Vores hjerne er som klodens oceaner. Selvom vi har kortlagt dem på overfladen, så ved vi stadigvæk meget lidt om, hvad der foregår nede i dybderne.
Det forklarer den danske ingeniør og hjerneforsker Andreas Trier Poulsen, der netop har modtaget et legat på 56.500 kroner fra Stibo-Fonden til et ophold på det franske universitet École Normale Supérieure i Paris.
Andreas Trier Poulsens er ph.d-studerende på DTU Compute, og målet med hans forskning er at lære at afkode hjernens signaler via machine learning.
I bund og grund handler det om at kunne identificere, hvad det er, at folk tænker på.
Hjernens elektriske signaler kan aflæses via en metode, der kaldes elektroencephalografi- eller bare EEG. Her placeres der elektroder på ydresiden af en persons hoved, der kan måle de elektriske signaler som hjernen udsender.
"Signalerne er der dog meget svage og fyldt med masser af støj, derfor kan det være svært at udlede noget af dem. Det er volapyk for de fleste - mig selv inklusiv," fortæller han til Computerworld.
Skal afkode data fra hjernen
Ifølge Andreas Trier Poulsen kræver det op mod 1.000 timers træning, før en speciallæge er i stand til at se mønstre i EEG-signalerne.
"Men det er her, hvor jeg kommer ind med min ingeniørbaggrund. Min forskning handler om at bruge machine learning til at identificere mønstre ved at kigge på data, der består af målinger af frekvenser og kommunikation mellem forskellige hjerneområder," siger han.
Så helt grundlæggende forsøger du at finde en metode, der gør det muligt at aflæse, hvad folk tænker på?
"Ja, meget groft sagt. Men problemet er, at nogle af de mennesker, der gennem de seneste mange år har beskæftiget sig med området, har lovet for meget. Eksempelvis ved at stille folk i udsigt, at man præcist kan aflæse folks tanker med EEG, og der er man ikke endnu," siger Andreas Trier Poulsen.
Han forklarer, at han ikke ønsker at begå samme fejl. Derfor er hans målsætninger noget mere beskedne.
I første omgang arbejder Andreas Trier Poulsen på at kunne identificere, hvornår folk bruger deres koncentrationsevne. Noget som eksempelvis er relevant i forbindelse med undervisning og indlæring.
"Hvis vi forestiller os, at de studerende på et gymnasium eller universitet bliver udstyret med EEG-udstyr, vil det betyde, at underviseren kan tilrettelægge sin undervisning efter de studerendes koncentrationsniveau og eksempelvis finde ud af, hvornår det er klogest at indlægge pauser," siger han
Andreas Trier Poulsen forklarer desuden, at han i øjeblikket arbejder med et projekt, der via EEG skal gøre det muligt at identificere, hvornår helikopterpiloter i simulatortræning har indlært en manøvre. Et projekt der har fået støtte fra det franske forsvar.
Netflix-hit henter inspiration fra hjerneforskning
Hjernen er måske den del af menneskekroppen, der er omgæret med størst mystik. Derfor er det heller ikke overraskende, at skjulte evner i hjernen også er et hyppigt emne i science fiction-litteraturen og i filmens verden.
Senest i Netflix succes-serie Stranger Things, hvor en af seriens hovedpersoner - den unge pige Eleven - har telekinetiske evner, som gør hende i stand til at flytte ting med tankens kraft.
I serien ser vi blandt andet flere scener, hvor Eleven netop er iført EEG-lignende udstyr i stil med det som Andreas Trier Poulsen bruger i sin forskning.
Telekinetik er dog ikke et af de områder, som Andreas Trier Poulsen forsker i. Han forklarer, at det er et område, der også i virkelighedens verden er genstand for seriøs forskning, men at han ikke har set nogle videnskabelige beviser for at det kan lade sig gøre.
Og ifølge Andreas Trier Poulsen er vores viden om, hvordan hjernen fungerer stadigvæk så begrænset, at det giver forfattere og filminstruktører relativt vide rammer at arbejde inde for.
"I dag er det svært at klandre science-fiction-forfattere for at fejlfortolke ret meget. Det skyldes, at vi stadigvæk ikke ved ret meget om hjernen. På mange områder er der endnu ikke en egentligt konsensus om, hvordan hjernen fungerer," siger han.
Stor fremskridt i sundhedsvæsenet
Ifølge Andreas Trier Poulsen rummer hjerneforskningen blandt andet et stort potentiale sundhedsvæsenet, hvor der i dag skabes resultater, der tidligere ville være blevet karakteriseret som science fiction.
Han forklarer, at det i dag eksempelvis er muligt at udstyre folk, der har fået amputeret en arm med en ny robotarm, som styres med tankens kraft på samme måde som en naturlig kropsdel
Ligesom at det i dag også er muligt at få mennesker, der eksempelvis er ramt af lammelser, til at bevæge en cursor på en computerskærm ved at aflæse deres hjernebølger.
