Derfor er LinkedIn en guldgrube for Microsoft: Kommer til at vide alt om dit arbejdsliv

ComputerViews: Microsoft betaler kassen for LinkedIn, men opkøbet kan meget vel vise at være hver en cent værd. For LinkedIns oplysninger om dig kan være guld værd. Men spøgelserne fra tidligere kæmpeopkøb lurer.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

ComputerViews: Selv for Microsoft er 170 milliarder kroner en anseelig sum, og der må have ligget mange overvejelser bag, inden selskabet er nået frem til, at det vil betale så enorm en sum penge for LinkedIn.

Læs også: Microsoft køber LinkedIn.

Men for Microsoft er målet med opkøbet helt klart, og det ligger fuldstændigt på linie med den kurs, som selskabet slog ind på, da topchef Satya Nadella tiltrådte for et par år siden:

Det handler om at få sluset brugerne ind i Microsofts cloud fra hvilken som helst platform, de befinder sig på.

Bliver gigantisk

Satya Nadella beskriver ambitionerne meget godt.

"Opkøbet sammenbringer verdens førende cloud-leverandør til erhvervslivet og verdens førende netværk til professionelle," skriver han i et brev til sine ansatte.

Hertil kommer, at han har - som han skriver - 'reflekteret over, hvordan [sociale] netværk kan gøre en forskel for cloud services.'

Microsoft har i de senere år haft enorm succes med det cloud-baserede Office 365 samt Dynamics-produkterne (CRM og ERP), der i de nye udgaver er udviklet specifikt til at samle, forene og analysere data i Microsofts store data-centre.

Med opkøbet af LinkedIn ser Microsoft meget store muligheder i at forene disse tre produkt-linier, der i stort omfang anvendes af meget store dele af verdens erhvervsliv.

Microsoft ser således en fremtid, hvor selskabet kan forene disse vigtige områder.

Selv peger Satya Nadella på, at en forbundet verden er vigtig. Det har været et mantra i lang tid for selskabet at "genopfinde produktivitet og forretnings-processer."

Og det kan man i høj grad her, hvor Microsoft vil kunne forbinde LinkedIns mange oplysninger om enkelte personers kompetencer, karriereforløb og kontakter med mail og kalender, forretningsystemer og avanceret analyse.

I første omgang vil det betyde, at LinkedIn-brugerne vil kunne blive præsenteret for nyheder, kontakter, nye eksperter og andet, der har direkte forbindelse til projekter, som de arbejder på nu og her i eksempelvis Office 365 eller Dynamics-produkterne.

På den måde vil LinkedIn for eksempel automatisk kunne foreslå dig en ekspert, som du kan linke til på LinkedIn, for at få indspark til dit arbejde i Dynamics ERP.

"Og i takt med, at eksperimenterne bliver mere intelligente , vil forbindelsen mellem LinkedIn og Office 365 vokse," påpeger Nadella.

Alting smelter sammen

Microsoft satte for et par år siden fuld damp på en vision om, at alting smelter sammen.

Det gælder både devices, men også systemerne, hvor Microsoft målrettet arbejder efter, at alting skal forbindes for at udtrække værdifuld viden.

For knap et år siden lød det sådan her fra Satya Nadella:

"Den vigtigste valuta for alle virksomheder i dag er data. Men den er kun noget værd, hvis den kan veksles til intelligente handlinger. Det handler ikke længere om, data skal kunne fortælle om de ting, der sker eller er sket, Man skal kunne udnytte den til at kunne forudsige de ting, der sandsynligvis sker," da han talte på Microsoft store partnerkonference.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Nu kommer de intelligente systemer, hvor alting smelter sammen.

For Microsoft gælder det selvfølgelig, at LinkedIn gerne skal være de 170 milliarder kroner værd - også selv om en del af motivet med opkøbet meget vel alene kan være at holde rivalerne Facebook og Google væk fra LinkedIn.

Microsoft forestiller sig da også, at der i takt med, at samspillet mellem selskabets forretningssystemer og de mange personlige oplysninger om skills, uddannelse, arbejde og meget andet, smelter sammen, vil opstå det, som Nadella kalder for 'nye muligheder for at tjene penge via målrettet annoncering og nye abonnements-ordninger for private og organisationer."

Microsoft ved nemlig, at virksomhederne er klar til at betale mange penge - og mange flere end private brugere - for en tjeneste, hvis blot en service skaber værdi.

Og det tror selskabet på, at dette opkøb vil kunne.

Spøgelserne lurer

Indtil videre får LinkedIn lov til at fortsætte uændret.

Men det er givetvis kun et spørgsmål om tid, inden tjenesten bliver helt indlemmet i Microsofts øvrige produkter - som det sket med Skype, Nokia, Yammer og de øvrige selskaber, som Microsoft har opkøbt.

Opkøbet af Nokia blev en dundrende fiasko, men selskabet var på den anden side 'over the top,' da Microsoft købte det.

Vilkårene for LinkedIn-opkøbet er anderledes. Her er brugerne glade og villige. Og rigtigt mange af dem anvender allerede Microsofts produkter.

Og Microsoft har god erfaring med opkøb og videreudvikling af virksomheds-løsninger - eksempelvis danske Navision og amerikanske Great Plains. Dette er kerneområde for selskabet.

På den måde vil opkøbet af LinkedIn underbygge Microsofts position som en absolut mastondont på markedet for it-løsninger til erhvervslivet - og nu altså også markedet for data om folks professioonelle liv.

Vil Microsofts opkøb gøre din LinkedIn-oplevelse værre eller bedre? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-kyndig koordinator til infrastruktursystemer i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S