Overwatch er en oplevelse ud over det sædvanlige

Blizzard begiver sig ud i FPS-genren med bravour

Artikel top billede

Overwatch er kaotisk til tider, men bestemt en flot affære

Hvor skal man dog begynde, når man taler om Overwatch? Spillet er Blizzards første nye IP i over 17 år, men det har ikke afholdt hele internettet fra, at koge over af rendyrket hype og glædesrus.

Faktisk er netop denne hype nærmest uset i spilsammenhæng. Før Overwatch overhovedet var udkommet, var der allerede hundredetusindvis af fans, der havde samlet sig i alle afkroge af internettet for, at diskutere det kommende spil og hvad det kunne.

Der dukkede hele 9,4 millioner spillere op til den åbne beta, hvilket allerede på daværende tidspunkt viste, at Overwatch ikke bare var en døgnflue, og man begyndte langsomt at få fornemmelsen af, at spillet ville blive et kæmpe hit - lige i tråd med resten af Blizzards udgivelser de sidste mange år.

Den omsiggribende hype og efterfølgende ros der er tilfaldet spillet, er ikke bare dukket op af ingenting. Spillets omfattende karakter-galleri med hele 21 spilbare helte er et selling point i sig selv, hvor banerne og spillets farverige visuelle udtryk bidrager til et produkt, der er poleret ud over det sædvanlige. Alle animationer er detaljerede og gennemtænkte, og især lydsiden er en vigtig brik, der går hånd i hånd med spillets gameplay.

Dykker man ned i den yderst gennemtænkte lydside, og de bittesmå detaljer deri, så vil man hurtig se hvor meget der er tænkt ind i det overordnede billede. Modstandere som er tættest på dig - uanset om de er synlige eller ej - kan høres med fremhævede fodtrin og dialoger, hvor fjender langt væk vil være placeret baggrunden af lydbilledet. Den ene detalje i sig selv viser hvor meget Blizzard har tænkt ind i spillet. Det giver også spilleren en mulighed for, at bedømme hvor relevante modstanderne er, i forhold hvor man står.

Men detaljegraden stopper ikke her. Når en karakter benytter sig af sin såkaldte "ultimate" evne, så vil holdkammeraterne høre én dialog, mens fjenderne vil høre en anden. Dette gør, at man aldrig er i tvivl om, hvad der sker på slagmarken - især når det går ekstremt hurtigt, og man måske er midt i en kaotisk nærkamp på et angrebspunkt.

Animationerne er, som tidligere nævnt, fantastiske og polerede til nær perfektion. Man føler virkelig hvor forskellige karaktererne er, og hvad der adskiller dem fra skabelonsskårne helte som man ellers ser i gaming. Winston er f.eks en Gorilla/videnskabsmand, der med sin tesla-kannon og "forcefield" er yderst effektiv til at smide sig selv i kampens hede, og samtidig beskytte sit hold.

Der er Lúcio eksempelvis en helt anden type, der med sine evner til både at bruge healing og speed boost, er i stand til at støtte holdet fra en sikrere afstand. Der er karakterer til enhver smag samt situation, og Blizzard vil helst have, at man justerer sin spillestil i kampens hede, således at man konstant sidder med den taktiske overhånd. Og det fungerer.

Overwatch er en dynamisk team-shooter, der virkelig afhænger af, at alle 6 spillere på hvert hold kan spille sammen - det er i hvert fald de tidspunkter, hvor spillet virkelig skinner. De uendeligt mange kombinationer af holdsammensætninger holder det friskt, mens de fire gamemodes - escort, assault, control og hybrid - byder på forskellige tilgange til taktikker. Man føler virkelig, hvordan slagets gang vendes i løbet af kampene, og intensiteten er aldrig dalende.

Blizzard har formået at producere lidt af en FPS-perle, der tager den ellers kendte formular omkring holdbaserede shooters, og poleret det til et skinnende eksempel på, hvordan det gøres helt rigtigt. Man får det klart sjovest, desto flere man er sammen på holdet, men der er intet i vejen for at hoppe ind, og bare give sig i kast med tingene på egen hånd. De mange skins, sprays og andre unlocks holder også gang i spillets "grind", hvor de uendeligt mange levels ellers ville være intetsigende. En klar anbefaling herfra.

Læs også: Anmeldelse: Uncharted 4 er en oplevelse i særklasse

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Nordjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    Fullstack softwareudvikler i PET

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Test Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

    Gitte Lykke Holm

    Elbek & Vejrup A/S