Artikel top billede

I Westworld udsættes den unge pige Doloros hver dag for hjertesorg, overgreb og mord. Og hver aften slettes hendes minder, softwaren nulstilles og hun sættes tilbage for at spille en rolle i andres fantasier.

HBO's Westworld er langt mere uhyggelig, end Terminator nogensinde har været

Serie-anmeldelse: I Westworld kan du myrde, voldtage, hore, spille, røve og hjælpe af hjertens lyst. For i morgen er softwaren nulstillet og alting glemt. Men sympatien? Den er hos androiderne.

"I went straight evil," forklarer en tilbagevendende gæst i Westworld til vennens spørgsmål om, hvad han foretog sig sidste gang, han besøgte forlystelsesparken.

For i HBO's nye tv-serie, som havde premiere sidste mandag, vælger du selv, om du vil være en samvittighedsløs voldtægtsforbryder eller en renskuret helt.

Og dagen efter, når blodet er tørret op, androiderne lappet og deres kunstige intelligens nulstillet, kan du prøve en anden identitet.

I serien, som er et moderne remake af filmen fra 1973, er Westworld en kæmpe forlystelsespark befolket med semi-autonome androider, som de besøgende kan interagere med.

Og de kan deltage i - eller forstyrre - de overordnede scripts, som androiderne følger.

De besøgende kan derfor myrde, voldtage, hore, spille, røve og hjælpe af hjertens lyst og opleve androidernes reaktion på de besøgendes gerninger med en sikker viden om, at i morgen er alting glemt, og Westworlds dag begynder forfra.

At udleve sine drømme, også de mørkeste af dem, uden skam, skyld eller fordømmelse. Det er, hvad Westworld har tilbudt sine gæster i et par årtier.

Artiklen fortsætter under traileren...

Alt sammen er skabt af den milde Robert Ford, spillet af Anthony Hopkins, der som en anden Gepetto konstant justerer på softwaren, som lader androiderne fremstå nøjagtigt som rigtige mennesker - mens de stadig udfylder deres overordnede plads i Westworlds daglige historie.

Men ikke alt er godt i Westworld.

Den seneste softwareopdatering, som skulle give adgang til et dybere følelsesregister, får enkelte androider til at gå i stå.

Og, som vi så i første afsnit, kiggede en enkelt androide under et servicetjek Westworld-stifteren - og seerne - direkte i øjnene og lovede blod, hævn og død.

Måske var det en stump kode, et digitalt minde, fra en tidligere version, hvor androiden havde rollen som en afsporet kultleder. Eller et varsel om et kommende oprør?

Magien i Westworld er i hvert fald, at den ellers udtryksløse gråskæggede androides pludselige intensitet skabte mere uhygge, end Terminator nogensinde har gjort.

Så det er værd at se med, når afsnit to sendes mandag aften.

For en serie, som kombinerer western-genren med Blade Runner, lover rigtig godt - ikke mindst fordi sympatien, efter første afsnit, er hos de konstant nulstillede androider, der fungerer som boksebolde for oplevelsesturisterne.

Og det er, i en tid med stadig mere avancerede digitale assistenter, faktisk et spændende og aktuelt udgangspunkt for en historie om en (måske) grænseløs fremtid. 

Nå ja, og så er danske Sidse Babett Knudsen med som Westworlds noget bekymrede daglige leder.

Læs også: Ny Snowden-film er en hyldest til en af internettets store personligheder: Men historien halter på centralt punkt