Apple vil gerne i lag med erhvervslivet - men det skal (som sædvanlig) være på Apples egen måde

ComputerViews: Apple vil på den ene side gerne i lag med erhvervslivet, men tøver på den anden side med at engagere sig. Hvilken vej skal selskabet vælge?

Artikel top billede

ComputerViews: De store it-virksomheder flokkes om erhvervslivet, som ikke går så meget op i pris, så længe de leverede it-løsninger blot kaster gevinst af sig - i modsætning til forbruger-markedet, hvor priskrigen raser og med enkelte undtagelser presser alle til at stemple priserne i bund.

Erhvervslivet går mere op i gevinsterne, som netop i disse år kan være betydelige, hvis det lykkedes for virksomheden at omstille sig til de nye muligheder, som de nye, avancerede og intelligente systemer giver.

Der er dog en undtagelse, nemlig Apple, der nægter at indordne sig og levere de service-løsninger, som erhvervslivet ellers åbenlyst efterspørger.

Apple har med sit brand og sin massive tilstedeværelse på forbrugermarkedet med sine Mac-computere, iPhones og iPads ellers alle forudsætninger for at tage en bid af denne enorme kage, der rummer milliarder af dollar i indtjeningspotentiale.

Men nej.

Apple har fornylig ganske vist indgået samarbejds- og udviklingsaftaler med både IBM og Cisco, som du kan læse om her: Apple og IBM går sammen i kæmpe-aftale - IBM satser fuldt ud på iOS

Disse aftaler kan ses som en form for forsigtig håndsudrækning mod erhvervsvlivet via de store partnere, som jo allerede har fodfæste på markedet for erhvervsløsninger.

Men Apple selv holder sig fortsat på afstand - også selv om der er efterspørgsel efter selskabets løsninger i erhvervslivet.

Apple angriber nemlig erhvervsmarkedet med samme vinkel, som har skabt så stor succes på forbrugermarkedet for selskabet: Nemlig opbygningen af et stort økosystem af udviklere, som leverer visuelt veldesignede, enkle og sikre løsninger i meget stor skala.

Virksomheder vil egentlig gerne mere

Analysehuset Gartner peger på, at mange virksomheder ville ønske, at Apple ville skænke erhvervslivet mere opmærksomhed end det er tilfældet - hvilket er med til at gøre selskabets position stærkere over for erhvervslivet.

For i modsætning til de øvrige spillere på markedet har Apple både råd, plads og image til at forsøge at angribe markedet på en anderledes måde.

Analysehuset Forrester har tidligere peget på, at Apple i modsætning til alle andre har været i stand til at opbygge en position i erhvervslivet uden at fokusere på at gøre det og uden at tage blikket væk fra det, som selskabet opfatter som en kerneværdi, nemlig design og lækre slutbruger-oplevelser.

For Apple - som for alle andre - gælder det, at erhvervslivets behov er grundlæggende forskellig fra forbrugernes behov: Virksomhederne vil have kontrol over deres data og forretnings-værdier, mens forbrugerne er ligeglade, bare det virker.

Det er på sidstnævnte område, at Apple har opbygget hele sit design og sin teknologi-tilgang. Men den køber erhvervslivet ikke ubetinget.

Hvad gør Apple så

Ifølge Apples topchef, Tim Cook, udgør salget til erhvervslivet ikke desto mindre 13 procent af Apples samlede omsætning - det vil sige i omegnen af 175 milliarder kroner.

Tim Cook har selv flere gange understreget, at Apple langt fra høster optimalt på det store potentiale, der ligger for selskabet i salg af Mac-computere, iPhones og iPad-computere til erhvervslivet, hvor der altså med andre ord er meget mere at komme efter.

Det understreges blandt andet af den netop lancerede iPad Pro, som med sin størrelse og nye features er designet til at appellere (mere) til erhvervsmæssig brug og tage kampen op mod blandt andet Microsofts Surface Pro.

