Fantastisk børsintro for NNIT - aktien steget 40 procent på tre minutter

NNIT-aktien buldrer i vejret efter børsnoteringen fredag morgen.

Artikel top billede

Danske NNIT har fået en fantastisk begyndelse som børs-noteret selskab, efter selskabet blev børsnoteret fredag morgen.

NNIT debutterede med en udbudt kurs på 125 kroner per aktier, men prisen buldrede straks i vejret med høj fart.

Faktisk steg den med 40 procent til kurs 175 i løbet af de blot første tre minutter, den blev handlet.

Kursen strøg en overgang helt op på 182 kroner per aktie, men er så faldet igen til kurs 165.

Der har været meget stor interesse for NNIT-aktien frem mod noteringen, hvor private investorer eksempelvis allerede for nogle dage siden havde lagt bud ind på mere end det dobbelte af det antal aktier, der udbydes.

Den store efterspørgsel fik for få dage siden ganske usædvanligt NNIT til at hæve kurs-intervallet frem mod børsnoteringen fredag morgen.

Det kan du læse mere om her: Prisen på NNIT-aktierne stiger allerede inden de er sat til salg

Analytikere har hele tiden betegnet udbuds-prisen som i underkanten af den reelle værdi. NNIT er tidligere blevet vurderet til at være omkring fire milliarder kroner værd.

Det svarer til en aktiekurs på 160.

Du kan følge NNIT-aktien her.

"Der har været betydelig interesse i udbuddet fra både danske private investorer og danske og internationale institutionelle investorer, og der er tildelt aktier i NNIT til mere end 60.000 nye investor depoter," skriver NNIT i en udsendt meddelelse.

Læs også: Otte gode råd fra NNIT: Her er hemmeligheden bag høj vækst

NNIT var angiveligt i første omgang klar til at offentliggøre børsnoteringen allerede i efteråret, men her blev planerne udsat, da den nordjyske bunker-virksomhed, O.W Bunker, kom ud i stormvejr.

Det kan du læse mere om her: Børsnotering af NNIT udskudt - ventes nu først om et halvt år

Veldrevet

NNIT har ry for at være veldrevet og have orden i eget hus.

Selskabet har i de seneste 10 år hvert år leveret to-cifrede overskudsgrader. I år er overskudsgraden således på 11 procent.

Du kan NNIT's nøgletal her.

NNIT har alene i de seneste fem år tjent knap 800 millioner kroner efter skat og har omsat for næsten 10 milliarder kroner.

NNIT har i børsprospektet anlagt en defensiv stil. Her meddeler selskabet nemlig, at det forventer en vækst i nettoomsætningen for 2015 på mellem fem og otte procent, hvilket er i den lave ende.

NNIT løftede eksempelvis fornylig sløret for selskabets årsregnskab for 2014 med en vækst i omsætningen på 9,3 procent og en vækst i den primære drift på 7,7 procent.

Det kan du læse mere om her: NNIT går på børsen efter endnu et solidt årsregnskab.

For NNIT er den væsentligste risiko imidlertid, at selskabet er dybt afhængig af blot fem kunder, der ifølge Børsen leverer helt 72 procent af omsætningen.

De er ifølge avisen Vestas, Arla, DSB, PFA og Lundbeck.

Novo Nordisk, er som ejer af NNIT den klart største kunde. Novo Nordisk står bag mere end halvdelen af NNIT's indtjening.

Novo Nordisk finansdirektør, Jesper Brandgaard, meddeler, at Novo Nordisk er 'meget tilfreds' med noteringen, som Novo Nordisk tjener omkring 2,3 milliarder kroner på ved introduktionen til kurs 125.

Novo Nordisk sidder efter noteringen på en ejerandel mellem 25,5 procent og 31,5 procent af NNIT - afhængigt af om den såkaldte allokeringsret vil blive udnyttet.

Læs også:

På vej mod børsnotering: Derfor er NNIT en lækkerbidsken uden lige

Guldmaskinen NNIT buldrer afsted - og der er mere i vente

Prisen på NNIT-aktierne stiger allerede inden de er sat til salg

NNIT går på børsen senest 6. marts - så meget kommer en NNIT-aktie til at koste.

Børsnotering af NNIT udskudt - ventes nu først om et halvt år.

Danske it-giganter har skåret ned - men her er bemandingen øget

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17. september 2026 | Gratis deltagelse

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network