Glem køleskabet, der selv køber ind: Mød Industrial Internet of Things

Klumme: Internet of Things er eksploderet de seneste år, men Industrial Internet of Things kan meget vel ende med at blive endnu mere spændende.

Artikel top billede

Los Angeles er blandt de byer, som bruger Philips CityTouch-system til intelligent vejbelysning - et eksempel på Industrial Internet of Things.

I 1990'erne, da ideen om Internet of Things (IoT) første gang så dagens lys, blev fænomenet forklaret ved, at vi alle sammen ville få køleskabe med net-tilslutning i hjemmet ved årtusindskiftet.

De smarte og net-tilsluttede køleskabe ville være i stand til at fortælle os, når vi manglede frisk mælk eller flere æg - og de ville være i stand til at bestille varerne for os.

På trods af løfterne er ingen af os endnu så heldige, at vores køleskabe kan handle for os.

I stedet er IoT i dag i højere grad forbundet med de maskiner, der producerer vores køleskabe, end med køleskabene selv. Det sker på baggrund af en ny trend som er blevet døbt Industrial Internet of Things (IIoT).

Udbredelsen af IIOT skyldes i høj grad, at vi i dag har adgang til kæmpe beregningskapacitet og næsten endeløs storage via cloud-teknologi.

IIoT har langt større implikationer for verden som helhed end net-tilsluttede køleskabe - og for mig at se gør det IIoT langt mere interessant.

For i modsætning til det forbundne køleskab, er IIoT allerede i gang med at ændre den måde, vi designer og arbejder med maskiner på - og det begynder at få en klar indvirkning på den måde, vi lever og driver forretning på.

IIoT anno 2016

Mange af de ændringer, IIoT har medført, er ikke lige til at få øje på. Men der findes faktisk masser af eksempler på, hvordan IIoT-trenden ændrer verden omkring os.

Phillips' IIoT-løsning CityTouch gør det for eksempel muligt at kontrollere belysningen i byerne på både mikro- og makroplan.

Løsningen gør det muligt at øge belysningen på enkelte gader under særlige begivenheder med mange mennesker på gaden, eller at ændre farven på lysene, så eksempelvis grønne lys kan føre fodboldfans fra stadion til banegården.

Via skyen forvandles hver lysgiver til mere end bare en statisk lyskilde. Ved at være forbundne kan hver enkelt lyskilde også være termometer, barometer og trafiksensor, og det skaber helt nye data og muligheder for byerne.

Men der er også masser af anvendelse af IIoT i andre sektorer, eksempelvis energisektoren.

Her bruger flere selskaber IIoT-strategier til at indsamle og bearbejde data fra drift i fjerntliggende og ofte farlige miljøer, og ud fra det kan de få informationer om, hvor der er flest ressourcer at hente.

Eksempelvis bruger Shell sensorer i deres oliebrønde til at øge produktionen af olie og gas. Hver sensor indsamler omkring en petabyte data, og det er anslås, at Shell har over 10.000 oliebrønde.

For blot få år siden havde denne datamængde været helt uoverskuelig - selv for energisektoren.

I dag kan ingeniører hos Shell takket være IIoT og cloud bruge deres tid på at finde og undersøge de rette oliefelter i stedet for at bruge tid på bore efter olie, hvor der måske ikke er noget.

Morgendagens IIoT-løsninger

Disse eksempler er bare et glimt af det enorme potentiale, der ligger i IIoT.

Med computerkraft i skyen og et netværk af sensorer er mulighederne næsten endeløse. I takt med at vi udvikler nye og bedre sensorer med nye typer workloads, får vi samtidig endnu flere anvendelsesmuligheder for IIoT.

Vi ser for eksempel, hvordan videokameraer i dag kan bruges som sensorer for IIoT-workloads.

Kameraerne kan eksempelvis bruges til at overvåge hjulet på en bil, hvor det både kan registrere dæktryk og bremseskiver alt imens det indsamler data om køremønstre og affjedring.

Det ville traditionelt kræve en sensor til hver af delene, men med kameraet kan alle informationerne indsamles i nær-real time og hjælpe til at øge køreevne eller advare om behov for serviceeftersyn.

Se ud over køleskabet

Lige nu ser vi kun toppen af isbjerget. Nye tiltag inden for IIoT vil uden tvivl også få indflydelse på vores dagligdag gennem nye muligheder i vores biler, køkkener og hjem.

Betyder det så, at vi rent faktisk får forbundne køleskabe? Måske om nogle år.

Vi ved dog med sikkerhed, at eksplosionen af IoT-applikationer har taget en anden drejning end den, vi oprindeligt forventede - og det handler om andet og mere end blot at bestille mælk, når vi løber tør.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks