Hjemme på arbejdet har vi længe omtalt det såkaldt sociale Facebook som et parallelunivers til internettet.
Forstået på den måde, at brugen af Facebook er vokset eksplosivt (danskerne brugte 27 gange mere tid på facebook i 2014 i forhold til 2008), at flere og flere virksomheder flytter dialogen til Facebook, og at flere og flere virksomheder i praksis flytter deres hjemmeside til Facebook, hvor internet-livet leves fuldt ud - på naturlig bekostning af tiden brugt på resten af nettet.
Kort sagt: Facebook overtager i stigende grad den tid, vi bruger på nettet.
Betaling for kontakt
Det har en hel del implikationer. Først og fremmest fordi Facebook er et medie, der lever af at skabe kontakt - noget mange danske virksomheder har mærket de senere år forstået på den måde, at de pludselig skal til at betale for at få kontakt til deres "fans" - hvilket tidligere var gratis.
For mange er det stadig en fin forretning, og fred være med det. Men et af internettets store løfter er jo den direkte kontakt mellem mennesker, og for virksomheder handler det også om at kunne kontakte kunder, borgere og medlemmer direkte og uden mellemled.
Så når vi pludselig skal til at betale "skat" af den frie kontakt mellem mennesker, er det altså et andet internet, Facebook tilbyder, end det, vi kender som det "rigtige internet".
Facebooks udgave af nettet
For nogle uger siden bragte nyhedstjenesten Quartz en foruroligende artikel om millioner af - sikkert glade - Facebook-brugere, der ikke aner, at de overhovedet bruger internettet. "Er du på internettet?" - "Nej, jeg bruger Facebook."
Lyder det mærkeligt? Det er det sådan set ikke: Indonesien, Filippinerne og Thailand har alle flere Facebook-brugere, end de har internetbrugere. I hvert fald når man spørger befolkningen selv. Det virker, som om at internet slet ikke eksisterer i deres bevidsthed.
Et af Facebooks erklærede mål er at forbinde hele verden til internet. Men ved nærmere eftersyn lader det til at være Faceboooks udgave af internet, de mener.
I en hel del udviklingslande kan man få gratis adgang til Facebook fra mobilen, mens det koster et data-abonnement at få adgang til resten (og desktop-adgang til nettet er ikke særligt udbredt).
I Indien koster adgang til Facebook 2,5 dollars om året, mens en fuld adgang til internettet koster fire gange så meget. I USA kan man købe mobildata alene til Facebook og Twitter til en fordelagtig pris.
Skræmmende udvikling
Hvad sker der lige her? Hvad betyder det, hvis dedikerede apps på mobilen helt overtager Internet Explorer, Chrome og Safari? Det betyder, at det frie, vilde, ukontrollable internet erstattes af et stærkt kontrolleret alternativ.
En tredjedel af Jordens befolkning er på nettet. Af dem er halvdelen på Facebook - og en del af dem kender ikke andet. Hvis den næste milliard, der går online, kun bruger Facebook, er den tjeneste pludselig meget mere end et parallelunivers.
Så ER Facebook stedet, hvor man kan komme i kontakt med andre mennesker. Så ER Facebook internettet. Så har vi pludselig et internet ejet af en enkelt virksomhed, der ikke er ked af at regulere indholdet, lukke af for information, smide folk ud osv., osv.
Det, synes jeg, er en skræmmende udvikling. Men kan vi standse den?
