ComputerViews: "Så skal jeg da ellers lige love for, at den kursist fik lavet rav i den."
"Charlotte tester beredskabsmeddelelse - den var god, hehe."
Det er ikke svært at forestille sig, hvordan snakken er gået rundt omkring i de danske kantiner - ikke mindst i DR's egen - efter at en kursist hos DR tidligere på ugen kom til at udsende en breaking-sms om, at der nu var udskrevet valg i Danmark.
For det var der som bekendt ikke. Kun i CMS'et i hvert fald.
Også hos SKAT har der i denne uge været begået en brøler af de helt store, så 230.000 virksomheder har modtaget digital post, der ellers var til andre virksomheder.
I begge tilfælde lyder forklaringen, at der er begået 'menneskelige fejl'.
Hvem har har egentlig begået fejl?
Det er naturligvis korrekt, at der altid er mennesker involveret i en eller anden grad, når it fejler, men det er på alle måder forkert at placere ansvaret hos de brugere, der kom til at trykke på den knap eller trække i den kolonne, der førte til hele miseren.
For fejlen ligger et helt andet sted: Det er i designet af systemet, hvor der ikke i tilstrækkelig grad har været taget højde for, at mennesker begår fejl hver eneste dag året rundt.
Projektledere har fejlet, systemarkitekter har fejlet, udviklere og testere har fejlet - og chefer i DR og SKAT har fejlet.
For medarbejderen i DR har ikke ansvaret for, at man uden videre kan sende en breaking-sms afsted i den tro, at man blot tester systemet.
Så let kunne det være undgået
Problemer som disse kan nemlig sagtens undgås, og det kræver hverken nye millioninvesteringer eller helt nye systemer.
En advarsel på skærmen kunne jo fortælle DR-medarbejderen, at der ved næste tryk sendes en sms ud til en stor del af Danmarks befolkning om, at der er udskrevet valg.
Det skulle så naturligvis være forklaret en så utvetydig måde, at ingen kan være i tvivl om, at det nu ikke længere er et afgrænset test-miljø, man befinder sig i.
Til BT forklarer DR-kursisten, der viser sig at være nyhedsoplæser på radioavisen Preben Lund, at han før frokost loggede ind på en testcomputer. Da han kom tilbage efter frokost, kom han dog til at logge ind med ordet user i stedet for ordet test."
"Så skal vi lære at lave 'nyhedsflash' - det er de helt store begivenheder: Terror, krig, dronningen går af. Der sidder vi nogle journalister og joker om, at for en gangs skyld kommer det ikke ud. Og så skriver jeg bare, at der kommer valg. Og så trykker jeg go. Og så kommer det ud,« forklarer Preben Lund til BT.
Her kunne en simpel advarsel på skærmen have hindret valg-brøleren.
Samtidig kunne dem, der har designet systemet, eksempelvis have sikret, at test-miljøet var i én farve, mens det ægte produktionsmiljø var i en anden.
Eller endnu bedre: Man kunne lade testen foregå fra computere, der slet ikke var koblet til den infrastruktur, der bruges i det normale produktionsmiljø.
Mulighederne er mange, men problemstillingen den samme: Det er for let at begå fejl i DR's systemer, og derfor skal både den uheldige radiovært, DR og alle licensbetalerne nok være glade for, at det trods alt 'kun' var et folketingsvalg, der blev joket med i denne omgang.
Kom til at rykke på et par kolonner...
Videre til post-problemerne hos SKAT.
Skattefar skulle tidligere på ugen informere danske virksomheder om, at de nu kan indberette deres selvangivelse for 2014 i det nye tast-selv-selskabsskattesystem.
Desværre skete der en 'menneskelig fejl', så 230.000 selskaber modtog digitale beskeder, der skulle have været til andre virksomheder.
Hos SKAT lyder forklaringen, at en medarbejder havde glemt at låse kolonnerne i det store Excel-ark, hvor blandt andet de 230.000 selskabers navne og CVR-numre figurerer.
"Kolonnerne med firmanavne og CVR-numre er blev forskudt i forhold til hinanden, og det er derfor, at de 230.000 digitale breve er sendt ud med fejl," forklarer pressemedarbejder hos Skat, Thomas Lungholt, til Computerworld.
Det, der her er tale om, er på ingen måder en 'menneskelig fejl' - det er et elendigt systemdesign, hvor man tilsyneladende kan rykke rundt på kolonner efter behag, uden at systemet selv eller kolleger dobbelttjekker, at konsekvenserne er logiske og korrekte.
SKAT fortæller til Computerworld, at der nu vil blive strammet op på afsendelsesprocedurerne med et grundigt dobbelttjek af forsendelser, inden der trykkes på 'send'-knappen.
Så er det, at man tænker: Og den arbejdsgang overvejer SKAT først nu...?
Her er læren af brølerne
Det er muligt, at menneskelige fejl førte til de to it-brølere hos DR og SKAT.
I såfald er de mennesker, der begik fejl, bare ikke brugerne - det er dem, der har designet og udviklet systemerne. Og det er de projektledere og chefer, der burde sikre, at de nødvendige godkendelsesprocedurer og fejl-tjek var til stede.
Vi ved alle, at mennesker begår fejl, og netop derfor skal vi designe systemer og processer, så det bliver sværere at begå dem.
Hvis der så alligevel sker fejl som hos DR og SKAT (for helt undgås kan det ikke), så bør den klare udmelding til offentligheden være, at it-systemerne ikke var sat op på en hensigtsmæssig måde, eller at den ansvarlige chef ikke har været opmærksom nok.
Forklaringen er ikke, at en tilfældig bruger begik en 'menneskelig fejl'.
Derfor, kære it-mand/kvinde, projektleder og/eller chef: Spørg ikke dig selv, hvorfor brugerne begår fejl - spørg, hvordan du kan sikre, at de ikke kan komme til at begå dem.
Det er dit ansvar.
