Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Børsnotering af NNIT udskudt - ventes nu først om et halvt år

Den længe ventede børsnotering af NNIT er i sidste øjeblik blevet udsat. Angiveligt vil den nu først finde sted om et halvt år eller mere.

Det store sammenbrud i den børsnoterede nordjyske bunker-virksomhed, OW Bunker, har fået NNIT til at udskyde den ellers længe planlagte børsnotering, skriver Finanswatch.

Det er tidligere kommet frem, at NNIT har arbejdet med datoen 3. november som mål for fremlæggelse af selskabets børsprospekt, hvor første handelsdag med NNIT-aktierne ifølge planen angiveligt skulle have været 14. november.

Det kan du læse mere om her: Novo er klar til at sende NNIT på børsen.

Den plan er imidlertid nu blevet udskudt, selv NNIT har stået klar med både prospekt og analyser og været klar til at trykke på knappen.

Ifølge Finanswatch er børsnoteringen af NNIT nu udskudt, så den ifølge forskellige analytikeres vuurdering sandsynligvis først vil finde sted hen mod sommeren 2015.

Om godt en måned går regnskabssæsonen nemlig i gang, hvor det vælter ud med årsregnskaber fra danske selskaber, som investorerne dermed får travlt med at forholde sig til.

Investorer er skeptiske

Problemet for NNIT er ifølge Finanswatch, at sammenbruddet i det relativt ny-noterede OW Bunker har gjort investorerne meget skeptiske over for nynoteringer af danske selskaber.

Samtidig har NNIT samme banker, som OW Bunker har anvendt, til at stå for noteringen, og det kan være påkrævet, at der skiftes ud blandt disse rådgivere, som er Danske Bank, Morgan Stanley og Carnegie.

Vil forlange rabat

OW Bunker-sammenbruddet betyder, at en række investorer angiveligt vil forlange klækkelige rabatter på nye aktier på fondsbørsen, og det vil kunne udhule den gevinst, som NNIT og Novo Nordisk ellers havde sat næsen op efter.

Det er tidligere blevet vurderet, at NNIT til en børsnotering ville blive prisfastsat til mellem fire milliarder og fem milliarder kroner.

NNIT har ry for at være et meget veldrevet selskab med en høj grad af orden i eget hus.

Overvejelserne bag et salg

Topchef Per Kogut  har tidligere fortalt Computerworld, at NNIT-ejer Novo Nordisk har igangsat salg af virksomheden, fordi NNIT gennem en årrække er vokset ganske markant - ikke mindst på den den af forretningen, der hentes uden for Novo Nordisk, der ellers er NNIT's ubetinget største kunde.

I Novo Nordisks optik har denne vækst ført til beslutningen om at sælge NNIT, da det for Novo Nordisk ikke giver mening at beholde NNIT som fuldt ejet datterselskab, hvis en stor del af NNIT's forretning hentes uden for Novo Nordisk.

Det kan du læse mere om her: NNIT-direktør: Derfor skal NNIT børsnoteres

NNIT hentede i 2012 et overskud på 142 millioner kroner, mens overskuddet i 2013 landede på 168,6 millioner kroner efter skat.

NNIT har alene i de seneste fire tjent 585 millioner kroner efter skat og omsat for godt 7,4 milliarder kroner.

Du kan finde NNIT's nøgletal for de senere år her.

Ifølge Per Kogut sigter NNIT fortsat efter to-cifrede vækstrater frem til 2020, hvor målsætningen er, at omsætningen skal vokse med 6-10 procent, mens bundlinien skal vokse med 10-11 procent.

Det ventes, at Novo Nordisk selv vil sætte sig på mere en halvdelen af aktierne ved en børsnotering, så selskabet kan beholde kontrollen over NNIT.

Læs også:

På vej mod børsnotering: Derfor er NNIT en lækkerbidsken uden lige.

Guldmaskinen NNIT buldrer afsted - og der er mere i vente.

Otte gode råd fra NNIT: Her er hemmeligheden bag høj vækst.

NNIT-direktør: Derfor skal NNIT børsnoteres




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere