Nye krav om film-afgift på internet: Det skal det koste

Både film-folk og politikere mener, at internetleverandørerne skal bidrage med penge til den danske filmbranche. Her er en mulig model.

Artikel top billede

Danske internetleverandører skal bidrage med penge til filmindustrien. 

Sådan fortsætter det med at lyde fra flere forskellige personer fra filmindustrien og fra politikere på Christiansborg. 

Torsdag i sidste uge skrev Michael Fleischer, formand for foreningen af filmudlejere i Danmark, i en klumme i Jyllands-Posten, at det er indiskutabelt, at der mangler penge til dansk film- og tv-fiktionsproduktion.

Han peger på flere mulige løsninger, heriblandt at teleoperatørerne skal betale:

"Teleoperatørerne er et andet oplagt sted at hente ny finansiering, da de allerede slipper (for) billigt uden på nogen måde at bidrage til økonomien i dansk film."

"3 kr. ekstra pr. måned for en internetforbindelse, ville tilføre produktionen af danske film og tv-serier et ekstra provenu på 40-50 mio. kr. årligt."

"Små penge for forbrugerne, når man ser, hvor mange penge der ellers anvendes på dyre abonnementsaftaler som Viasat eller Netflix."

Læs også: Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Politikere bakker op

Og det er ikke kun film-industrien selv, der mener, at internetleverandørerne - og dermed bredbåndskunderne - bør bidrage med penge til ny produktion af film.

Til filmmagasinet Ekko siger Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, at "det står klart, at teleindustrien er nødt til at betale en del af kagen."

Argumentet, der fremføres i Ekko, er, at film-streaming er en vigtig salgsfaktor, når teleoperatører som TDC, Yousee og Stofa skal sælge deres internetforbindelser.

"Teleoperatørerne tjener indirekte penge, når de kan lokke kunder til med en god forbindelse til at streame film. Det er et åbenlyst konkurrenceparameter," siger Alex Ahrendtsen.

Også Marlene Borst Hansen fra Radikale Venstre siger, at teleselskaberne skal tage deres del af ansvaret, og Socialdemokraternes Troels Ravn siger til Ekko:

"Internetudbyderne bliver nødt til at gå ind og bidrage til dansk film, når de selv lukrerer så kraftigt på det. Det er kun ret og rimeligt," lyder det fra Socialdemokraterne. Venstres Michael Aastrup Jensen er imod nye krav til internetleverandørerne.  

Debatten vil ikke dø

Tidligere har også Kim Pedersen, der blandt andet er formand for brancheforeningen Danske Biografer og medlem af Rådet for Spillefilm og det danske Oscar-udvalg, langet ud efter de danske teleselskaber i Ekko.

"Teleselskaberne tjener millioner og atter millioner kroner på dansk film - og de betaler ikke en krone for det!" har han blandt andet skrevet i en indlæg.

Jakob Willer, der er direktør i Teleindustrien, svarede igen i Ekko ved at kalde et forslag om en film-afgift "det rene vanvid."

"De skal i gang med arbejdet i stedet for at komme med hatten i hånden og bare bede om penge," udtalte han.

Læs stort interview med Jakob Willer om film-afgifter på internet her

Læs også:

Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering

Event: Computerworld Summit 2026 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

28 april 2026 | Gratis deltagelse

Csis Security Group A/S

Sales Executive

Københavnsområdet

IT-Forsyningen I/S

It-specialist til serverteam

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Nye kolleger søges til IT Stab i Forsvaret

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S