Hvorfor svarede du ikke på min post?, spurgte en kær kollega mig for nylig.
Hun havde brugt timer på at udforme sit budskab og forventede rigtigt mange reaktioner. Også fra mig.
Men jeg havde ikke set den.
Det var ikke, fordi der var noget galt med hendes post. Som så mange andre dygtige mennesker beskæftiger hun sig dagligt med at kommunikere til andre.
Og det er en svær kunst, især fordi der er så mange om buddet, at vi bliver blinde for al den kommunikation.
Så der skal arbejdes hårdt på at skræddersy budskaberne helt præcist til hver enkelt enkelt ven, kunde, medlem, borger - eller hvem man nu ellers henvender sig til.
Det er en god ting, helt sikkert. Chancen for at få et budskab frem stiger voldsomt, hvis budskabet er målrettet modtageren. Ingen tvivl om det.
Men det er ikke nok at tilpasse budskabet. Det skal nemlig også finde frem til sin modtager, og hvor er det mon lige, at han/hun/hen befinder sig?
Hvilken kanal finder man hvem i? Den disciplin er der ikke så mange, der mestrer.
Begavede kommunikatører verden over er fulde af viden om, hvordan man taler til både mennesker og målgrupper.
Men når det kommer til at vælge kanal, bliver mange af dem lidt lange i spyttet. Eller endnu værre: De insisterer på at tale til andre dér, hvor de selv lytter.
Men sådan er verden jo ikke skruet sammen.
Analyser er vejen frem
Den sande vej er naturligvis at måle og analysere sig frem til, hvem der færdes hvor. Rammer du din målgruppe bedst i e-Boks eller på Snapchat?
Og i hvilken af kanalerne er de modtagelige for hvilke budskaber? Den tilgang kommer man langt med. Rigtigt langt.
Men aldrig helt langt nok, vil jeg påstå.
Her taler jeg så ganske udokumenteret og ud fra min helt egen adfærd. Tilgiv mig.
Jeg følger - eller rettere bør følge - tæt på 50 kanaler dagligt. E-mail, chat, sociale medier, blogs, interne systemer og meget andet godt. Og ja for fanden, det sker da hele tiden, at jeg går glip af noget!
For der ER dage, hvor jeg får set det meste på min Facebook - og uger, hvor jeg ikke ser en pind.
Der findes dage, hvor jeg følger Twitter ivrigt, men endnu flere dage, hvor jeg ikke gør.
Nogle dage får jeg sprunget min private mail helt over, mens min arbejdsmail er så tæt plastret til, at jeg meget sjældent når at kigge i Gmails hjælpsomme mapper til opdateringer, fora og sociale netværk (men når det sker, finder jeg altid noget godt.)
Kort sagt: Jeg er helt bevidst om, at jeg går glip af en hel masse superrelevante og megainteressante budskaber, som dygtige mennesker har lagt hårdt arbejde i for at gøre mig klogere.
Og det ærgrer mig da lidt.
Jeg drømmer om en app
Så jeg glæder mig til den dag, hvor Gmail selv kan sniffe sig frem til, hvilke mails jeg bare ikke vil gå glip af.
Hvor Facebook forstår, at jeg gerne vil følge mine børn, men er ret ligeglad med så meget andet.
Hvor e-Boks kan give mig besked om, hvad jeg bør kæmpe mig vej til for at læse på den store, hemmelige mailserver, og gemmer det, der er mig inderligt ligegyldigt.
For jeg har brug for hjælp til at finde det interessante.
Jeg drømmer om at få min helt egen app, der suger alle relevante informationer fra alverdens kanaler og præsenterer dem for mig i en overskuelig og lettilgængelig form.
Og jeg ved godt, at der er gjort mange behjertede forsøg, men jeg har altså ikke set det fungere for alvor.
Og jeg tror, at der er laaang vej endnu, før den perfekte personalisering rammer min skærm.
Men jeg glæder mig. Og indtil da må jeg bare sige til denne verdens dygtige kommunikatører: Undskyld min manglende reaktion.
Jeg er sikker på, at du ville mig noget godt. Men jeg reagerede ikke - for jeg så det aldrig.