Apple er dog her fanget i et dilemma, som du kan læse mere om her: Apples iPad-dilemma: Denne beslutning kan komme til at koste selskabet dyrt

Det er imidlertid interessant, at Tim Cook fornylig har sagt, at ingen leverandører efter hans mening har gjort det godt nok, når det gælder udvikling af mobile løsninger til erhvervslivet.

Efter hans mening er de fleste groet fast i gammeldags applikationer som e-mail, browsere og lignende.

Det løfter lidt af sløret for den plan, som Apple arbejder på med IBM og Cisco : At fremtidens it-brug skal være via enkle og veldesignede apps på mobile enheder, som rækker dybt ned i virksomhedernes it-infrastruktur - altså den til forbrugermarkedet så succesrige model overført til erhvervslivet.

Indtil videre er problemet for Apple (og IBM), at erhvervslivet generelt ikke arbejder på den måde. Her arbejder man med browsere, email, applikationer, der bindes sammen på kryds og tværs i komplekse mønstre.

Men noget kan være i gære: Cloud-computing og eksempelvis Microsoft er på vej ud ad samme spor: Nemlig at skabe sammenhæng og høj brugervenlighed via enkle brugergrænseflader, som kan højne produktivitet, overblik og opgaveløsning uden at brugeren skal bekymre sig om de komplekse sammenhænge under motorhjelmen.

Apple har da også lanceret flere services og nogle særlige tilbud rettet mod virksomhederne under Apples nye såkaldte 'Volume Purchase Program' samt flere andre initiativer, der underbygger, at Apple gerne vil nå ud til virksomhederne - så længe det foregår på Apples præmisser, der fortsat bunder i en lang historie som topproducent til forbrugermarkedet.

Når det handler om de mere avancerede (og mere lukrative) it-løsninger til erhvervslivet - og altså ikke hardware - skubber nu sine nye partnere som IBM og Cisco ind foran sig.

Disse partnere har langt større forståelse for virksomhedernes behov og hverdag og er langt bedre i stand til at udvikle tæt integration til virksomhedernes netværk af applikationer og hardware, ligesom de har solide og tillidsvækkende navne i virksomheds-kredse.

Samarbejdet mellem IBM og Apple skal føre til hundredevis af business-orienterede apps til iPhone og iPad baseret på IBM's cloud-platform, 'MobileFirst.'

De første apps tæller en række branche-specifikke apps som Field Connect til teknikere i marken, Passenger Care til lufthavns-personale og Incident Aware til politi.

Det er altså IBM og Cisco, der vil stå i forreste geled ud til virksomhedskunderne med Apples produkter i hænderne. Og det tyder på, at Apple måske alligevel ikke vil gå all in mod erhvervsmarkedet i første omgang med software- og serviceløsninger, men alene selv holde sig sit fokus mod forbrugermarkedet, som selskabet kender så godt.

Følges denne strategi til dørs vil det være givet, at Apple inden længe vil indgå nye aftaler med flere af de klassiske leverandører af software til erhvervslivet.

På den måde vil Apple kunne holde sin sti ren som slutbruger-orienteret producent til forbrugermarkedet. Som er og bliver det vigtigste for Apple. Selv i en tid, hvor alle andre flokkes om erhvervsmarkedet.

Har Apple nogen fremtid som (service)-leverandør til erhvervslivet via selskabets app-tilgang? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Apple og Cisco indgår tæt partnerskab: Vil give helt nye muligheder for iPhone og iPad i virksomhederne

Apple og IBM går sammen i kæmpe-aftale - IBM satser fuldt ud på iOS

Fire grunde til at virksomheder ikke bør vælge Apple-produkter: Er du enig?

Apple: Partnere er nødvendige for vores succes på erhvervsmarkedet

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Identity & Access Management er blevet rygraden i digital sikkerhed

    Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS