"Jeg var 14 år hos CSC Danmark - så begyndte alle skandalerne at komme"

"Da vi var størst, og det kulminerede, sponserede vi Bjarne Riis med cykelholdet og det hele. Så begyndte alle skandalerne at komme med it-projekterne, der gik galt."

Artikel top billede

Jeg var Navision-ansvarlig i CSC Danmark. Vi driftede hele statens økonomisystem og var omkring 60 mand i vores afdeling.

I begyndelsen var CSC relativt ukendt for danskerne. Stille og roligt fik vi så mere og mere af ansvaret for statens it. Da vi var størst, og det kulminerede, sponserede vi Bjarne Riis med cykelholdet og det hele.

Så begyndte alle skandalerne at komme med it-projekterne, der gik galt.

Det fortsatte egentlig, til vores egne ejere i USA fandt ud af, at det måske alligevel ikke var så interessant med CSC i Danmark.

Jeg var selv med, da vi blev lockoutet, og jeg var med i transformationen.

Det var en underlig oplevelse for os, der sad i ledelseslaget og virkelig en øjenåbner i forhold til, hvordan it rent forretningsmæssigt kan køre og i forhold til forskellige holdninger til, hvordan man gerne vil drive it.

Det kulminerer med, at man fyrer en masse mennesker.

Jeg var en af de yngste, for jeg havde kun været der i 14 år. Mange andre havde været helt op til 45 år i virksomheden.

Da vi blev lockoutet, var der faktisk mange af os, der ikke vidste, hvad det betød.

Det var egentlig en midlertidig opsigelse. Når lockouten stopper, skal man genansættes, og så er det et spørgsmål om, hvad der så skal ske. De ansatte føler jo mistillid. Så man overvejer, om det virkelig er det rigtige.

Vi fik to år med fuld løn, så det blev måden at komme videre på. Det var der rigtig mange, der gjorde.

Jeg startede op som selvstændig Navision-rådgiver. Jeg har små 35 års erfaring med Navision, som jeg har arbejdet med både som revisor og som udvikler - og nu som rådgiver.

Jeg bliver brugt af staten til at inhouse Navision-løsningerne, så det kører i Statens It igen. Vi finder ud af, hvordan løsningerne skal strikkes sammen - og så finder vi så underleverandører, som matcher kunden. Det er det, kunderne betaler mig for. 

Jeg etablerede også min egen ejendomsmæglervirksomhed, som jeg så desværre også måtte lukke ned igen på grund af en partner, der sprang fra.

For mig har det faktisk været utroligt nemt at starte op selv og en rigtig god øvelse. Når man arbejder, så arbejder man, og det er selvfølgelig hårdt. Man må arbejde, når kunderne er der.

Til gengæld kan man holde fri, når kunderne ikke er der, og det giver en kæmpe frihed i livet.

Det har været en kæmpe øjenåbner, og jeg har virkelig lyst til at fortsætte på denne her måde. Jeg har sagt nej til mange andre tilbud, fordi det her giver mig en ubegrænset frihed.

CSC købte i gamle dage Datacentralen, og nu har staten så reelt etableret et nyt Datacentralen , som hedder Statens It. Og så er ringen egentlig sluttet.

Kim Christensen, tidligere Navision-ansvarlig i CSC Danmark, nu selvstændig Navision-rådgiver i Tuborg Nord Consult.

Annonce

Vallensbæk Kommune

NIS2-konsulent til Digital sikkerhed

Københavnsområdet

KMD A/S

Project Manager

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk Projektleder til Forsvarets data- og AI-projekter

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Software Defined Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

Annonceindlæg fra Salesforce

Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S