Ny 0-dagssårbarhed: Sådan udnyttes Internet Explorer lige nu

Microsofts browser er ramt af en sårbarhed uden en sikkerhedslap. Her kan du læse, hvordan sårbarheden udnytter Internet Explorer.

Artikel top billede

Microsofts populære browser er blevet ramt af en 0-dagssårbarhed.

Via hullet bliver der åbnet mulighed for at gennemføre såkaldt cross site scripting mod maskiner, der kan lokkes til at besøge en ondsindet webside.

Cross site scripting er en metode, hvor en angriber placerer skadeligt tredjepartsindhold på eksempelvis en webside.

Når en bruger besøger siden - som vedkommende har tillid til - så inficeres computeren gennem en software-sårbarhed som eksempelvis denne i Internet Explorer (IE).

"En angriber kan indlejre to iframes på en webside, som ofret skal lokkes til at besøge. Angrebet kan gennemføres helt uden yderligere bruger interaktion," skriver sikkerhedsfirmaet CSIS i en advarsel.

"Teknisk set er der tale om en såkaldt universal cross-site scripting-svaghed (UXSS)," skriver sikkerhedsfirmaet.

Sårbarheden kan anvendes til at opfange session cookies og stjæle følsomme oplysninger, som potentielt kan føre til kompromittering af ofret og dennes adgang til online tjenester.

Sårbarheden rammer Microsoft Internet Explorer 10 og 11 under Windows 7 og 8.1, og der er ingen patch fra kodefabrikken, som lapper dette problem endnu.

PoC er klar

Der er allerede frigivet et komplet og funktionel proof of concept, hvilket naturligvis øger risikoen for misbrug.

"Sårbarheden introduceres formentligt igennem IE's dialog boks, som blandt andet bruges til at prompte og alarmere brugeren," skriver CSIS.

Anbefalingen lyder på, at du udviser forsigtighed med at besøge websider med IE, som du ikke har tillid til, ligesom du skal være påpasselig med at klikke ukritisk på links du modtager i mails.

Der er mere information på denne blog.

Læs også:
Overblik: Den fulde historie om Windows 10: Microsofts fremtid er på spil

Annonce

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

Brian Davidsen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job