Enmandsfirma i hosting-klemme: Hjælp! Der er blevet lukket for mine data i skyen

Efter i to uger at have været afskåret fra sine forretningsdata, der opbevares i en cloud-tjeneste, er tålmodigheden nu slut. Næste trin er fysisk besøg på adressen eller en politianmeldelse.

Artikel top billede

Der er ikke længere adgang til arkivet med de igangværende opgaver for Lisbeth Damgaard, der driver sin egen virksomhed som fotograf og grafisk designer

"I to uger har jeg ikke har haft adgang til mit arkiv hos Just-Stream.dk," fortæller hun til Computerworld efter, at tjenesten er gået helt i sort.

Just-stream er en cloud-tjeneste, hvor man kan leje lagerplads til sine data. Tjenesten lover på sin Facebook-side, at den er hurtig, sikker og nem at anvende.

Hun har ellers forsøgt at kontakte firmaet et hav af gange men altså uden resultat.

"Ingen svarer på mine opkald eller henvendelser. Jeg har både backup af min ene computer, og en del af mit forretningsarkiv med igangværende opgaver og backup, som jeg ikke har adgang til. Jeg har ellers været glad for løsningen, jeg arbejder både hjemmefra og fra mit værksted og kan tilgå igangværende opgaver fra begge steder," fortæller Lisbeth Damgaard.

Hun beretter dog, at der hverken er adgang til informationerne via den tilhørende app eller via browseren.

"Der kommer bare en blank side."

Det samme gælder i øvrigt for firmaets webside.

"Jeg valgte Just-stream som tillæg til en Dropbox-løsning, jeg kunne godt lide, at de var lokale igangsættere, og deres system virkede. Det er faktisk også lidt mærkeliget, at de ikke henvender sig. Jeg ved, at jeg skylder dem nogle penge, og jeg har henvendt mig en del gange og fået beskeden, at jeg ville blive kontaktet af en økonomiansvarlig, men det er heller ikke sket endnu," siger hun.

Sidste gang Lisbeth Damgaard var i direkte kontakt med Just-stream, var i starten af marts.

Troede det kørte

Regina Duboúrg, der er fotograf, har også været bruger af Just-stream, og hun kan nikke genkende til hændelsesforløbet.

Hun har således også mistet adgangen til sine data i skyen.

"Jeg troede egentlig bare, det kørte, men så tjekkede jeg løsningen, da jeg opdagede, at andre ikke kunne få fat i deres data. Det kunne jeg så heller ikke, og derfor har jeg droppet tjenesten og fundet en ny udbyder," fortæller hun til Computerworld.

Det er ikke sådan, at du har glemt at betale regningen eller lignende?

"Nej, det er det ikke. Jeg forsøgte at få fat på Just-stream for at finde en løsning, men der blev ikke svaret. Derfor droppede jeg løsningen," fortæller hun.

Ringer til politiet

For at få hul på bylden og kommunikationen til firmaet har Lisbeth Damgaard kontaktet Nordsjællands politi.

"Politiet forsøgte at hjælpe med at komme i kontakt med firmaet, men det lykkedes ikke. Kvinden, jeg talte med, anbefalede at give Just-stream en uge mere, inden en anmeldelse. Jeg spurgte om det var lovligt at møde op på firmaets adresse og se, om jeg kunne få kontakt ad den vej, det var ok, så det er næste skridt." siger hun. 

Så nu forsøger hun altså at komme direkte i kontakt med Just-stream.

"Jeg ønsker som minimum klar besked. Jeg vil gerne vide om mit arkiv er hacket, slettet, eller hvad der nu kan være sket. Hvis mine data er væk, er det rigtig surt, men så kan jeg komme videre og finde ud af hvad, der mangler og forhåbentlig få genskabt det tabte," siger hun og fortsætter:

"Jeg håber at dette kan afværge, at andre kommer i samme situation. Jeg har talt med en, der stadig har adgang til sit Just-Stream-arkiv, men mit råd til andre er: Se at få lavet backup på eksterne harddiske eller andet."

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Just-stream og også fra Cloudexperten, der henvises til, når man kontakter firmaet per telefon, da vi gerne vil bringe deres forklaring på årsagen til de manglende data, men det er desværre heller ikke lykkedes for os.

Ved et opslag i BIQ.dk, der er et register over danske virksomheder, dukker Just-stream heller ikke op. 

Hosting-firmaer glemmer at betale regningen

I stedet har vi spurgt Brancheforeningen for IT-hostingvirksomheder i Danmark (BFIH) om hvordan, man skal forholde sig, hvis man oplever noget lignende.

"Det er ikke en virksomhed, der er i vores forening, så jeg kan ikke kommentere på den konkrete sag," siger Ulla Norup Panild, der er ansvarlig for kommunikation i BFIH.

Hun fortæller samtidig, at der er eksempler på tidligere sager, hvor kunderne host hosting-firmaer har mistet data.

"Det har typisk sket hos mindre hosting-firmaer, der har lejet lager-pladsen hos et større selskab. Hvis regningen eksempelvis ikke er blevet betalt, så lukkes der ned for aftalen, og det betyder, at der ikke længere er adgang til data for den lille leverandør. Det går selvfølgelig ud over kunderne."

Foreningen blev netop startet fordi, der tidligere var problemer af denne type blandt de danske hosting-firmaer.

"Der er intet forkert i at leje plads hos en større udbyder, men der skal selvfølgelig være orden i tingene," siger hun til Computerworld.

Hvad kan man gøre som kunde, hvis uheldet er ude?

"Man skal altid have en kontrakt, hvor man ejer sine data, og ikke overlader dem til et eksternt firma. Men hvis det går galt, er det en svær situation, der ikke er en entydig løsning på. Typisk skal konflikten løses gennem en advokat."

For at blive medlem i Brancheforeningen for IT-hostingvirksomheder i Danmark skal man certificeres. Det er typisk mellemstore og store hosting-virksomheder, der er med i foreningen.

Har du oplevet noget lignende, er du velkommen til at kontakte Computerworld eller dele din oplevelse i debatfeltet.

Læs også:

Bare et godt råd: Overlad aldrig dit firmas skæbne til en mellemmand

Pas på de kostbare faldgruber: Her er eksperternes 10 gode råd om cloud-aftaler

Annonceindlæg fra QNAP

Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo