Artikel top billede

Det kinesiske firma LeEco håber, at det med elbilen LeSEE kan overhale Tesla indenom (Foto: /)

Her er ni gigantiske it-virksomheder fra Kina, som de færreste danskere har hørt om

Disse kinesiske tech-virksomheder er kæmpestore, men alligevel hører vi sjældent om dem herhjemme.

Herhjemme hører vi oftest om it-giganterne i det amerikanske teknologi-mekka Silicon Valley.

Men i Kina stormer en lang række it-virksomheder frem, som mange danskere aldrig har hørt om.

Vi gennemgår herunder nogle af de største og mest interessante.

1. Tencent

Tencent bliver ofte omtalt som Kinas svar på Facebook, og det er en beskrivelse, der ikke er grebet ud af den blå luft. For Tencent står bag verdens næststørste sociale netværk, WeChat. 

WeChat har 700 millioner aktive brugere, hvor af de fleste befinder sig i Kina.

WeChat er en besked-app i stil med WhatsApp og Facebook Messenger, og der er næppe nogen tvivl om, at Facebook har hentet en del inspiration til funktionerne i Facebook Messenger hos netop WeChat . 

I dag har WeChat dog udviklet sig til meget mere end bare en besked-app.

Tjenesten fungerer i dag som en platform, hvor det blandt andet er muligt at overføre penge, betale regninger og bestille tid hos lægen. 

Udover WeChat står Tencent også bag "instant messenging-programmet" Tencent QQ og webplatformen QQ.com.

Tencent ejer desuden Riot Games, der står bag den succesfulde spil League of Legends og tidligere på året opkøbte Tencent den finske virksomhed Supercell, der står bag spillet Clash of Clans.

Tencent betalte intet mindre end 56 milliarder danske kroner for det finske selskab.  

Tencent har knap 30.000 ansatte og en børsværdi på 1.505 milliarder danske kroner. Dermed er virksomheden knap 50 procent mere værd end Novo Nordisk.

2. Didi Chuxing

Didi Chuxing er en kinesisk samkørselstjeneste, der ligner amerikanske Uber til forveksling.

Uber og Didi Chuxing har derfor også ligget i hårde kampe om at vinde det kinesiske marked.

Krigen sluttede for nylig, da Uber valgte at sælge sit kinesiske datterselskab til Didi Chuxing, der længe havde haft overhånden i kampen mod Uber.

Læs også: Efter stort milliardtab: Nu opgiver Uber at erobre det kinesiske marked

Didi Chuxing vurderes i dag til at være 233 milliarder danske kroner værd, og Uber ejer i dag 20 procent af den kinesiske virksomhed. Apple og kinesiske Tencent har også betydelige ejerandele i selskabet. 

Didi Chuxing menes at have 300 millioner brugere i Kina, der hver dag kører 11 millioner ture via tjenesten.

3. Xiaomi Technologies

Kinesiske Xiaomi er formodentligt mest kendt for sine smartphones, der siden 2010 har taget det kinesiske marked med storm. 

Mange har sammenlignet Xiaomi med Apple. Blandt andet fordi præsentationen af Xiaomis telefoner har været omgærdet med en hysteri, der minder om noget, som vi kender fra Apples iPhone-lanceringer. 

Læs også: Nu kommer den kinesiske iPhone - har du hørt om den?

Udover smartphones har Xiaomi gennem de seneste år også udvidet produktporteføljen til at omfatte blandt andet bærbare computere, fladskærms-tv og sågar riskogere.

Den enorme popularitet i Kina betyder også, at Xiaomi er blevet værdifastsat til 46 milliarder dollar, hvilket svarer til lidt mere end 300 milliarder danske kroner. 

Efter en rækkende skuffende kvartalsregnskaber er der dog blevet sat spørgsmålstegn ved om Xiaomis høje værdifastsættelse er holdbar.

Det skyldes blandt andet, smartphonemarkedet lader til at være ved at blive mættet, og samtidig konkurrerer Xiaomi på den del af markedet, hvor priserne og dermed også producenternes marginer er lave samtidig med, at konkurrencen er benhård.

"De store forventninger til væksten bliver ikke indfriet i øjeblikket, hvilket betyder, at værdifastsættelsen på 45 milliarder dollar virker uholdbar. Argumentet er, at Xiaomis forretning vokser meget hastigt og derfor minder om Apples, men nu vokser det bare ikke længere så hurtigt, og det er ikke så dygtigt som Apple," sagde analytikeren Alberto Moel fra analysehuset Sanford C Bernstein til Bloomberg sidste år.

4. JD.com

JD.com er Kinas største online-supermarked og bliver ofte sammenlignet med amerikanske Amazon. 

Men hvor Amazon begyndte som en boghandel, blev JD.com etableret med henblik på at sælge digitale lagringsmedier som eksempelvis disketter og cd-rom-medier.

Siden hen har virksomheden udviklet sig til et altomfavnende digitalt supermarked med mere end 90.000 ansatte og en årlig omsætning på 180 milliarder kroner.

5. Alibaba

Den kinesiske e-handels-virksomhed Alibaba Group er formodentligt en af de kinesiske tech-giganter, der er bedst kendte i vesten. 

Virksomheden koncept minder om det vi herhjemme kender fra Ebay og Den Blå Avis.

Gennem sine 17 år på markedet har Alibaba vokset sig så stor, at virksomheden har omkring 35.000 ansatte og omsætter for mere end 100 milliarder kroner om året.

6. Baidu

Baidu er Kinas mest populære søgemaskine, og ligesom Google tilbyder Baidu også en lang række andre internettjenester.

De tæller blandt andet korttjenester i stil med Google, cloudtjenester ala Drobpox samt musik- og filmstreamingtjenester i stil med Spotify og Netflix.

Baidu omsatte sidste år for 66 milliarder kroner og havde et driftsoverskud på 11,6 milliarder kroner. 

Baidu har gennem de seneste års været inde i en krise med faldende overskud og faldende aktiekurser efter, at virksomheden blev involveret i en skandale, hvor en ung kineser døde efter at købt en eksperimenterende kræft-behandling, som han var blevet anbefalet via en annonce på Baidu.

Læs også: Kinesisk it-gigant på trapperne med selvkørende bil

7. Weibo

Weibo er en såkaldt mikroblog-tjeneste i stil med Twitter, og den kinesiske tjeneste har 503 millioner registrerede bruger og omkring 100 millioner daglige brugere. 

Weibo er børsnoteret og har børsværdi på 47 milliarder kroner. Sidste år omsatte Weibo for knap 3,2 milliarder kroner og leverede overskud på knap 230 millioner kroner.

8. DJI

Den kinesiske virksomhed DJI er blot 10 år gammel, men regnes i dag for at være en af verdens absolut førende droneproducenter. 

Det britiske nyhedsmagasin The Economist har sammenlignet DJI med den amerikanske flyproducent Boeing.

For som The Economist skriver så er DJI i gang med at forvandle dronemarkedet fra et hobbymarked til en reel forretning - akkurat som Boeing gjorde med flymarkedet i 1930'erne. 

Det er endnu uvist, hvad DJI omsætter for, men The Economist mener at vide, at virksomheden i 2014 omsatte for lidt over tre milliarder kroner. 

Dette tal forventer virksomheden ifølge The Verge at fordoble i 2015. 

DJI har i dag 2.-800 ansatte og The Verge spår, at DJI kan blive verdens første droneproducent med en værdi på mere end en milliard dollar.

9. LeEco

I Kina er der i øjeblikket en række fremadstormende elbil-selskaber, der forsøger at overhale amerikanske Tesla inden om.

Virksomheden LeEco ser ud til at være en af mest seriøse udfordrere til Tesla. Virksomhedens stifter er den kinesiske milliardær og iværksætter Jia Yueting.

Til nyhedsbureauet Reuters sagde han tidligere på året:

"Vi bygger ikke bare en bil. Vi anser bilen for at være en smart mobil-enhed på fire hjul, som i virkeligheden ikke er meget anderledes end en smartphone eller en tablet," sagde han.

Der går dog formodentligt længe før LeEco sender den første bil på gaden.

Virksomheden præsenterede tidligere på året en prototype ved navn LeSEE, som dog først ventes at gå i produktion om et par år, når LeEcos første fabrik - der opføres i partnerskab med elbilsselskabet Faraday Future - står klar i den amerikanske stat Nevada.

Udover ebil-satsningen står LeEco også bag et helt økosystem af teknologiprodukter og internettjenester. I Kina er LeEco formodentligt bedst kendt for sine tv- og musik-streamingtjenester

Læs også:
Disse unge it-virksomheder er morgendagens vindere: Er milliarder af kroner værd 

Denne kinesiske smartphone-producent er pludselig fjerdestørst i verden: Her er Oppo (og selskabets hemmelighed