Persondata er hot i det danske erhvervsliv.
Især beskyttelse af persondata er blevet en varm kartoffel ude i virksomhederne, efter EU i starten af året præsenterede sin person-dataforordning, der bliver implementeret direkte i EU-landenes lovgivning - og altså også i Danmark.
Bestyrelsesmedlem i Danske IT-Advokater, Tue Goldschmieding, som også er partner i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel fortæller til Computerworld, at der i de senere år har været en støt stigende tendens interesse for persondata ude blandt de danske selskaber.
"Interessen er i det seneste år til halvandet steget markant i forbindelse med den kommende EU-forordning", fortæller Tue Goldschmieding og fortsætter:
"Den store opgave for virksomhederne ligger i at gøre kravene operationelle, så de kan styres i praksis."
Tre faste pinde på dagsordenen
Blandt de faste indslag i virksomhedernes møder med juristerne ligger spørgsmålet om bødestørrelsen på op mod fire procent af en virksomheds årlige, globale omsætning helt i top.
"Ledelsen er nysgerrige omkring, hvordan eventuelle bøder kan ramme dem. Det er helt naturligt," forklarer Tue Goldschmieding.
Også spørgsmålet om, hvordan virksomhederne skal håndtere deres risikovurderinger, bliver ofte vendt på møderne mellem de juridiske rådgivere og virksomhederne.
Læs også: Lovkrav på vej om 'Privacy by Design' og 'Privacy by Default' - det kommer det at betyde for dig
For myndighederne har mulighed for at foretage inspektioner, hvor risikovurderingen skal fremvises på forlangende.
"Hvis der er risiko for, at en virksomhed bliver kompromitteret, skal den kunne opstille en handlingsplan for, hvordan den vil håndtere sine processer og sikre data," lyder det fra Tue Goldschmieding.
"Risikovurderingen skal jo i praksis forankres i hele organisationen, hvor det eksempelvis er it-afdelingen, som står for risikovurderingen, hvis virksomheden gerne vil have en eller flere applikationer kørende i en cloud-tjeneste," fortsætter han.
Et tredje område fra EU's persondataforordning, som Tue Goldschmieding også tit rådgiver om, er kravet om at informere myndigheder og berørte parter inden for 72 timer, hvis virksomhedens persondata er blevet kompromitterede.
"På overfladen er det et forståeligt krav, men i praksis skal virksomheden allerede være klar med deres eksterne kommunikationsstrategi, inden uheldet er ude. For du kan ikke lægge din kommunikationsplan ordentligt inden for de 72 timer," vurderer Tue Goldschmieding.
Persondata er en god forretning
Udover advokatkontorerne er det typisk revisorer og it-sikkerhedsselskaber, som danske virksomheder vender sig imod for at få rådgivning i, hvordan de kan implementere EU's persondataforordning i praksis.
"Endnu er det for tidligt at sige noget om, hvad persondataforordningen betyder i kroner og øre. De fleste advokatkontorer er dog for længst gået i gang med at produktudvikle i form af kurser og projekter i opbygning af compliance-projekter," siger Tue Goldschmieding.
Han fortæller, at for advokaternes vedkommende har det kraftigt øgede fokus på persondata i de senere år betyder, at alle de store advokatkontorer har hyret flere folk med special inden for netop persondata-håndtering.
Denne tendens går igen ude i virksomhederne.
Det kan læse mere om her: Sådan gør Coop sig klar til nye skrappe persondata-regler fra EU
"Jo tættere vi kommer på implementeringen i 2018, des mere vil it-sikkerhedseksperterne få en væsentlig rolle, da det jo er dem, der skal rådgive i den praktisk installation af firewalls," runder Tue Goldschmieding af.
Læs også:
Hvad betyder den nye persondata-forordning for din virksomhed? Her er overblikket
