Kæmpe teknologi-spring: Ny trådløs super-teknologi vil erstatte dine kabler

USB Type-C og Thunderbolt 3.0 bliver de sidste kabel-teknologier med stor betydning. Nye trådløse teknologier med gigabit-hastigheder og lav latency vil sætte en stopper for brugen af kabler.

Artikel top billede

Det kan godt være, mange af de nye bærbare computere, tablets og smartphones nu og i de kommende år fremfører de fantastiske fordele ved Thunderbolt 3.0 og USB Type-C.

Det er da også det hotteste af det hotte inden for standarder for stik/kabler til vores digitale devices.

I øjeblikket altså. 

Både USB Type-C og Thunderbolt 3.0 står - trods de mange kvaliteter - faktisk til at blive de sidste levn fra en tid, hvor kabler var vejen frem.

Det skriver analysefirmaet ABI Research.

"USB-Type C og Thunderbolt 3.0 vil blive de sidste fysiske porte til at opnå stor betydning og mainstream gennemslagskraft før overgangen til trådløse alternativer," lyder vurderingen fra analytiker Andrew Zignani.

"I den periode vil et antal enheder fungere uden kablede forbindelser, og mens det vil forblive en spirende del af markedet i nogen tid, er potentialet der, og det øges."

Læs også: Fremtidens port: Du bør ikke købe ny computer uden denne lille, men meget vigtige, port

Det er omkring et år siden, at Intel lancerede Thunderbolt 3.0, der giver mulighed for 40 Gbps-dataoverførsler og anvender USB Type-C til selve tilslutningen.

I øjeblikket finder standarden vej til de nye pc-topmodeller fra en række producenter, ligesom smartphone- og tablet-producenterne også vil lege med.

ABI Research vurderer, at næsten halvdelen af alle smartphones og 93 procent af alle bærbare computere i 2020 vil anvende USB Type-C.

Der er dog ingen tvivl om, hvilken vej it-vinden blæser:

"Markedet vil se færre tilslutnings-typer og porte per enhed, efterhånden som industrien støt transformeres i retning af trådløse løsninger og kabel-frie enheder."

Her er den trådløse fremtid

De trådløse standarder er allerede begyndt at vise tænder på markedet.

Blandt andet fremhæver ABI Research, at WiGig (802.11ad) findes i nogle bærbare computere fra Dell, Acer og Asus og eksempelvis kan ses som en en fremtidens trådløse 'docking-station.'

'WiGig Certified'-produkter kan trådløst levere høje gigabit-dataoverførsler med lav latency ved at udnytte 60 GHz-frekvensbåndet - herunder får du mulighed for at afvikle ultra-high definition- og 4K-video.

ABI Research forventer, at WiGig i access points, computere og forskellige former for tilbehør for alvor begynder at slå igennem i andet halvår af 2016, og at vi efterfælgende vil begynde at se WiGig i alt fra skærme til smartphones.

En glidende overgang

Der bliver dog - som det oftest er tilfældet med nye teknologier - tale om en glidende overgang.

Eksempelvis vil de kabel-frie produkter i første omgang ikke nødvendigvis inkludere virksomheds-bærbare, der skal kunne sluttes til legacy-udstyr.

"Vi forventer, at der vil være WiGig-enablede enheder, der anvender fysiske kabler som USB Type-C til opladning eller til hjælp med legacy-udstyr, når man ikke er hjemme, eller når trådløse forbindelser ikke er tilgængelige," skriver ABI Research.

"Det vil tage noget tid, før WiGig-enablede skræme, projektorer, fjernsyn og tilbehør kommer på markedet, så mange enheder vil fortsat have brug for fysiske forbindelser via USB Type-C og Thunderbolt 3.0 i den overskuelige fremtid."

Læs også: Fremtidens port: Du bør ikke købe ny computer uden denne lille, men meget vigtige, port

Annonce

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest