Masser af antivirus-software fyldt med sårbarheder: Kan være åben smutvej for hackere

Antivirus-software kan udnyttes af hackere som bagdør til dine systemer.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Antivirus-software kan indeholde farlige sårbarheder, som kan udnyttes af hackere som adgangsvej til virksomhedens it-systemer.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau har sikkerheds-eksperter siden i sommer adskillige alvorlige sårbarheder i antivirus-produkter fra top-leverandører som Kaspersky Labs, Eset, Avast, AVG Technologies, Intel Security (det tidligere McAfee) og Malwarebytes.

Det er ganske alvorligt, da antivirus-programmer typisk har kontakt til meget store og vitale af computeren, da de skal kunne inspicere data, filer og meget andet fra en bred vifte af tilgængelige kilder: Internettet, mail, det lokale filsystem, databaser og så videre.

Ligeledes spænder de typisk over mange forskellige sikkerhedslag og kører typisk på det højest mulige privilegie.

Dermed udgør antivirus-programmer en meget bred og effektiv angrebsflade for en hacker, der søger adgang.

Derved har de ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau i flere tilfælde været i stand til eksempelvis at frakoble anti-virus på tredjeparts-software.

Ifølge nyhedsbureauet har hackerne i flere tilfælde kunne nøjes med at sende en mail-besked til de potentielle ofre for at inficere fjendtlig kode i systemerne.

Der er dog angiveligt ingen skudsikre beviser for, at udnyttelse af sårbarhederne i de udbredte antivirus-systemer har fundet sted, men alene beviser for, at det kan lade sig gøre.

Nogle sikkerheds-eksperter er dog overbevist om, at der har fundet angreb sted alllerede.

Sikkerhedseksperten Tavis Ormandy fra Google har siden sommer fundet mere end 25 sårbarheder i antivirus-produkter fra Eset, Kaspersky, AVG og Avast.

Sårbarhederne er blevet rettet efter opdagelserne. Du kan se hans liste over fundne sårbarheder her.

Tidligere har Google fundet lignende sårbarheder i antivirus-løsninger fra Sophos og Microsoft.

For halvandet år siden fandt sikkerhedsfirmaet Coseinc på samme vis sårbarheder i 14 antivirus-produkter fra kendte leverandører som Panda, Bitdefender, Kaspersky Labs, Sophos, AVG, Avast og F-Secure.

Det kan du læse mere om her: Dit antivirus burde beskytte dig - men kan selv udgøre en trussel.

Dengang blev der også fundet sårbarheder i antivirus-software fra Symantec. Det kan du læse mere om her.

Tavis Ormandy fra Google gennemgår problemerne med en løsning fra Kaspersky Labs i dette blog-indlæg fra september.

Her skriver han, at mange antivirus-produkter udgør en "let-tilgængelig angrebsflade, som dramatisk forøger sårbarheden overfor målrettede angreb."

Hvad skal man så gøre?

Ifølge Tavis Ormandy skyldes problemet blandt andet, at sikkerhedsfirmaerne ikke selv arbejder efter de strengeste sikkerheds-procedurer, når de udvikler nye produkter.

Det er de nødt til at gøre.

"Producenterne af sikkerhedsløsninger har et ansvar for at opretholde de mest sikre udviklings-standarder overhovedet i bestræbelserne på at minimere risikoen for skade forårsaget af deres software," skriver han.

Det indebærer blandt andet at de arbejder med sandkasse-udvikling og aktiv separation under udviklingen.

Ifølge Computerworlds nyhedsbureau skal nogle af grundene til problemet imidlertid findes i, at programmerne ikke anvender SSL/TLS til kommunikation, ligesom de komponenter, som de downloader, ofte ikke er signerede.

Ligeledes anvender de ofte ikke emulering til at scanne filer, lyder det fra Tavis Ormandy.

Sikkerhedsmanden Joxean Koret siger desuden til nyhedsbureauet, at det er åbentlyst, at antivirus-løsningerne ikke bliver gennemgået, inden de bliver sat i produktion.

"Det er helt åbentlyst, at softwaren aldrig har gennemgået en audit, da denne type sårbarheder [som Tavis Orlandy netop har fundet, red] ellers ville være blevet opdaget - sandsynligvis i løbet af den første uge," siger han.

Hos Kaspersky Labs er man opmærksom på problemet.

Selskabet peger i en mail til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau på, at netop angreb på sikkerheds-selskaber står til at blive en regulær trend i de kommende år.

"Vi mener dog ikke, at der vil blive tale om mange angreb," skriver selskabet, der peger på, at al software indeholder sårbarheder.

"Derfor er der en risiko for, at sikkerhedssoftware kan blive ramt," lyder det.

Samme melding lyder fra Bitdefender, der i en mail skriver, at målrettede angreb på endpoint-sikkerhedsprogrammer "absolut er mulige."

Selskaberne mener dog ikke, at risikoen er særlig høj for tiden. Det skyldes, at hackerne for tiden primært fokuserer på andre mål som Flash Player, Java, Internet Explorer og Microsoft Office, som derfor regnes for at være hovedmålene for tiden.

Det får imidlertid producenterne til at øge sikkerheden i disse produkter, og derfor vil hackerne med tiden skifte fokus.

Her kommer de sårbare antivirus-produkter ind i billedet som muligt hovedmål for hackerne i de kommende år.

Læs også: Ineffektiv og gammeldags: Har antivirus overhovedet nogen fremtid?

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Aarhus C

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: Fra databeskyttelse til dataindsigt

    Få kort og fokuseret overblik over, hvordan du optimerer resiliens og gendannelse af kritiske informationer samt sikrer forretningens funktion, når cyberangrebet rammer.

    Digital transformation | Online

    Copilot i praksis: Sådan får du mest ud af AI

    Få inspiration til at implementere, anvende og udnytte Copilot optimalt og forsvarligt.

    Se alle vores events inden for it

    Jyske Bank

    Senior Data Engineer til Data Warehouse

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Product Manager

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Backup-/restore-specialist til Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Forretningskonsulent med fokus på Forsvarets ERP-løsning, DeMars

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    Connexa A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Ivan Nielsen som IT Konsulent. Han skal især beskæftige sig med IT Infrastruktur og services. Han kommer fra en stilling som IT Konsulent hos IT Forum Gruppen A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med IT Infrastruktur og konsulentopgaver. Nyt job

    Ivan Nielsen

    Connexa A/S

    ChangeGroup ApS har pr. 12. januar 2026 ansat Morten Benn som Administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Partner hos Nosco. Nyt job

    Morten Benn

    ChangeGroup ApS