Telia svarer igen på TDC's prisbombe

Nu går den næste teleleverandør ind i krigen om kunder, der vil have fri tale i hele Europa til en fast månedlig pris.

Artikel top billede

Det er kun ti dage siden, at TDC kunne fortælle, at virksomheden er klar med fri tale i Europa til et fast månedligt beløb for erhvervskunder.

Den historie kan du læse her: For et fast månedligt beløb kan TDC's erhvervskunder tale frit i mobil i 31 forskellige lande

Allerede nu melder den næste danske teleleverandør sig ind i kampen med et tilbud, der skal matche TDC's udmelding.

Det er Telia, der fra den 17. september ligeledes tilbyder fri tale og fri sms og mms i hele EU til mindre erhvervskunder.

Ikke en direkte reaktion på TDC

I løsningen bliver der tale om fri telefoni både til og fra udlandet til både danske og udenlandske numre, ligesom Telias kunder ikke behøver være opmærksomme på, hvilket netværk de er koblet op på.

Det fortæller Telias pressemand i dag til Computerworld.

Løsningen minder til forveksling om den, TDC netop har lanceret. Er det et direkte svar på konkurrencen?

"Nej, det er ikke et svar på den meddelelse. Det ville vi simpelthen ikke kunne nå," fortæller David Engstrøm, der er pressechef i virksomheden.

"Det er noget, som vi har arbejdet på i lang tid for at få den helt rigtige løsning på plads. At TDC kom først med deres løsning må bero på et tilfælde."

Det er dog næppe en total tilfældighed, at teleleverandørerne er meget begejstrede for erhvervsmarkedet med Europa-dækning til en flad pris.

Tal fra Telias analyseafdeling viser, at over 90 procent af erhvervskunderne har brugt arbejdsmobilen i udlandet inden for det sidste år. Det mest populære land er Sverige efterfulgt af Tyskland, Spanien og Norge.

Det oplyser Telia.

Er det den nye tendens, at der skal være fri tale i hele Europa, når man tegner et abonnement?

"Nu kender jeg ikke de andre telefirmaers strategier, men det er nok en naturlig udvikling. For os handler det om at give kunderne større frihed til at bruge mobilen. Vi tror, det vil tilfredsstille et stort behov hos de eksisterende kunder og naturligvis tiltrække nye," siger David Engstrøm.

Virksomhedens erhvervsdirektør, Morten Bentzen, forklarer det nye abonnement på denne måde:

"Vi har sørget for at skære alle bekymringer væk, da man eksempelvis som kunde ikke er nødsaget til at tjekke, om man nu er på det rigtige netværk. Det handler om at give kunderne maksimal tryghed, fordi det tillader kunderne at koncentrere sig om de vigtigere ting på forretningsrejsen," siger Morten Bentzen, erhvervskundedirektør hos Telia.

Det koster kunden 299 kroner at tegne et EU Business-abonnement hos Telia.

Læs også:

Teleselskab: Tal frit i hele EU for 199 kroner

Derfor kan roaming-bombe fra telegigant indlede nyt kapløb

Slip for mobil-chok: Danske udbydere giver fast pris på data i udlandet

TDC smider pris-bombe: Ubegrænset mobiltelefoni i 31 lande

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

    Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

    Politiets Efterretningstjeneste

    AI/ML udvikler i PET

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Nye kolleger søges til IT Stab i Forsvaret

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect