dig overalt, så er det sådan en, som du skal have i din bærbar.

SSD er et alternativ, som i højere grad ses i bærbare computere - og specielt ultrabooks og andre tynde og portable bærbare. SSD-harddiske bygger på samme - eller lignende - teknologi som flashdrev (USB-pinde), og fylder væsentligt mindre end en HDD-disk.

Samtidig er de meget, meget hurtigere end HDD-diskene, da de bruger forskellige metoder til at håndtere dataene.

Samtidig er de meget mindre, og kan derfor være i mindre computere, og de er også mere holdbare, da en HDD på grund af løse dele i harddisken kan gå i stykker, hvis den får et slag. En SSD har ingen løse dele.

Men prisen er meget højere per gigabyte end hos HDD. Ofte vil du kun se 128 eller endda 64 gigabyte SSD'er i bærbare, og ska du op og have 256 gigabyte, så skal du ofte betale langt mere - også ofte alt for meget. 

Og 64 gigabyte er også ofte alt for lidt i en computer, da styresystemet tager en del af pladsen.

Der er kommet en ny type harddisk, HHD/SSHD, som er en hybrid mellem de to systemer. Det er ikke nær så udbredt, men betyder, at harddisken har en lille SSD til at håndtere styresystemet og lignende, imens en større HHD-harddisk giver meget ekstra plads.

Det bedste forslag herfra ville være at købe en computer med en SSD på 128 gigabyte, og dertil købe en ekstern harddisk på den plads, som du nu har behov for (1 terabyte diske koster ikke alverden nu til dags), hvor du så kan have spil, film, billeder og backup på.

Et eksempel på ekstern harddisk kunne være Seagates Plus Slim.

Styresystem og hukommelse

Langt de fleste computere, der bliver solgt, er stadig Windows-computere i Danmark. Derfor vil de fleste nye computere også komme med Microsofts nyeste version af Windows, Windows 8 (8.1).

Ofte vil det også være muligt at i stedet købe en Windows 7-version, hvis man ikke kan lide den touch-overflade, som Microsoft har lagt oven på Windows 8.1, men det kræver ofte, at man skal "downgrade", og det koster ekstra.

Er man virkelig ikke vild med Windows 8.1's touch-flade, kan man i stedet installere en række programmer, som får det til at ligne Windows 7. Det er billigere, og man beholder Windows 8's hurtighed.

Selv budgetmaskiner er i dag udstyret med fire gigabyte ram, som vi vil anbefale, at du går efter. 

Din bærbar vil dermed kunne håndtere alt lige fra kontorpakken til websurf, men også mere avancerede programmer såsom Adobe-pakken, så længe du ikke stiller krav på linje med en professionel. I så fald kan mere end fire gigabyte være en fordel, da især video- og fotoredigering sluger meget ram. 

Windows 8 - og Windows 7 - fås i to forskellige versioner: 32-bit og 64-bit.

Groft sagt er forskellen, at 32-bit-versionen maksimalt kan udnytte cirka tre gigabyte ram, mens 64-bit-versionen kan håndtere mange flere. 

Så hvis du smider fire gigabyte ram i en maskine med Windows Home Premium i 32-bit-version, vil du ikke kunne udnytte alle fire ram, men blot tre. Derfor vil det for de fleste være fornuftigt at vælge en 64-bit-version, ikke mindst hvis computeren senere skal opgraderes med nye ram. 

Mac-alternativet

Alternativet til Windows 8 er selvfølgelig Apples OSX. Det kræver selvfølgelig, at du også køber en Macbook-computer samtidig, hvilket ikke er et skidt valg. Om man er til Mac eller Windows virker ofte til at være et spørgsmål om religion, men generelt kan man sige, hvis man ser bort fra forskellige styresystemer, at du betaler en del mere for Mac-maskiner, men byggekvalitet og batterilevetid er ofte også noget bedre.

Jeg skriver ofte, for ultrabooks i Windows-universet er også ofte gode og flotte maskiner.

Vælger du en Mac-computer, er fire gigabyte ram nok, med mindre du vil op og redigere video eller andre tunge handlinger. Vær dog opmærksom på, om dit studie bruger specifikke programmer, som måske ikke findes til OSX.

Skærm, skærmtype og touch?

Når du skal vælge skærmstørrelse, skal du gøre dig klart, hvordan du forventer at bruge computeren. Og i vores scenarie forestiller vi os, at en kombination mellem mobilitet og fornuftig ydelse er vigtig. 
  
Idet du ofte vil have den bærbare med under armen, vil vi anbefale en model på 13 eller 14 tommer. 15 tommer kan også være acceptabelt, og med dette format får du da typisk også lidt flere hestekræfter til en relativt beskeden merpris.

