Dansk musikbranche jubler over streaming: Pirater er ikke længere et problem

Streaming ser ud til at blive den helt store frelser for musikindstrien, som igen i 2015 oplever vækst på omsætningen. Samtidig er den årelange kamp mod musikpiraterne nu tilsyneladende blevet afblæst.

Artikel top billede

Foto: Michael Heigl, CC BY-ND 2.0 (Foto: Foto: Michael Heigl, CC BY-ND 2.0)

Digitaliseringen spiller virkelig for den danske musikindustri.

For tredje år i træk kan musikselskabernes brancheorganisation IFPI notere sig en stigning i 2015-omsætningen - denne gang fra 437 millioner kroner til 453 millioner kroner.

Især streamingtjenesterne bidrager til omsætningsvæksten, da salget hos spillere som Spotify, TDC Play og Apple Music udgør omkring 323 millioner kroner.

Det svarer til, at musikstreaming nu udgør godt 70 procent af det samlede salg af indspillet musik i kongeriget Danmark.

Til gengæld fortsætter cd-salget sin rejse mod bunden, da omsætningen her er faldet med 40 procent og nu er nede på nogenlunde samme niveau som salget af digitale downloads.

Smøret bliver mere spredt

De federe tider betyder naturligvis også, at der er flere penge at dele ud af til kunstnerne.

Men det behøver ikke være alle sangere, bassister og trommeslagere, der får lige stor glæde af opsvinget.

"Generelt kan man sige, at musikselskaberne har fået flere penge at dele ud af. I modsætning til tidligere er der nu bare flere kunstnere bag de 30 millioner musiknumre på streamingtjenesterne, som skal have en del af omsætningen," forklarer kommunikationschef i IFPI, Lasse Lindholm, til Computerworld.

Som et billede på det meget større og mere fragmenterede musikmarked fortæller Lasse Lindholm, at danskerne hvert døgn afspiller cirka 900.000 forskellige numre på streamingtgtjenesterne - og de skal alle have en del af kagen.

Et meget groft regnestykke med data fra stikprøvekontroller viser, at når et musiknummer bliver afspillet på eksempelvis Spotify, går cirka fem øre til musikselskabet bag kunstneren.

De fem øre skal så siden deles mellem selskabet og kunstneren. 

Bryder med monopol

Samtidig er de nuværende indtægter langt fra de endnu federe tider i musikbranchens heydays i år 2000, hvor omsætningen lå på 1,1 milliard kroner.

Det svarer til at musiksalget er mere end halveret sammenlignet med dengang i 1990'erne og frem mod årtusindeskiftet, hvor folk blandt andet skulle have opdateret deres musiksamling med de spritnye cd'er.

"Tidligere havde musikselskaberne jo også et distributionsmonopol med en cd, der indeholdt 12 numre, selvom kunden kun ville høre tre numre. Det er jo forandret nu med streaming, hvor man betaler for det reelle forbrug," forklarer Lasse Lindholm fra musikselskabernes brancheforening IFPI.

Den tidligere distributionsmodel er med andre ord i dag splittet til atomer.

Det skyldes, at konkurrencevilkårene med stadig flere streamingtjenester og fleksibiliteten med et betalings- eller reklamefinansieret hør-så-meget-du-vil-koncept aldrig har været større.

Streaming drukner piraterne

Også en anden ond ånd fra fortiden, piraterne, har musikbranchen i dag fået et ganske afslappet forhold til.

Lasse Lindholm fra IFPI fortæller således, at musikindustrien på vores breddegrader ikke har brugt nævneværdige kræfter på at bekæmpe pirateri siden musiktjenesten Grooveshark stak finnen frem i 2012.

Tidligere var piraterne ellers udset som en musikbranchens helt store trusler, men den kamp ser nu ud til at være afblæst.

"Folk bruger jo de lovlige tjenester, som hele tiden bliver bedre og mere brugervenlige på de platforme, som de ønsker. Derfor anser vi ikke lige nu pirateri som et stort problem i de skandinavisk musikmarkeder," lyder det fra Lasse Lindholm.

Du kan selv hente og læse IFPI's årsberetningen på organisationens hjemmeside her.

Læs også: 
Streaming-funktion på The Pirate Bay er en sikkerhedsbombe

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

    Lars Mørch

    Idura

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

    Kirsten Skriver

    Renewtech ApS

    Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

    Susanne Sønderskov

    Sourcing IT

    Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Markus Dalsgaard Sisseck

    Martinsen Rådgivning & Revision