Nye fyringer i Region Sjælland kan være på vej i bestikkelsessag

Politikerne i Region Sjælland udpeger tirsdag en ny direktør. Den nye chefs første handling kan blive at skille sig af med en eller flere chefer, der har været blandet ind i den store bestikkelsessag med Atea.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

De 15 politikere i Region Sjællands forretningsudvalg skal i morgen sætte navn på en foreløbig afløser for regionsdirektør Jens Andersen.

For regionsdirektøren blev i sidste uge sat fra bestillingen, efter en kritisk revisionsrapport har afsløret store problemer med kontrol af regionens it-indkøb.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af den igangværende bestikkelsessag, hvor en stribe nuværende og tidligere medarbejdere i regionen og hos it-firmaerne Atea og 3A-it er sigtet for bestikkelse i forbindelse med regionens it-indkøb.

Læs mere her: Regionsdirektør fyret efter rapport om bestikkelsessag

Men morgendagens ekstraordinære møde i Region Sjælland kan meget vel ende med, at den nye direktør bliver bedt om, at stritte en eller flere direktører og chefer i regionen ud som en konsekvens af den kritiske rapport.

Det lokale medie Nordvestnyt har talt med flere regionspolitikere, som ikke vil svare på, om de fortsat har tillid til de berørte regionschefer.

Forvaltningseksperter og regionspolitikere har ifølge Sjællandske Medier været forbløffede over de forhold, som er kommet frem i revisionsrapporten.

Blandt andet har regionens it-afdeling tre år i træk - fra 2012 til 2014 - ulovligt forudbetalt mere end 200 millioner kroner til Atea. Udbetalingerne er foregået i december måned, så it-cheferne på den måde tømte afdelingens budget og undgik på den måde at få skåret i bevillingerne. Ifølge revisionsrapporten er udbetalingerne ikke bogført korrekt, og derfor kan ingen i dag redegøre for, hvor varer og andre ydelser er endt henne.

Den ulovlige trafik er foregået uden, at regionens politikere er blevet orienteret om sagen. Det er derfor nærliggende, at morgendagens møde munder ud i, at der "ryger hoveder", som en kilde udtrykker det overfor Computerworld.

Også revisionsfirmaet BDO er i skudlinien for igennem flere år at have set igennem fingre med det manglende tilsyn og kontrol med regionens it-indkøb.

Regionsformand Jens Stenbæk har tidligere over for Computerworld betegnet den del af sagen som "chokerende".

Hvis regionspolitikerne vurderer, at BDO har misligholdt sin kontrakt, kan de derfor vælge at sætte firmaet på porten.

Læs også:

Rod med it-indkøb i Region Sjælland: "Vi er lidt chokerede"

Atea-chef efter bestikkelsesrapport: "Problemet ligger ikke hos Atea, men hos regionen"

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Genetec

    Fysisk sikkerhed må ikke være it-chefens blinde vinkel

    Digital robusthed handler ikke kun om firewalls. Det handler også om, hvem der kan gå direkte ind ad døren til serverrummet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job