Det kan også være rart på visse studier at have en nogenlunde stor skærm, som kan give et større overblik over skrivebordet og de programmer, du kører. Dette afhænger dog især af skærmopløsningen, som du kan læse mere om i næste afsnit. 

Tastaturet er samtidig vokset, så skriveoplevelsen bliver mere ergonomisk. Pas dog på vægten, når du overvejer en model på 15 tommer, for her er der store forskelle. 

Nogle producenter laver også computere ned i 11 tommer-størrelser, som er utrolig mobile, lette og ofte har gode batterilevetider. Men samtidig er de også fysisk meget små, og det kan være meget generende at sidde i flere timer og skrive rapport på en meget lille skærm.

Opløsningen

Alt handler ikke bare om størrelsen på skærmen, men også om opløsningen: Altså hvor tætpakket de mange millioner pixels er.

Jo højere opløsningstal, jo skarpere billede kan du regne med at få. Næsten alle skærme har i dag enten "HD"-skærm, hvilket er 720p (1280x720), eller Full HD (1920×1080).

Netop fordi du skal sidde så tæt på skærmen, som man jo gør med en bærbar, vil 1080 være en meget tydelig opgradering i forhold til 720. Skærmen er ganske enkelt mere skarp, og da der presses mere ind på en given skærm, har du også mere arbejdsplads.

Omvendt kræver 1080p også mere batteri fra din computer, så det er en vurderingssag. Personligt ville jeg vælge en computer med 1080p, da batterierne er ved at være gode nok til at give plus 6 timer - selv på en computer med 1080p-skærm.

Touch på Windows-maskiner? 

Med Windows 8 kom touch-skærme for alvor ind på Windows-markedet. Og det er blevet endnu en overvejelse: Skal det være en computer med touchskærm eller ej.

De computere, som rent faktisk ér computere i klassisk forstand, kan i mange tilfælde have en touchskærm, hvor man så skal trykke på skærmen, som alt efter kvaliteten vil rykke akavet frem og tilbage efterfølgende.

Det er en blandet fornøjelse, og personligt synes jeg ikke, at det giver noget til brugeroplevelsen, at de typer maskiner har touchskærme. Jeg ville spare de penge, da netop de billige touchskærme ofte også kun er 720p-opløsning og generelt dårligere skærme.

Touch er ofte også dyrere at tilkøbe, hvor for eksempel Acer giver forskellige muligheder af samme computer enten med touch eller ej.

Hvor det giver rigtig god mening er på forskellige hybridmaskiner. Hybriderne kommer igen i mange forskellige typer  - og kvaliteter - men kan sagtens være et godt bud på en god og ofte billig studiecomputer.

Blandt andet har Asus deres T100, som er en Atom-kørende low-entry hybridcomputer, hvor man kan tage skærmen af og bruge den som en Windows-tablet, eller Lenovo's Yoga-computere, der er mere mid- til high-end computere, hvor man kan dreje skærmen 360 grader bagud, så den bliver til en lidt tyk tablet.

Porte, tilslutninger og optisk drev

Langt de fleste computere nu til dags har ikke længere et optisk drev til dvd'er og cd'er.

"Hvad skal man også med den slags i en verden, hvor alt kan hentes eller streames?" spørger du nok. Og det er ikke helt ved siden af.

Man bruger næsten aldrig drevet længere, med mindre du stadig har mange dvd'er, som du afspiller på din computer og ikke på din dvd-afspiller eller spillekonsol.

Alternativet er at købe et optisk drev ved siden af. De koster ikke alverden.

Med hensyn til andre indgange kan producenterne godt nogle gange spare lidt på dem.

Vigtigst er selvfølgelig USB-stik. På mange af de ultraportable maskiner finder du ofte kun et eller to, og du vil hurtigt komme i klemme, hvis du både har en ekstern harddisk og en mus sat til.

Gå efter to USB-stik eller flere som standard. Gå også efter at der er som minimum en HDMI/MicroHDMI-udgang. Mange skoler har videoudstyr eller projektorer, hvor man kan vise projekter eller fremvisninger, og det bliver HDMI, som bliver den gængse standard frem for tidligere, hvor VGA-stikket var standarden. Overvej en omformer til VGA (en videoudgang), hvis din kommende bærbar ikke har den. Mange har dog stadig den lille blå udgang.

