Voldsomme prisdyk: Så meget billigere får du nu mobil og bredbånd

Der bliver billigere og billigere adgang til både mobiltelefoni og bredbånd for danskerne. Se de voldsomme prisdyk her.

Artikel top billede

"Priskrig" er et af de mest anvendte ord i den danske telebranche, og set over en periode på 10 år er priserne på mobiltelefoni og bredbånd da også faldet betydeligt. 

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens netop offentliggjorte telestatistik for første halvår 2014.

"De seneste ti år har der været et betydeligt fald i priserne på mobiltelefoni. Prisfaldet har været helt op til 69,5 pct. målt i faste priser," skriver Erhvervsstyrelsen, der samtidig oplyser, at prisudviklingen på fastnettelefoni har været et fald på 8,2 procent i samme periode.

Læs også: Magtskifte på bredbåndsmarkedet: Kobber-kablerne får baghjul af nye teknologier

Erhvervsstyrelsen gør prisudviklingen op for forskellige forbruger-profiler.

Har man en profil, hvor man taler i mobil 90 minutter om måneden, er det i faste priser blevet 52 procent billigere siden 2004.

Har man en profil med et forbrug på 300 minutter, er der tale om et prisfald på 69,5 procent siden 2004. 

Mere bredbånd for pengene

De voldsomme prisdyk finder også sted på bredbåndsmarkedet.

"Bredbånd med hastigheden 2048/512 kbit/s har fra 2004 til 2014 haft et markant realprisfald på ikke mindre end 76,5 pct."

"Fra 2009 til 2014 er især bredbåndsabonnementer med hastighederne 10/1 og 20/2 Mbit/s blevet billigere med et realprisfald på henholdsvis 44,6 og 50,3 pct."

"På mobilt bredbånd er realprisfaldet i samme periode på 65,2 pct."

Men selvom der altså har været voldsomme prisdyk til glæde for danskerne, skal udviklingen naturligvis fortsat holdes op imod, hvordan situationen ser ud i andre lande.

Fest eller krise?

Og faktisk har en undersøgelse for nylig konkluderet, at det både er billigere i tilslutning og i månedlige abonnementspriser at surfe på bredbånd i lande som Sverige, Finland og England.

"Det tyder jo på, at konkurrencen ikke fungerer godt nok," lød reaktionen på undersøgelsen fra professor Niels Bjørn-Andersen fra Copenhagens Business School.

Han argumenterede blandt andet med, at priserne godt kan presses yderligere, hvis man kigger på teleselskabernes profitter.

Samtidig har Erhvervsstyrelsen dog tidligere i år udgivet en rapport om den danske telebranche, hvor konklusionen var, at nøgletallene i en lang række danske televirksomheder, der leverer bredbånd, mobiltelefoni og fastnettelefoni, bevæger sig i den forkerte retning.

"I 2013 omsatte telebranchen for knap 35 milliarder kroner på bl.a. fastnet-, mobiltelefoni og bredbånd. Det er et fald på 7 pct. i forhold til året før, hvor omsætningen var ca. 37 milliarder kroner," skrev Erhvervsstyrelsen blandt andet og pegede på, at også teleselskabernes investeringer ikke har det for godt.

Ifølge Erhvervsstyrelsen var de danske teleselskabers samlede investeringer i blandt andet fastnet og mobilnet på knap 5,5 milliarder kroner sidste år.

Det er lidt over otte procent mindre end i 2012, og hvad værre er: Siden investeringerne toppede i 2008 med 9,8 milliarder kroner, er de siden faldet uafbrudt år for år.

DI: Her har vi et problem
Branchedirektør i DI ITEK, Adam Lebech, skriver i en mail til Computerworld, at det er en udfordring for telebranchen, at bredbåndstrafikken bare stiger og stiger, mens priserne falder.

"For med den øgede trafik følger jo behov for investeringer i nye og hurtigere net. Desværre falder investeringerne, og det er ikke holdbart, hvis vi skal fortsætte den digitale udvikling i Danmark."

"Derfor bør politikerne søge at fremme investeringslysten hos internetselskaberne. Ikke gennem offentlige midler, men ved f.eks. at fjerne byrder," skriver han forud for et samråd om investeringslysten i telebranchen, der finder sted i Folketinget senere på måneden.

Læs også:

Magtskifte på bredbåndsmarkedet: Kobber-kablerne får baghjul af nye teknologier

professor: Dansk bredbånds-konkurrence fungerer langt fra optimalt

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Dansk erhvervsliv er en del af frontlinjen

    Digitalt forsvar handler ikke blot om det militære men om at beskytte civilsamfundets funktion, påpeger Thomas Nissen i Dansk Erhverv.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S