TDC skifter navn til Yousee

Inden for de kommende måneder skiftet TDC navn til Yousee, som i dag er et af de bedste brands i telekæmpens produktportefølje.

Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

Den danske telekæmpe TDC vil i løbet af det næste halve år skifte navn.

Det skriver teleselskabet på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at det nye navn bliver Yousee, som lige nu er et af de mest populære TDC-brands.

"...vi er over 8.000 medarbejdere, som arbejder dedikeret for at gøre det endnu bedre at være kunde. Første skridt er at forenkle vores forretning. Derfor bliver TDC nu til YouSee," lyder det på hjemmesiden, som dog stadig går under navnet tdc.dk.

Læs også: TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Danmarks suverænt største teleselskab skriver endvidere, at der lige foreløbigt ikke kommer ændringer for kundernes i deres produkter, priser og i regningerne.

"Frem mod juli 2016 ændrer vi dog navn til YouSee, og du og alle andre TDC-kunder bliver en del af YouSee," skriver selskabet.

TDC Erhverv rettet mod virksomheder forbliver dog som selvstændigt brand i virksomheden, hvilket du kan læse mere om i denne TDC-pressemeddelelse

Flere navne på 100 år

Navneskiftet til Yousee er det seneste hamskifte i det tidligere statsejede teleselskab, som har haft flere navne undervejs i sin mere end 100årige historie.

Kjøbenhavns Telefon-Selskab lød navnet i 1881, hvorefter navnet året efter var forkortet til KTAS.

Efter 100 års fusioner med fynske og jyske teleselskaber gik teleselskabet i 1990 under navnet Tele Danmark A/S.

Efter frasalg i 1990'erne til udenlandske selskaber skiftede virksomheden i 2000 igen navn til TDC, som er en forkortelse af Tele Danmark Communications.

Igen her i 2016 må teleselskabet endnu en tur i døbefonten, inden det til sommer hedder Yousee.

Samtidig med navneskiftet har det kommende Yousee tre løftet til sine kunder: 

"Vi vil levere den bedste kundeservice og de 
bedste produkter på det bedste netværk," skriver selskabet på sin hjemmeside. 

Læs også: 
Konkurrenter raser: TDC står i vejen for billigere internet til danskerne

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

Benjamin Terp

Netip A/S

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

Jimmi Overgaard

Netip A/S