Nu kan Tesla S køre selv med Autosteer: Vi har været på tur i den (næsten) selvkørende bil

Teslas seneste softwareopdatering giver nyere udgaver af den succesfulde Model S muligheden for at styre sig selv. Vi har kørt en tur for at se, hvor meget Tesla selv kan. Læs reportagen og se videoen her.

Tesla er måske i de seneste par uger blevet mest kendt for at miste sin afgiftfritagelse, hvilket vil gøre bilerne meget dyre på det danske marked.

Men rent teknisk er bilerne fortsat rigtigt interessante - ikke mindst med den seneste opdatering til version 7 af Teslas styresoftware til de luksuriøse elbiler.

Den version suppleres den allerede eksisterende autopilot, som kan hæve og sænke farten af sig selv, uden at føreren behøver at røre pedalerne.

Nu kan Model S fra oktober 2014 og frem under de rette betingelser også selv styre bilen.

Funktionen kaldes Autosteer og kommer i en kæmpe opdatering, som leveres trådløst via det indbyggede 3G-modem i Teslas S-model.

Opdateringen tager cirka en time og 40 minutter, mens bilen står stille, og efter den er installeret har du - hvis din Tesla S er produceret efter oktober 2014 - adgang til en række nye funktioner.

"Det er den største over-the-air opdatering af en bil nogensinde," fortæller Esben Pedersen, Teslas nordiske kommunikationschef, da vi sætter os ind en nyligt opdateret bil for at teste, hvor godt Teslas autosteer-software fungerer.
 
Ny software, ingen ny hardware
Fordi Autosteer leveres i en opdatering, er der reelt er der tale om et stykke software, som udnytter de mange sensorer og kameraer, som Tesla Model S allerede er udstyret med.

Tesla-ejere skal derfor, så længe bilen er fra slutningen af 2014, ikke forbi et værksted, men kan nøjes med at acceptere opdateringen og vente de knapt to timer, som en opdatering tager.

Med Autosteer-funktionen slået til kan en Model S nu både bremse og accelerere gennem trafikken, men også selv følge vejen og skifte vejbane, når du blinker af - forudsat at der er plads til dit vognbaneskift.

Artiklen fortsætter under billedet

Vognbaneskift er Model S dog så forsigtigt med, at vi på Lyngbyvej i København kun få gange kunne få vores 700-hestes D-model til at skifte.

Tilsyneladende er vognbaneskift-assistenten lidt en søndagsbilist og vil helst have meget god afstand til den nærmeste bil, før et skift kan foretages.

Til gengæld var vognbaneskiftet meget elegant og selv ikke den mest kritiske kørelærer kan sætte fingrene på den del.

Autosteer er mest til motorvej

Autosteer vil dog ikke blive godkendt af kørelæreren.

For funktionen, som kun kan anvendes, når du kører mere end 40 kilometer i timen og Model S samtidig kan se kanten af vejen eller vejstriberne, kan ikke køre bil.

Det er dog heller ikke meningen. For Autosteer er en hjælpefunktion, som kan holde den vejbane, du er i - så længe vejen ikke kurver for meget. Og du ikke har for meget fart på.

Vores vurdering er, at Tesla Model med Autosteer slået til kan tage sving på op til 30 grader, så længe kurven er forholdsvist blød sådan som man kender det fra motorveje.

Kan Tesla ikke finde vejen, for eksempel hvis striberne er slidte eller vejbanen meget bred, så advarer den dig med en lyd, så du ved, at du skal være særligt opmærksom nu (se videoen ovenfor for at høre et eksempel).

Det betyder ikke, at du skal slippet rattet helt - det ville være tåbeligt. Men det betyder, at bilen kan hjælpe dig med at følge veje, som har bløde kurver.

Du kan desuden altid tage kontrollen igen ved at gribe i rattet og rykke det cirka en centimeter til siden.

Artiklen fortsætter under billedet

Langt fra perfekt - men mest et hjælpemiddel

Så nej, Autosteer er ikke perfekt. Og det er klart mest til motorveje - ligesom fartpiloter og mange andre hjælpemidler.

Vi er med andre ord stadig langt fra den selvkørende bil. Tre mænd har dog allerede krydset USA med autopiloten slået til det meste af tiden, men ikke uden lidt farlige øjeblikke undervejs.

Men hvad er så vurderingen af Autosteer og opdateringen? To ting i virkeligheden:

For det første er Autosteer både interessant og lidt en gimmick.

