Syv spørgsmål om Apple Watch, som Apple skal besvare på mandag

Apple præsenterer Apple Watch på mandag. Her er syv spørgsmål om Apple Watch, som vi venter at få svar på, når Apple løfter sløret for uret i Yerba Bueno Center for the Arts i San Francisco på mandag.

På mandag har Apple indkaldt pressen til en event i Yerba Bueno Center for the Arts i San Francisco.

Her har Apple blandt andet præsenteret de første udgaver af iPad'en. 

Meget tyder dog på, at Apple ikke vil afsløre store produktnyheder denne gang.

I stedet vil Apple give flere detaljer om noget, der allerede er præsenteret, nemlig Apple Watch.

Men hvorfor al den ståhej for noget, som vi allerede kender?

Set fra Apples synspunkt er sagen meget klar: 

Apple Watch er en "pretty big deal" for den californiske virksomhed.

Det er virksomhedens første indtog i en ny produktkategori siden virksomhedens nu afdøde stifter Steve Jobs i 2010 præsenterede den første iPad, og derfor vil Apple naturligvis sikre sig, at det nye produkt får maksimal opmærksomhed. 

Derudover efterlod Apple en lang række af ubesvarede spørgsmål ved Apple Watch-præsentationen i september, og det er formodentligt de spørgsmål, som virksomheden vil besvare ved præsentationen mandag. 

Vi har udpeget syv helt åbne spørgsmål, som vi forventer, at Apples administrerende direktør vil afklare for os mandag aften. - Hvad kommer Apple Watch til at koste?

Apple har kun offentliggjort urets startpris til 350 dollar svarende til knap 2.400 kroner. 

Apple Watch kommer i to størrelser (38 mm og 42 mm), og 350 dollar er formodentligt prisen for den mindste udgave af sportsudgaven i aluminium. Men ståludgaven - og ikke mindst guld-udgaven - ventes at blive markant dyrere. 

Derfor vil vi spændt afvente, hvad priserne for de øvrige udgave af Apple Watch kommer til at lyde på.

Det formodes dog, at priserne i høj grad vil afhænge af hvilken rem, som  uret købes med. 

Den såkaldte sports-rem i plastik bliver efter alt at dømme den billigste, mens andre remme forventes at blive yderst bekostelige - eksempelvis den såkaldte "ledrem" i stål. 

Om den skriver Apple på sin hjemmeside, at den "består af over 100 komponenter" og, at fremstillingsprocessen er så kompleks, at "det tager næsten ni timer at udstanse leddene til én enkelt rem." 

Derudover bliver det værd at holde øje med, hvad den såkaldte Edition-model kommer til at koste. 

Edition-urerne er bygget af 18-karat guld og alene prisen på den mængde guld, der bliver brugt forventes at lyde på 7.000 - 8.000 kroner.

Den amerikanske Apple-blogger John Gruber gætter på, at Apple vi lade prisen på Edition-ure følge prisniveauet på guld-ure fra eksklusive ur-producenter som eksempelvis Rolex.

I så fald skal vi vente et svimlende højt prisniveau på omkring 10.000 dollar eller knap 65.000 kroner. 

Edition-modeller ser samtidig ud til at blive det mest markante eksempel på Apples indtræden på et helt nyt område, hvor virksomheden skal konkurrere med eksklusive smykke- og modevirksomheder. 

- Hvornår kommer Apple Watch til Danmark
Apple vil formodentligt løfte sløret for den præcise lanceringsdag for Apple Watch i USA, og vi vil muligvis også få en dato for en dansk lancering. 

Tim Cook har tidligere fortalt, at Apple Watch vil blive sat til salg i USA "i april," men under et besøg i Tyskland tidligere på måneden afslørede Tim Cook angiveligt, at uret også vil blive sat i til salg i Tyskland i løbet af april. 

Apple-mediet 9to5Mac gætter på, at Apple Watch vil blive lanceret i USA i begyndelsen af april.

Herefter vil en lancering i Tyskland og en række andre europæiske lande følge et par uger senere. - Hvordan skal Apple Watch sælges?
Apple Watch ventes at stille andre krav til salgsprocessen end computere, telefoner og tablets. 

Det er formodentligt årsagen til at Apple for knap to år siden rekrutterede Burberrys administrerende direktør Angela Ahrendts, der nu er blevet chef for Apples egne butikker. 

Ved præsentation på mandag vil vi holde øje med om Apple vil komme med nyheder om, hvordan Apple Watch skal sælges. 

Da Apples chefdesigner Jonathan Ive i sidste måned medvirkede i et stort interview med det amerikanske magasin The New Yorker blev det røbet, at Apple i øjeblikket arbejder på at indrette sine butikker på en helt ny måde, der i højere grad er tilpasset Apple Watch, der Apples første produkt, som kunderne rent faktisk kan "tage på". 

Derudover har der været rygter om, at Apple vil oprette såkaldte pop-up-stores i stormagasiner i London og Paris.

- Hvor lang bliver batteritiden?
Der har været stor usikkerhed om batteritiden på Apple Watch. 

Batteritiden blev ikke nævnt med et ord ved præsentationen i september, men efterfølgende har Apples administrerende direktør Tim Cook sagt, at det formodentligt vi være nødvendigt at oplade Apple Watch hver nat. 

Derudover har der tidligere været rygter om, at batteritiden ikke kommer til at leve op til Apples egne indledende forventninger. 

Men ved eventen på mandag forventer vi, at Apple vil komme med nogle mere præcis udmeldinger om batteritiden. 

Det bliver blandt andet interessant at se om den lille model på 38 mm får samme batteritid som den store på 42 mm, hvor der alt andet lige vil være plads til et større batteri.

- Hvilke ukendte features har Apple Watch? 
Apple Watch har muligvis en række endnu ukendtes feature, som Apple vil præsentere mandag aften. 

Eksempelvis skriver New York Times, at uret vil være udstyret med en særlig batterispare-funktion, der kan give længere batteritid, men som til gengæld også vil betyde, at uret kun kan vise tiden, når funktionen er slået til. 

Derudover går der rygter om at Tim Cook til et møde med tyske butiksansatte afslørede, at han selv bruger sit Apple Watch "hele tiden... også i badet".

Hvis det er sandt og ikke er resultatet af fejloversættelsen mellem engelsk og tysk, vil det være en nyhed.

De første meldinger lød, at uret kun vil være vandafvisende og ikke vandtæt. 

Læs også: Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

- Hvornår kommer Apple Pay til Danmark
Apple Watch kommer til at understøtte Apples betalingsløsning Apple Pay. Det betyder, at det bliver muligt at betale ved blot at holde uret henover en betalingsterminaler. 

Indtil videre fungerer Apple Pay kun i USA, men det ventes, at Apple i løbet af 2015 også vil introducere Apple Pay i Europa.


Det er vores forhåbning, at vi på mandag vil blive klogere på, hvornår Apple Pay bliver lanceret i Europa.

- Hvorfor har vi overhovedet brug for et Apple-ur? 
Ved lanceringen af iPhonen gjorde Steve Jobs meget ud at forklare, hvad problemet var med traditionelle smartphones uden touchskærm

Ved lanceringen af iPaden forklarede Steve Jobs ligeledes, hvorfor der var brug for en ny enhed, der placerer sig mellem smartphonen og computeren, og under præsentationen så vi har ham sidde tilbagelænet i en Le Corbusier, mens demonstrerede, hvordan man kunne læse New York Times på sin iPad. 

Men under præsentationen af Apple Watch forklarede Apple ikke, hvad vi skulle bruge et Apple Watch til. 

Hvilket problem er det helt præcist det løser, og hvordan gør det vores dagligdag lettere? 

Det spørgsmål forventer vi, at Apple vil komme tættere på at besvare på mandag. Det kan Apple blandt gøre ved at demonstrere en række af de apps til Apple Watch, som app-udviklere over hele verden har arbejdet med siden november sidste år, hvor Apple lancerede udviklingsværktøjet WatchKit.



Læs også:
Apple udsender invitation: Apple Watch præsenteres (nok) 9. marts

Danske app-udviklere forbereder sig på Apple Watch: Sådan bliver vores apps 

Med dette nye ur vil Apple erobre vores håndled




Premium
Frank Rasmussen stopper som direktør for trafik-appen Hopper efter flere år med massive underskud
Telmore-stifteren Frank Rasmussen stopper som direktør for iværksætter-eventyret Hopper, som han grundlagde sammen med Atea-rigmanden Ib Kunøe.
Computerworld
Biden sender skjult besked til kode-folket: "Hvis du læser dette, har vi brug for din hjælp”
En stående invitation er blevet opdaget i kildekoden på Det Hvide Hus' hjemmeside. Men den er kun til de eksperter, der selv kan finde den.
CIO
Podcast: Her er seks gode råd om ledelse og digitalisering fra danske top-CIO'er
The Digital Edge: Vi har talt med 17 af Danmarks dygtigste digitale ledere - og samlet deres seks bedste råd om digitalisering og ledelse. Få alle rådene på 26 minutter i denne episode af podcasten The Digital Edge.
White paper
Sådan outsourcer du effektivt – og undgår fælderne
Nogle outsourcer for at minimere omkostningsniveauet, andre for at skaffe ressourcer og spidskompetencer, der er svære at skaffe lokalt – eller af en helt tredje årsag. Der er dog talrige forhold, der er gode at afdække, før man overhovedet begynder at lede en outsourcingudbyder. Man skal klarlægge egne projektbehov samt de spørgsmål og krav, man vil stille samt indsamle viden og erfaringer om, hvordan samarbejdet indledes, drives og styres optimalt. Dertil skal man kende til de hyppigste faldgruber, der kan få et ellers lovende outsourcingsamarbejde til at køre i grøften.