TV 2 Play: Derfor er live-streaming mere følsomt for udfald end video on demand

TV 2 Play afviser kritik af streaming-kvaliteten under EM i fodbold, men forklarer samtidig, at live-streaming rent teknisk er en mere kompliceret affære end video on demand.

Artikel top billede

Platformschef Bo Bergstedt fra TV 2 afviser, at der har været generelle problemer med streaming-kvaliteten på TV 2 Play under EM i fodbold, der finder sted i disse uger i Frankrig.

Flere kunder har ellers brokket sig over den tekniske kvalitet på TV 2 Play via Trustpilot, men Bo Bergstedt forklarer, at TV 2's egen overvågning viser, at streaming-tjenesten generelt har fungeret, som den skal.

Når det er sagt, så tilføjer platformschefen dog også, at live-streaming - som netop EM i fodbold er - er en mere kompliceret affære end traditionel video on demand:

"Vi vil ikke kunne garantere, at alle kunder har en perfekt oplevelse på TV 2 Play, da vi aldrig er leverandør af brugerens udstyr eller internetforbindelse. Sådan er det heller ikke på de andre streaming-tjenester."

"Men når det er sagt, så er det noget nemmere at levere en VOD-stream, end det er at levere en live-stream," forklarer platformschefen fra TV 2.

Læs også: Så er den (igen) gal med TV 2 Play: Kunder raser over streaming-kvaliteten

Live-streaming er blandt andet mere følsomt for udfald, fordi mange tilgår den samme stream på samme tidspunkt, og fordi forsinkelsen af signalet skal holdes i en stram snor.

"Live er grundlæggende mere kompliceret. Når man ser live sport fra EM på TV 2 Play, så er streamen en smule forsinket i forhold til tv-signalet."

"Vi arbejder med at minimere forsinkelsen, og vi kan selvfølgelig vælge at sige, at vi buffer mere, end det vi gør i dag, men så bliver forsinkelsen også større."

"Vi skal finde en balance, hvor kunderne får live-signalet så hurtigt som muligt - især ved sport - kontra at det også skal være en stabil oplevelse," forklarer Bo Bergstedt til Computerworld.

Mange faktorer

Platformschefen uddyber, hvordan det helt konkret fungerer med live-streamingen: 

"Når vi får signalet, skal det sendes igennem nogle encodere, der skal konvertere det til mobiltelefon, smart tv, web-format og så videre."

"Så bliver det derefter smidt ud i netværket, og afhængig af, hvor du så bor, din internetudbyder og hvor langt du er fra en central, så kan der være mellem 15 sekunder og halvandet minuts forsinkelse. Det gælder for alle streaming-tjenester." 

Det er en afgørende forskel på, hvordan live-streaming fungerer sammenlignet med video on demand, som man kender det fra eksempelvis Netflix, forklarer Bo Bergstedt. 

"Med live kan du eksempelvis ikke sætte servere ud i TDC's netværk, hvor alt indholdet er cached. Live bliver leveret for os igennem en partner, der hedder Akamai, hvorfra det så ryger videre ud i netværket." 

"Man må bare sige, at live er mere følsomt. Der skal bare være et lille udsving i netværket, før du oplever, at den begynder at stå og buffe, eller der er et hak i streamen."

Det viser TV 2's statistik

Det handler vel også om, hvor meget serverkraft, I putter bag live-streamingen?

"Ja, men der bruger de fleste streamingtjenester som os samme tekniske leverandør, Akamai - der har mange års erfaring med streaming og er blandt de førende i verden på dets felt."

"Vi har skruet op for videokvaliteten på live, og det er jo selvfølgelig en udgift for os - men samtidig det, kunderne i stor stil efterspørger, og indholdet fortjener."

"I vores statistik ser vi ikke at der er generelle problemer. Under en EM-kamp kan det f.eks. være under 0,1 procent til 0,5 procent af brugerne, som oplever rebuffering kortvarigt - men det er klart, at hvis du så er en af dem, så er det jo ligegyldigt for dig, at det ikke er et problem , der rammer alle."

"Vi er meget opmærksomme på, om det er en generel fejl, eller om det er få kunder på bestemte netværk, platforme og så videre."

Bo Bergstedt fra TV 2 oplyser i øvrigt, at det øgede antal streaming-brugere i Danmark over de seneste år ikke har betydet, at interessen for live-tv er skrumpet:

"Live fylder faktisk mere og mere hos os i takt med, at vi tilbyder TV 2 Play på de store skærme."

"Vi troede ligesom alle andre, at streaming ville betyde et kæmpe skift mod VOD, men det ser faktisk ud til, at brugerne stadig gerne vil se lineært, traditionelt flow-tv live, så længe de bare har det i deres streaming-produkt."

TV 2 oplyser, at alle live-kanalerne streames i samme kvalitet, og at kvaliteten tilpasses til modtagerens forbindelse. Den maksimale kvalitet på live-kanalerne i er 720p med en bitrate på 5 Mbit.

Læs også:

Så er den (igen) gal med TV 2 Play: Kunder raser over streaming-kvaliteten

Hvor hulen finder jeg den perfekte streaming-løsning til den ultimative sportssommer?

Efter voldsom streaming-kritik: Her er reaktionen fra TV 2 Play

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-Supporter til Lokal IT Støtte i Varde

    Sydjylland

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Business Architect

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Linux systemadministrator til Statens It

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S