Efter direktør-udskiftning i Telia: Sådan skal Telia kæmpe videre i Danmark

Interview: Morten Bentzen er ny administrerende direktør i Telia i Danmark - og manden der skal føre selskabet videre efter den droppede fusion med Telenor.

Artikel top billede

Foto: Telia.

Som vi kunne fortælle tidligere på dagen, stopper Søren Abildgaard som administrerende direktør i Telia i Danmark.

Han er i stedet udnævnt til chief commercial officer i Telias svenske hovedkoncern, TeliaSonera. Læs om det her.

Dermed bliver der plads i den danske direktørstol til Morten Bentzen, der hidtil har været direktør for Telias erhvervsforretning.

Han har endnu kun haft ganske kort tid til at vænne sig til tanken om at skulle være direktør i Telia, fortæller han til Computerworld. 

"Jeg skrev under på min kontrakt i fredags, så det er det tempo, tingene sker med."

"Jeg har ikke haft meget tid til at sætte mig ned og tænke over tingene, men jeg har jo været med i rigtig mange år. Jeg har siddet med i direktionen i alle de fem år, hvor Søren har været direktør," siger Morten Bentzen. 

Læs også: Telias administrerende direktør stopper - afløseren er udnævnt

Den nye Telia-direktør varsler derfor heller ikke de store forandringer, men vil derimod holde fast i den linje, Telia har kørt efter under Søren Abildgaard:  

"Den måde, vi har håndteret det på - ønsket om at have tilfredse kunder og ordentligheden - kommer fra både Søren og jeg."

"Så på den måde kommer der ikke til at være de store forandringer for vores kunder." 

"Men vi er jo på en rejse i Telia: På erhverv har det været de ekstra value added-services, ICT-services, ligesom value også gælder på consumersiden og så selvfølgelig tv-retningen, som vi selvfølgelig også fortsætter med," siger Morten Bentzen.

Tager over efter kollapset fusion

Du overtager styringen med Telia i Danmark få uger efter, at jeres fusionsplaner med Telenor faldt til jorden. Hvilke udfordringer giver det dig og Telia?

"Det er klart, at vi arbejdede rigtig hårdt på de her fusionsplaner sammen med Telenor, og så skal man selvfølgelig sadle om. Vi skal i en anden retning."

"På den anden side har det også vist mig, hvor meget vores organisation egentlig kan."

"Vi har nogle fantastiske medarbejdere, der har drevet Telia som en selvstændig virksomhed under hele det her projekt."

"De har skabt en masse resultater - og samtidig har de lagt en masse ressourcer i at prøve at skabe denne her fusionerede enhed."

"Hvis jeg kan få lov til at bruge alle de ressourcer til at tænke fremad i markedet, er jeg ikke i tvivl om, at vi nok skal klare os godt."

Vil først og fremmest holde balancen

Hvad bliver det første, du tager fat på som ny administrerende direktør i Telia Danmark - hvad ligger øverst i bunken?

"Jeg har ikke nogen bunke endnu, for som sagt så startede det hele for meget kort tid siden."

"For mig handler det nu mest af alt om at give den tryghed i, at vi fortsætter den positive bølge, vi har redet på rigtig længe."

"Når man surfer og er oppe på bølgen, skal man sørge for at balancere, og det er virkelig mit håb, at jeg sammen med alle medarbejderne kan blive ved med det," siger Morten Bentzen til Computerworld. 

Læs også:

Telias administrerende direktør stopper - afløseren er udnævnt

Event: Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

Sikkerhed | København

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

20. januar 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

Christian Kamper Garst

Enterprise Rent-A-Car

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

Johan Léfelius

IT Confidence A/S

Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse