Swipp er lanceret som et samarbejde mellem Nordea, Jyske Bank Nykredit, Spar Nord Bank, Sydbank, Arbejdernes Landsbank og brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter.
Mobilbetalingsløsningen Swipp, som en række danske banker har udviklet i fællesskab, ser ud til at blive et særdeles dyrt bekendskab for bankerne bag.
For ifølge Finans.dk ser den samlede regningen for mobilbetalingseventyret ud til at runde 300 millioner kroner, og alene for de sidste ni måneder lyder regningen på 104 millioner kroner.
I løbet af de seneste uger har storbankerne Jyske Bank og Nordea leveret adskillige søm til Swipps ligkiste, da bankerne med kort tids mellemrum har valgt at forlade Swipp-samarbejdet.
Dermed ligner Swipp i stadig højere grad en eklatant fiasko.
Forudsigeligt flop Swipp blev lanceret den 13. juni 2013, og overtroiske sjæle vil måske hævde, at de allerede på baggrund af datoen kunne forudse tjenestens triste skæbne.
Men vi behøver ikke ty til overtro for at finde årsagen til Swipps problemer. Den virkelige årsag har været åbenlys længe. Produktet kom ganske enkelt for sent, og det var konkurrenten, MoblePay, underlegen.
For blot en måned før lanceringen af Swipp havde Danske Banks sendt MobilePay på banen. Et produkt der lynhurtigt vandt stor popularitet.
Ikke alene fordi produktet var først på markedet, men også fordi det var så simpelt, at selv din bedstemor kunne bruge det.
Denne artikel stammer fra Computerworlds nyhedsbrev om disruption og digital forandring.
Nyhedsbrevet udkommer hver 14. dage med nyheder, baggrund og ideer til fremtidens digitale forretning.
Nyhedsbrevet er skabt til at blive læst på mobiltelefoner og tablets. Hver udgave indeholder en minianalyse som denne.
Allerede der stod det klart, at Swipp ville få særdeles svært ved at konkurrere med MobilePay.
Det har dog ikke forhindret bankerne bag Swipp i hele tiden at øge indsatsten og poste store beløb i den trængte tjenesten.
Det er måske bedst eksemplificeret i den stort anlagte, men udskældte landsdækkende reklamekampagne for Swipp, der blev lanceret i 2014.
Reklamekampagnen havde den tidligere tv-vært Reimer Bo i spidsen, og ifølge Børsen kostede kampagnen "et to-cifret millionbeløb."
En pris der dog ikke afspejlede sig i reklamens kvalitet, hvis vi skal tro en meningsmåling foretaget af YouGov og Søndagsavisen, der udråbte den til dette års dårligste reklame.
Erkender nu nederlaget, men giver ikke op Først tre år efter lanceringen har Swipps administrerende direktør Martin F. Andersen erkendt tjenestens nederlag til Mobilepay.
Det skete i et interview med Berlingske, hvor han proklamerede, at Swipps ganske vist har tabt på privatmarkedet, men at tjenesten nu i stedet vil satse på at vinde markedet for trådløse mobilbetalinger.
I startup-verdenen tales der ofte om nødvendigheden af at "fejle hurtigt".
Det vil sige afprøve nye ideer, men hurtigt erkende sine fejl og dermed spare sig selv for bekostlige tab. Swipp ligner derimod mere og mere et eksempel på, hvad der sker, når man fejler i slow-motion.
Fremtiden har aldrig set mere usikker ud for Intel: Her er det, der kan redde – og dødsdømme chip-kæmpen
Computerviews: Intels nyslåede topchef Pat Gelsinger står overfor en stribe rigtig svære beslutninger. Hvis han ikke træder varsomt, vil chip-giganten sandsynligvis sygne hen.
Podcast: Hos Viking Life-Saving Equipment er it gået fra at være backend til at være noget, som kunderne spørger aktivt efter
Podcast, The Digital Edge: Viking leverer en stadig større del af deres produkt som en tjeneste. Som en del af tjenesten tager Viking ansvar for sikkerheden ved at levere, dokumentere og vedligeholde det nødvendige sikkerhedsudstyr. Hør hvordan Henrik Balslev senior digital director hos Viking har løftet den opgave.
Cisco Umbrella: Sådan udvikler truslerne sig netop nu
Hver eneste dag håndterer de mere end 30 datacentre under Cisco Umbrella mere end 240 milliarder forespørgsler fra 190 lande.
Det giver sikkerhedseksperter hos Cisco Talos et enestående datagrundlag for at kortlægge, hvordan cybertrusselsbilledet udvikler sig.
I dette whitepaper kan du læse, hvordan trusselsbilledet har udviklet sig hen over 2020. Men – endnu vigtigere – om, hvordan din organisation bedst forbereder sig på at håndtere truslerne i tiden der kommer.