Stor fyringsrunde i TDC: Teleselskabet skærer 130 stillinger væk

Den pressede telekoncern TDC gennemfører en stor fyringsrunde.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC nedlægger 130 stillinger som et led i endnu en omgang besparelser og effektiviseringer i den hårdt pressede telekoncern.

Ritzau Finans fortæller via Business.dk, at TDC nedlægger 130 stillinger.

Det koster konkret 65 medarbejdere en fyreseddel, mens resten af stillingerne ikke vil blive genbesat.

Det bekræfter TDC over for Computerworld, og selskabet oplyser samtidig, at fyringer er eksekveret i dag, mandag. 

Koncerndirektør Jens Aaløse forklarer til Ritzau Finans, at de 130 stillinger blandt andet kan undværes, fordi TDC har fået en række dobbeltfunktioner, efter at TDC og YouSee er blevet lagt sammen i privatforretningen.

Hertil kommer, at koncernen i det hele taget arbejder på at skaber en mere enkel og effektiv forretning. 

Læs meget mere om det arbejde i Computerworlds store interview med TDC-koncernchef Pernille Erenbjerg: Derfor er navneskiftet fra TDC til Yousee nødvendigt.

Fyringsrunden i TDC kommer, efter at selskabet i det seneste kvartalsregnskab havde et fald på fire procent i omsætningen forhold til samme kvartal sidste år.

Endnu værre ser det ud med selskabets overskud før skat, afskrivninger og renter (EBITDA), for det landede på 2,1 milliarder kroner - et fald på 9,7 procent i forhold til samme kvartal sidste år.

Samtidig står det værst til i TDC's danske forretning, for her er faldet på hele 11,5 procent, mens de norske aktiviteter går frem med 9,7 procent. Læs mere om det her.

TDC har i dag omkring 5.900 ansatte - et markant lavere antal end for år tilbage, hvilket du kan få overblikket over her: 

Tusindvis af job forsvundet fra TDC

For blot to uger siden måtte TDC's konkurrent Telenor meddele, at selskabet havde opsagt 79 medarbejdere og ville lukke fem butikker rundt omkring i landet.

Generelt er de danske teleselskaber under hårdt pres, og de største teleselskaber har over det seneste år blandt andet nedskrevet deres værdi for et større milliardbeløb:

Læs mere om det her.

Læs også:

Tusindvis af job forsvundet fra TDC - snart er endnu 800 fortid i den skrumpende telegigant

TDC vinder mobilkunder - men det kan slet ikke redde resultaterne

TDC har kæmpe-udfordringer med erhvervskunderne: Derfor lider TDC Erhverv

Et år efter fusions-floppet hos Telia og Telenor: Har haft store konsekvenser i den danske telebranche

Telenor Danmark fyrer 79 medarbejdere og lukker disse butikker med omgående virkning

Mere om samme emne

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra NetNordic

    De danske virksomheders kritiske infrastruktur er under pres

    Geopolitiske spændinger og NIS2-direktivet gør det stigende nødvendigt at have styr på sikkerheden omkring sin IT-infrastruktur.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S