En ansat i virksomheden får en mail med en tilsyneladende ufarlig dokumentfil vedhæftet.
Når filen åbnes, ser det ud som om, at den bare indeholder almindelig tekst, men i baggrunden starter en funktion, som instruerer computeren om at hente et ransomware-program.
Denne fremgangsmåde menes at ligge til grund for et ransomware-angreb mod et amerikansk hospital i begyndelsen af året.
Læs den historie her: Forlanger 24 millioner: Hospitals it-systemer er taget som gidsel med ransomware
Angrebsmetoden kaldes for makro-virus, og metoden var specielt populær i de tidlige internetdage i slutningen af 1990'erne.
Men nu har fænomenet fået en renaissance.
"En makro-virus er bare en af mange veje til at bryde ind. Den er ikke farlig i sig selv, men som det gælder med trojanere, så ringer den hjem og får instrukser om at hente den skadelige kode, der enten kan stjæle data eller kryptere dem," siger Christoffer Callander, der er sikkerhedsekspert i Intel Security til Computerworlds svenske søsterside.
Eksplosion lige nu
McAfee Labs har set en forøgelse i antallet af makro-virus kvartal for kvartal siden slutningen af 2014, men i andet kvartal 2016 eksploderede metoden, skriver firmaet i en rapport.
Næsten 180.000 nye marko-vira på under tre måneder er en tredobling i forhold til det første kvartal i 2016.
Præcis hvorfor det er tilfældet, kan sikkerhedsforskerne ikke helt forklare, men fænomenet har sandsynligvis fået en genoplivning, fordi teknikken ikke ligger forrest i brugernes bevidsthed.
"Jeg er ikke overrasket over, at gamle metoder findes frem og børstes af for at blive genanvendt. Det er hele tiden kattens leg med musen, og it-kriminelle afprøver hele tiden nye metoder til at snyde sig ind," siger sikkerhedsmanden.
Husker du Melissa
Makro-virussen hører ellers de tidlige internetdage til. Den første store plage hed Melissa, og den blev opdaget i starten af 1999.
Ofret fik en besked med teksten "Vigtig meddelelse" og et Office 97-dokument som vedhæftet bilag.
Men dokumentet indeholdt ikke vigtig information.
I stedet kørte en makro, som blandt andet sendte mails videre til de 50 første kontakter i ofrets Outlook-kontaktoversigt.
Det var David L. Smith fra New Jersey, der skrev Word-makro-virussen Melissa, der skannede den inficerede pc's adressebog.
Det var den første succesfulde inkarnation af mange efterfølgende spam-genererende vira på Windows.
Melissa var så produktiv, at den bragte Exchange-servere over hele verden i knæ 26. marts 1999.
Smith afsonede en fængselsstraf på 20 måneder for sine 'bedrifter.'
Løsningen er ikke at åbne dokumenter fra afsendere, som man ikke stoler på.
Læs også:
Forlanger 24 millioner: Hospitals it-systemer er taget som gidsel med ransomware