For på den ene side så er den faktisk ret afslappende at køre med, når den virker. Ikke afslappende nok til at du mister koncentrationen, men mere som en god assistent.

Specielt ved køkørsel i snegletempo på motorvejen må det være en gave at have sin Model S til at kravle fremad af sig selv, mens den selv holder afstand til bilen foran og holder banen, du kører i.

På den anden side har funktionen stadig et godt stykke vej endnu, før den kan bruges til andet end motorvejskørsel. Og det er altid lidt skuffende for teknologiinteresserede, som vil have mere - og helst lige om lidt.

Den anden pointe er dog, at Tesla med opdateringen viser en interessant vej, nemlig at en bil-model, som i denne version, har været på markedet siden oktober 2014 kan opdateres et år efter og få nye funktioner.

Tesla kalder det godt nok en beta, men understreger, at det er en sikker beta, som er godkendt af myndighederne - og beta-navnet virker dermed mest som et forsøg på at dæmme op for forventningerne.

Artiklen fortsætter under billedet

Opdateres med nye funktioner - ikke fejlrettelser

Men beta eller ej. At opdatere en bilmodel et år efter lanceringen - og med nye funktioner hvor konkurrenterne mest indkalder biler for at fikse fejl - det må få konkurrenter som BMW, Lexus, Porsche og Mercedes til at tænke sig om.

For godt nok er Tesla er et forsvindende lille mærke globalt set, men der bliver holdt øje med deres nye måder at gøre tingene på.

Det er måder, som på mange måder er mere inspireret af softwarevirksomheder en bilfirmaer. Ikke mindst når Teslas CEO Elon Musk i et Tweet fremhæver, at næste version af Autopilot bygger på optagelser og sensordata fra de allerede kørende Teslaer, som bruger funktionen.

Så glem alt det med det forbundne køleskab. Big data og især Internet of Things kommer til din bil før det kommer til dit hjem.

Må du køre uden hænder?

Spørgsmålet er om Teslas opdatering sætter Autosteer lidt i en juridisk gråzone.

For med opdateringen kan du - i princippet - slippe rattet på en helt lige vej og lade Model S gøre arbejdet. Men selvom det er muligt, så er det ikke sandsynligt at det er lovligt. 

Computerworld har spurgt Trafik- og Byggestyrelsen om, hvad man faktisk må og ikke må, med de nye køre-assistenter i bilerne: 

"Trafik- og Byggestyrelsen er naturligvis opmærksomme på udviklingen med såkaldte selvkørende biler og lignende teknologiske tiltag.", fortæller styrelsens pressechef Søren Kragh Pedersen til Computerworld og fortætter:

"Når biler typegodkendes i EU, så er de også lovlige at bruge i Danmark. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man har en bil med automatisk kørestøttesystem eller automatisk parkeringssystem, så er det i henhold til færdselsloven ejeren eller den varige bruger, der er ansvarlig for køretøjet og overholdelse af gældende regler.

Det er samtidig ejeren eller den varige bruger, der er erstatningsansvarlig for køretøjet (ved den lovpligtige ansvarsforsikring). Dette gælder uanset om føreren gør brug af et kørestøttesystem eller ej."

Svaret er dermed ikke krystalklart, men henholder sig stort set til, at du som chauffør i sidste ende er ansvarlig uanset hvordan biler er blevet ført. Og dermed kan du ikke henvise til Teslas software hvis noget går galt. 

Ikke en selvkørelsen bil - men Tesla har tilsyneladende en plan

Mens vi både teknisk og lovgivningsmæssig stadig er et stykke vej fra den selvkørende bil, så er Tesla på vej i den retning.

Det står også klart hvis man tager et skridt tilbage og kigger på Teslas forskellige initiativer under én hat.

Det sidste par år har nemlig både budt på et uafhængigt netværk af ladestationer som er gratis for de fleste Tesla-ejere, forsøg med robotarme som automatisk kan lade bilerne op - og så nu autopilotfunktionen, som styrer bilen for dig.

Læs også: Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: Fra identity-angreb til sikker genopretning

Identity-angreb rammer virksomhedens kontrolplan først. Få konkrete råd til at beskytte og gendanne AD og Entra ID, validere recovery og styrke cyberresiliensen. Deltag og lær hvordan du kan sikre hurtigere vej tilbage efter et angreb.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job