En kortlæser er også rimelig god at have med sig i sin computer. Især hvis du på tidspunkter skal bruge et kamera, da de ofte bruger SD-kort af forskellige størrelse til at håndtere billederne. Hvis du har øjnene på en Ultraportible (de små maskiner med ATOM-processor, som er små og mobile, men ikke særlig kraftige), så hav øje for, at de har et microSD-slot. De har ofte ikke særlig meget lagerplads på deres SSD, men i stedet har de plads til et 128 microSD-kort.

Mange er forståeligt nok fristede af Apples flotte Macbook Pro-modeller, og her skal man være opmærksom på, at tilslutning til VGA-, HDMI- eller DVI-stik kræver, at du køber kabler for nogle hundrede kroner ekstra.

Skal du bruge et grafikkort?

Der findes generelt to løsninger: et såkaldt on board grafikkort og et dedikeret grafikkort, som du kender fra den stationære pc. 

Når du vælger studiebærbar, kan det være fristende at spendere en mindre formue på at udstyre den med kraftig grafik. Det giver dog langt fra altid mening, eftersom de nyeste integrerede grafikkort i dag er så avancerede, at de rækker fint til almindelig brug, og dermed ikke har problemer med at afspille video og køre småspil. 

En Macbook Air, der kun har on board grafikkort, kan for eksempel godt køre Civilization 5, men også kun lige og med meget blæserstøj.

Ved at vælge en integreret løsning, som er indbygget direkte i Intels Core-processorer, opnår du samtidig den fordel, at maskinen udvikler mindre varme og typisk har længere batterilevetid. 

Vi siger dermed ikke, at et dedikeret grafikkort nødvendigvis dræner dit batteri totalt, for de nyeste grafikkort fra Nvidia og AMD er så smarte, at de enten slår fra eller drosler ned for kræfterne, når du skriver e-mail. 

De nyeste, mest avancerede bærbare har både integreret Intel-grafik og dedikeret grafik, som maskinen så kan veksle mellem afhængig af, hvordan du bruger den. 

Husk at bærbare, der reelt kan levere en god spilleoplevelse, ofte koster mellem 8.000 og 10.000 kroner med et ægte fuldblodsgrafikkort. Overvej derfor, om det ikke giver bedre mening for dig at investere i en kraftig stationær computer ved siden af, hvor du typisk får højere ydelse til en mere attraktiv pris, eller investere i en spilkonsol som den kommende Xbox One eller PlayStation 4. 

Prisen kan sagtens ende ud med at blive noget nær den samme i længden, og så slipper du for at have en overophedet bærbar på skødet. 

Deciderede "gamer-bærbare" bliver desuden hurtigt tunge og langt fra lige så mobile som andre computere.

Tastatur og trackpad

Du skal bruge rigtig mange timer sammen med din bærbare pc, og derfor skal tastatur og touchpad fungere. 

Inden du svinger dankortet, skal du være sikker på, at tastaturet ikke knager og buer, når det trykkes ned. Læg vejen forbi din lokale hardwarepusher og find ud af, om tastaturet er behageligt at skrive på, og om der let opstår slåfejl. 

Jo mindre skærmformat, du investerer i, desto mindre ergonomi skal du regne med. En bærbar på 13 tommer er udstyret med et skrumpet tastatur sammenlignet med det, pc-producenten installerer på en maskine på 15 tommer. 

En 11 tommer bærbar har selvfølgelig endnu mindre tastatur - og det kræver virkelig en tilvænning at bruge den slags tastaturer. Du skal jo trykke og taste en hel del på tastaturet, hvis du skal skrive længere opgaver på tastaturet, så det skal passe til dig hurtigt.

Nogle gange tilføjer producenten også et numerisk tastatur yderst til højre, og selv om det kan være handy til regneark, kan det også betyde, at andre taster har fået kniven, så skriveoplevelsen generelt er dårligere. 

Prøvekør også touchpaden for at se, om den reagerer ordentligt og er nem at bruge. Det er vigtigt, at touchpaden ikke virker alt for gumpetung og klodset, når du skal manøvrere cursoren rundt på skærmen. Samtidig skal den være placeret, så du ikke får ondt i håndledet, når den betjenes - selv i længere perioder.

Batteri

Batterilevetiden er en af de vigtigste parametre, når man skal finde sig en studiecomputer. Ofte kan universitets- eller gymnasiebygningerne være af ældre art og altså ikke tilbyde stikkontakter alle vegne.

Samtidig er der også en hel del auditorier, som på samme måde kan blive en træls oplevelse, hvis computeren dør for strøm halvvejs inde i en 7 timer lang skoledag.

Producenterne er flinke til at opgive en batterilevetid under specifikationer, men nogle gange er det meget optimistiske vurderinger. Som forbruger kan det derfor være svært at finde ud af, hvor lang tid en computer reelt holder sig i live, hvis den bruges moderat eller intensivt. 

Du kan dog næsten altid se, hvilken type batteri der er placeret i maskinen. Jo, flere celler det har, desto mere power og holdbart er det. Vi vil anbefale, du ser bort fra fire-cellede batterier og i stedet vælger en model med minimum et seks-cellet batteri. 

Husk at du kan spørge sælgeren eller producenten om den forventede batterilevetid. 

Den er særlig vigtig for de transportable 13 og 14 tommer modeller, hvor den i vores øjne som minimum bør være på 6-8 timer. For 15 tommer er 5 til 6 timer ikke et urimeligt krav. 

Nogle maskiner går dog langt over dette, og det kommer jo også an på, hvad du bruger computeren til, hvilken strømprofil, du har sat din computer til (høj ydeevne, strømbesparende eller balanceret), og processor-type.

Specielt de små portable maskiner med en ATOM-processor har lange batterilevetider på op imod 12 timers strøm, og også i3-computerne har ganske imponerende batteritider på mindst de 6-7 timer.

På Mac-siden har man sågar set en 13 tommer Macbook Air komme op på næsten 12 timer.

Fem gode bud på bærbare

Når du skal vælge en computer til studiet, har du altså en række parametre, som du skal vurdere ud fra: Skal den være stærk og kunne klare Photoshop, videobehandling eller andre grafisk tunge programmer? Eller kan du leve med en mindre computer, som til måske ikke kan køre Photoshop, men som til gengæld har en lang og imponerende batterilevetid og som er mobil og let?

Samtidig er hele diskussionen om touchskærme ikke til at komme udenom, og det er altså langt fra på alle maskiner, at det giver god mening at have touch med sig.

Vi kommer herunder med et par forskellige eksempler på studiebærbare i de forskellige grupper. Husk på at der findes mange andre modeller, så tag blot vores forslag med som pejlemærker, når du skal ud og købe en ny lille.

Vi har ikke nødvendigvis haft fingrene i alle maskinerne, men på papiret er de absolut værd at overveje. Husk nu at prøve at have computerne mellem dine egne fingre, så du selv kan vurdere computeren.

T100 og Surface 2

To maskiner, som på hver deres måde er en lille men fiks hybridmaskine, som dog kun skal bruges til noteskrivning og netsurfing.

T100 er en computer, som har en meget, meget imponerende batterilevetid, og kan køre alle typer Windows-programmer på dens ATOM-processor. Det er en svag computer i forhold til i-Core-processorne, men den kommer med en Office Student-pakke, hvilket er en besparelse på omkring de 800 kroner. Tastaturet er lille og på ingen måde det bedste at skrive på.

Designet er ikke noget at råbe hurra for. Maskinen består af plastik hele vejen rundt, men hvis det handler om, at du skal have en billig computer, som kan skrive og surfe, og hvor man kan tage skærmen af og bruge den som tablet (hvilket er godt til fremlæggelser), så er det ikke noget dumt valg.

Den holder dog imponerende godt strøm og er en billig maskine. På nettet koster den 2.836 kroner inklusiv tastatur (med 64 gigabyte plads på en SSD)

Et alternativ til en maskine, som kun skal bruges til noteskrivning, opgaveskrivning og mail/net-brug er en Surface 2 fra sidste år. Den er noget dyrere, men har et design og en kvalitet, som kompenserer for prisen. Den kører Windows RT - en skrabet udgave af Windows 8, som IKKE kan køre alle Windows-programmer - kun programmer igennem Windows Store.

Der følger dog Officepakke med, så igen har du en maskine, som kan bruges både som tablet og som computer - som virkelig holder batteri i evigheder.

Prisen er cirka 5.000 kroner inklusiv tastatur (med 64 gigabyte plads på en SSD).

HP ProBook 430 

HP har en ProBook, som har en i3-4010U processor og 320 gigabyte harddisk HHD. Det er en lidt tykkere mellem-computer, som med en i3 vil kunne fungere til langt det meste, du kan byde den.

Den har alle de porte, som man kan ønske sig som minimum og en HD skærm (1366 x 768) sammen med fire gigabyte ram af en nyere art. Den har desuden plads til yderligere ekstra 8 ram.

Til gengæld minder den meget om, hvad HP altid har lavet. Det er ikke en designperle, men den gør sit job og er ikke en af de grimmeste maskiner på markedet.

Maskinen er set til 4.900 kroner.

Lenovo ThinkPad Yoga 20CD

Lenovo's Thinkpad Yoga 20CD er endnu en hybrid-maskine, men som samtidig har alt, hvad du ønsker til en kraftig studiemaskine, som også kan bruges i en årrække efter. Samtidig er Lenovo-computere kendt for at kunne holde til at få nogle gevaldige tæsk uden at gå i stykker. Der er en grund til, at det er en af de mest brugte bærbare til virksomheder.

Yoga 20CD har roterende skærm og touch, 8-cellet batteri og en HD-skærm sammen med 500 gigabyte HHD-harddisk og tilhørende SSD, som fungerer som hybridharddisk, samt en i3-4010U-processor.

Prisen er 6.450 kroner.

Macbook AirMacbook Air er uden tvivl en rigtig god computer, som har alt, hvad du har behov for: En i5 af fjerde generation, 4 gigabyte ram, en SSD på 128 gigabyte og en batterilevetid som er en af de absolut bedste på markedet.

Vær opmærksom på, at på grund af det tynde design IKKE er særlig god til krævende programmer, da den har svært ved at komme af med varmen, og der er altså stadig en række programmer, som ikke virker til Macbooks.

Prisen er også noget højere end matchende produkter i Windows-segmentet. 7.799 kroner for en Macbook Air på 13-tommer og så mister du også retten til at brokke dig over smagen af pasta med ketchup.

Dette er selvfølgelig kun et lille udpluk af produkter, som man kan overveje. Hvilke ville du foreslå, hvis der skal vælges en studiebærbar?

Læs også: 

Stor guide: Her er de bedste smartphones på markedet

Test af 6 mini-tablets: Sådan vælger du den rigtige




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cloud giver dig fleksibilitet, skalerbarhed og agilitet – men hvordan håndterer man sikkerheden?

Cloudsikkerhed handler om effektiv orkestrering og automatisering for at muliggøre hurtig detektion af og reaktion på hændelser. Det handler om at eliminere kompleksitet, sikre smidighed og sikre fleksibilitet. På dette seminar bliver du klogere på hvordan du planlægger, designer, implementerer og kører dit cybersikkerhedsprogram effektivt.

23. juni 2021 | Læs mere


Effektiv drift og support af applikationer i Dynamics 365 FO

Med Microsoft Dynamics 365 for Finance and Operations (FO) er forretningssystemet flyttet i skyen. Dermed er det slut med store opgraderingsprojekter, og virksomheder og organisationer skal i stedet være klar til løbende opdateringer, som sendes ud flere gange om året. Det kræver et særligt fokus på effektiv drift af applikationerne, hvis stabiliteten i applikationerne skal opretholdes og konkurrenceevnen bevares. I dette webinar bliver du inspireret til, hvordan du får mest muligt ud af din investering i Microsoft Dynamics 365 FO med en driftsaftale, så platformen udvikler sig sammen med din forretning.

24. juni 2021 | Læs mere


The intelligent business: From neat idea to reality

The choice to become a more intelligent business and optimize workflows is not always straightforward, but it requires that you take a step back and see the possibilities in other ways. Come inside when we try to focus on the intelligent business. Hear how SAP S / 4HANA makes processes intelligent and transforms traditional workflows.

01. juli 2021 | Læs mere






Premium
Den nye kulørte iMac er så Applesk at det næsten gør ondt – og derfor ville jeg ikke selv købe en
Apple-dyderne lever i allerbedste velgående i selskabets nye, lækre og farverige iMac – og det bør få dig til at se dig om efter noget andet.
Computerworld
Efter Windows 11-lækket: Her er de nye elementer - og lanceringsdatoen
Podcast: Hvad kan Windows 11 tilbyde? Hvad kræver det af dit hardware? Hvornår kommer det? Og hvorfor har NNIT indsat Pär Fors som ny topchef? Ham har vi mødt på hans kontor i Søborg. Få svarene i denne episode af Computerworlds nyhedspodcast.
CIO
Der findes ikke noget vigtigere for din virksomhedskultur end psychological safety
Klumme: Forskningen er entydig: Vidensarbejde er mere effektiv, når du tør stille spørgsmål, rejse kritik og indrømme fejl helt uden frygt for at blive straffet eller gjort til grin. Hvis du ikke har fokus på denne del af din virksomhedskultur, så lever din virksomhed og dine medarbejdere ikke op til deres fulde potentiale.
White paper
End-to-end Server Security: Hvad er det – og hvordan kan det styrke din forretning?
Hvorfor bør serverbaseret sikkerhed være en kritisk del af din sikkerhedsinfrastruktur – og hvordan sikrer du, at din hardware kan leve op til kravene? Læs mere i dette whitepaper.