Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

ComputerViews: Den danske telebranche har udsigt til et usædvanligt spændende 2016, hvor det er vigtigt at holde øje med især fem ting, der potentielt kan ændre markedet.

Artikel top billede

ComputerViews: Bredbånd og mobilnetværk spiller en stadig mere central rolle i danske borgeres og virksomheders dagligdag.

Faktisk kan man argumentere, at det er selve fundamentet under det digitale Danmark, der er blevet skabt over de seneste 10-15 år - og som der er endnu større ambitioner for i de kommende år.

Måske netop derfor er der altid stor interesse for nyheder fra telebranchen her på Computerworld.

En anden forklaring er naturligvis også, at det er en branche af en vis størrelse, så der er mange, der enten er ansat i telebranchen eller gør forretning med den - eksempelvis som netværksleverandør eller forhandler.

Et par hurtige fakta: Den samlede danske telebranche omsatte i 2014 for 37,7 milliarder kroner, leverede et overskud på fem milliarder kroner og beskæftigede 13.000 fuldtidsansatte.

Hertil kommer de ganske betragtelige investeringer, branchen hvert år sætter gang i for at styrke den kablede og trådløse infrastruktur - det drejer sig omkring seks milliarder kroner om året.  

Med andre ord er der betydelige summer på spil i telebranchen (se alle tal her), og det gør ikke det nye år mindre spændende, at der er udsigt til potentielt ganske store omvæltninger telebranchen.

Herunder har vi samlet fem ting, du især skal holde øje med i det kommende år i den danske telebranche.

1) Ny bredbåndskrig på priser og hastighed

Der er meget, der taler for, at 2016 kan komme til at byde på en ny bredbåndskrig - både på priserne og på hastighederne.

I de seneste uger har vi skrevet en del om det nye bredbåndsselskab Hiper, der via TDC's netværk vil konkurrere på rå bredbåndsforbindelse. Her er prisen en afgørende faktor - læs mere om det her.

Og det er ikke det eneste, der taler for en priskrig, for både YouSee og Stofa har selv meldt ud, at det nu bliver muligt at droppe tv-pakken på deres respektive netværk, så man kan nøjes med udelukkende at købe bredbånd.

Det betyder, at priserne bliver langt mere transparente for forbrugerne, fordi de nu kan sammenligne prisen på de rå bredbåndsforbindelser leverandør for leverandør.

Også hastighederne bliver det interessant at holde øje med i 2016.

Allerede nu er gigabit-forbindelser langt fra så sjældne, som de var for blot et til to år siden. Og her taler vi ikke kun på fiber. TDC har blandt andet meldt ud, at der nu bliver muligheder for 1 gigabit via coax-kablerne. Læs mere om det her.

2) Muligt salg af Telenor

En af de de helt store historier i 2015 blev fusionen af Telenor og Telia, der højst overraskende blev annulleret efter mange måneders intenst arbejde med at få det hele til at falde på plads.

I stedet er nu igen tilbage i en situation, hvor der er fire store teleselskaber i Danmark - hvilket de fleste er enige om er en uholdbar situation på sigt.

Efter fusionen var kollapset, kom koncernchef i Telenor, Sigve Brekke, med nogle meget opsigtsvækkende kommentarer, der næsten ikke kunne tolkes som andet end et til salg-skilt i Danmark:

"Telenor behøver ikke at være i Danmark. Danmark er ikke et strategisk marked for os," sagde koncernchefen blandt andet. Læs mere om det her.

2015 blev ikke året, hvor Telia og Telenor fusionerede, men 2016 kan meget vel blive året, hvor der sker andre store omvæltninger.

Mest oplagt er det, at det sker med udgangspunkt i Telenor.

3) Konsolidering i fiberbranchen

Det tredje vigtige område, der er værd at holde øje med i det kommende år, er fiberbranchens konsolidering.

Et eksempel på det er, at SE og Nyfors er klar til at smelte sammen til ét selskab, der kan gå hen og blive lidt af en magtfaktor i fiberbranchen. Læs mere om det her.

Det er slet ikke utænkeligt, at andre fiberselskaber kommer til at lade sig inspirere af den model i det kommende år.

Men det bliver også spændende at følge, hvordan det eksempelvis kommer til at gå et selskab som Waoo, der leverer fiberløsninger med udgangspunkt i et samarbejde med en række fiberselskaber rundt omkring i landet.

Samtidig er der flere steder sat gang i lokale initiativer, der skal fremme fiberudrulningen.

Her kan vi blandt andet fremhæve projektet i Ringkøbing-Skjern, der skal sikre alle borgere fiberbredbånd inden 2020. Læs mere om det her.

4) Bredbåndspuljen og fokus på bredbånd til alle

I forlængelse af ambitionerne i Ringkøbing-Skjern er det værd at hæfte sig ved det generelt øgede fokus, der er på at sikre hurtigt bredbånd til alle danskere, uanset hvor de bor.

Det er blandt andet den målsætning, der ligger til grund for forslaget om en ny bredbåndspulje på 300 millioner kroner fra regeringens side.

"Puljen vil være målrettet sammenhængende områder af boliger, virksomheder og sommerhuse i områder med meget dårlig bredbåndsdækning, hvor der er en reel efterspørgsel efter bedre dækning," lyder det blandt andet i regeringens udspil. Læs mere om puljen her.

Mens vi endnu ikke ved, hvor stor en effekt sådan en bredbåndspulje reelt vil få, så har den om ikke andet allerede haft en effekt på branchens egne satsninger.

Eksempelvis meldte TDC for nylig ud, at selskabet vil "etablere lynhurtige bredbåndsforbindelser til cirka 5.000 husstande i landdistrikter, der kun har meget ringe netforbindelser i dag."

5) TDC's 2016 bliver afgørende

Det sidste punkt på vores liste handler om TDC.

Det er Danmarks suverænt største teleselskab, og derfor har udviklingen i TDC også stor betydning for branchen som sådan.

Her er det interessant, at TDC i efteråret fik ny koncernchef, da Carsten Dilling blev afløst af Pernille Erenbjerg.

I starten af december gennemførte Pernille Erenbjerg en omfattende strukturændring og rokade i ledelseslaget i TDC. Læs mere om det her.

Det er den nye koncernchefs forsøg på at skabe det TDC, som, hun mener, kan klare sig bedst i de kommende år.

Pernille Erenbjerg har samtidig varslet en ny strategi for TDC, som vi formentlig kommer til at fortælle mere om inden længe.

TDC er under pres i Danmark, hvor Pernille Erenbjerg selv har kaldt resultatet for "utilfredsstillende og uholdbart," og det skal blive interessant at følge begivenhederne i Danmarks største teleselskab i 2016.

Er der emner eller begivenheder, vi burde have med på listen? Føj gerne dine egne punkter til i debatten herunder.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Online

Copilot i praksis: Sådan får du mest ud af AI

Få inspiration til at implementere, anvende og udnytte Copilot optimalt og forsvarligt.

It-løsninger | Nordhavn

SAP Excellence Day 2026

Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

Infrastruktur | København

Datacenterstrategi 2026

Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

Se alle vores events inden for it

Aller Media A/S

Engineering Manager

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Senior SAP S/4HANA Finance Lead / Solution Architect

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger erfaren leder til at motivere og lede vores IT-supportere i Hvidovre

Københavnsområdet

PensionDanmark

AI Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Per Claus Henriksen som Datacenter-specialist. Per skal især beskæftige sig med opbygning og udvikling af Alcadons datacenterforretning. Per har tidligere beskæftiget sig med forskellige facetter af datacenterbranchen. Både via PR-bureau og som ansat i datacentre. Nyt job

Per Claus Henriksen

Alcadon ApS

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job