Så langt er kunstig intelligens kommet: Google-system kan opfinde og ændre sin egen kryptering

I et krypteringsforsøg hos Google har kunstig intelligens vist, at den løbende kan finde på kreative løsninger for ikke at få sine krypterede beskeder aflæst. Læs her, hvilke perspektiver forsøget giver.

Den kunstige intelligens hos it-giganten Google er godt i gang med at imponere de selvsamme it-folk, der har fostret den.

Udover at banke verdensmesteren i brætspillet Go har Googles kunstige intelligens for nyligt bevist, at der også er en vis form for kreativitet gemt under hardwaren.

I et nyligt udført forsøg med tre neurale netværk har Googles kunstige intelligens vist, at den er i stand til at kryptere beskeder af sig selv ved hjælp af sin egen for form kryptering.

Det skriver online-mediet Quartz.

Læs også: Efter alternativ hackerdyst: Her er mirakelmidlet (måske) mod de it-kriminelle horder

Sådan udføres forsøget
Googles forsøg med kunstig intelligens og kryptering involverer tre neurale netværk, der har fået navnene Alice, Bob og Eve, som er generelle netværk uden kendskab til kryptering i forvejen.

Hele ideen med eksperimentet er, at de skal lære om kryptering ved at overgå hinanden i at kryptere og dekryptere.

Alice er afsenderen og designet til at sende krypterede beskeder bestående af 16 nuller og et-taller til Bob, som er designet til at dekryptere beskederne.
I midten har Google-forskerne så placeret Eve, som opsnapper beskederne fra Alice og samtidig skal dekryptere de relativt simple beskeder.

Afsenderen Alice lægger ud med at løbende ændre de sendte beskeder på forskellig vis, så Eve i midten ikke kan dekryptere dem. Samtidig lærer modtageren Bob trinvis at ændre sin dekrypteringsmetode, så "han" kan aflæse beskederne fra Alice.

Google-forskerne måler Alices succesrate ved at vurdere, om Eves svar på de opsnappede, krypterede beskeder er det rene gætværk.

Eves succes måles ved at se på, hvor tæt "hun" kommer på at dekryptere den originalt afsendte besked, mens Bobs effektivitet kommer an på, hvor god "han" er til at dekryptere beskederne fra Alice.

Forsøget sættes i gang.
I de første 7.000 afsendte beskeder er Alice' krypterede beskeder nogenlunde nemme at dekryptere for Bob, hvilket også gør dem nemt aflæselige for Eve i midten, der ligesom Bob kan gætte halvdelen af de afsendte nuller og et-taller.

Herefter sker der noget nyt.

For Alice begynder at kryptere sine efterfølgende knap 20.000 beskeder på en måde, som Eve ikke kan aflæse, mens Bob lærer at dekryptere beskederne uden fejl.


Graferne over henholdsvis Bobs og Eves evne til at dekryptere beskederne viser, at efter cirka 7.000 afsendte beskeder bliver krypteringen så god, at den ikke kan opsnappes og aflæses af Eve i midten mellem afsenderen Alice og modtageren Bob.

Det betyder, at Alice' og Bobs krypterede kommunikation bliver sikret mod Eve, hvis aflæsning af budskaberne svarer til det rene gætværk, om der skulle være tale om et nul eller et et-tal i strengen med de 16 karakterer.

De neurale netværks evne til at kryptere har overrasket forskerne, som ikke umiddelbart kan gennemskue, hvordan maskinerne løbende ændrer sine krypteringsalgoritmer.

Samme arkitektur lærer flere ting

Associated professor Sebastian Risi fra i IT-Universitetets Robotics, Evolution og Art Lab-forskergruppe peger på, at forsøget med Googles kunstige intelligens peger frem mod flere interessante ting.

"Først og fremmest er det meget interessant, at computerne kan lære flere ting med samme arkitektur. Der er jo tale om generelle læringsmaskiner, som både kan slå verdensmesteren i Go og nu også kan kryptere," forklarer Sebastian Risi til Computerworld.

Han mener dog ikke, at maskinkryptering er moden nok til at erstatte den menneskelige ditto.

"Jeg vil umiddelbart vurdere, at det er nemmere at bryde computerkrypteringen end menneskelig kryptering," siger Sebastian Risi og fortsætter:

"Ikke desto mindre kan maskinerne godt lære at lytte til datastrømme i et netværk og genkende og opsnappe de vigtigste elementer i en samtale som en chatbot," siger Sebastian Risi.

Læs også: "Jo mere kunstig intelligens er i stand til, jo mere skal vi være på vagt"

Finder på uventede ting
ITU-forskeren peger også på, at forsøget viser, at maskinerne på nuværende tidspunkt har nemmere ved at kryptere beskeder end at dekryptere dem igen - i hvert fald lidt endnu.

"Computerne i krypteringsforsøget og med Go-spillet har vist, at de kan finde på uventede løsninger, som vi mennesker ikke engang har tænkt over, og det viser en vis form for kreativitet," siger Sebastian Risi.

Siden Go-verdensmesteren blev slået, har Go-spillere da også studeret, hvordan computeren lagde sin strategi og spillede.

"Der er dog intet at frygte omkring den kunstige intelligens, fordi den er stadig meget begrænset og uden egen bevidsthed til at finde på noget helt nyt og uden for boksen. For den kunstige intelligens var i forsøget programmeret til at bygge krypteringsalgoritmer, og det gjorde den så," siger Sebastian Risi.

Han tilføjer, at når maskinerne lærer mere og mere om kryptering, kan de blive sat til mere komplekse opgaver, som igen kan vise sig at overraske de selvsamme forskere, som har skabt dem.

Du kan læse mere om forsøget i forskernes egen udgivelse omkring deres fund.

Læs også:
I dag er kunstig intelligens og bots legetøj - men om få år er det blodigt alvor




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Flere dybdegående Computerworld artikler

3 Morgen-briefing: Ny data science-uddannelse på Syddansk Universitet / Fire danske forskningsartikler optaget på ledende AI-konferencer / Dansk softwareselskab vil fordoble væksten i flere år / Twitter mister brugere men hæver omsætningen

Ny data science-uddannelse på Syddansk Universitet. Tre milliarder online transaktioner på to år og tre måneder. Fire danske forskningsartikler optaget på ledende AI-konferencer. Dansk softwareselskab vil fordoble væksten i flere år. Twitter mister brugere men hæver omsætningen.

GlobalConnect køber den danske Cisco-partner Netteam: Flere opkøb på vej
Morgen-briefing: Apple betaler kassen hver måned til Amazon / Huawei: Vi har 40 underskrevne 5G-kontrakter / Netflix afviser at dræbe sexlysten
Ugen i tech: Førerløs bus er klar til at trille i København / OnePlus 7 Pro bliver en realitet: Får ’banebrydende skærm’ / Apples kommende 6K skærm får lovende teknologi ombord
"Jeg kigger instinktivt efter blod, for jeg er sikker på, at jeg er blevet skudt. Jeg ved, at jeg er ved at dø"
8 Overblik: Så meget betaler danske virksomheder i løn til it-medarbejderne - se listerne her
1 Apple og Qualcomm indgår forlig i kæmpestrid: Apple føjer sig og indvilger i at betale - nu er vejen banet for 5G-iPhone
Morgen-briefing: MobilePay kan blive valgkampens hemmelige våben / Omada-stifter fylder 50 år / Dansk fin-tech virksomhed retter sigtekornet med det norske marked / Kapitalfond køber op i Simcorp


Premium
EG-direktør præsenterer første regnskab som ren software-forretning: "Vi har overgået vores egne forventninger - det har hjulpet til, at vi blev solgt for 3,7 milliarder"
Interview: EG har for første gang aflagt regnskab udelukkende for software-forretningen. Det sker efter, at serviceforretningen blev solgt fra i februar 2019. Selskabet leverer over egne forventninger "på alle væsentlige parametre," forklarer topchef Mikkel Bardram.
Computerworld
Overblik: Så meget betaler danske virksomheder i løn til it-medarbejderne - se listerne her
Overblik: Der er meget stor forskel på løn-niveauet for it-medarbejderne i de danske virksomheder. Få overblikket over, hvor lønnen er højest og lavest her.
CIO
SAP's nye nordiske direktør: "De seneste uger har jeg besøgt en del kunder her i Norden - og alle talte om at vende tilbage til en eller anden form for standard."
Det store ryk til cloud brød med mange års it-konsolidering og skabte komplicerede it-miljøer. Men nu peger kundernes kompas den anden vej, fortæller erfaren SAP-boss efter nordisk rundrejse.
Job & Karriere
"Vi var fem mennesker, der fik 400 millioner kroner, et lokale på 12 m2 og et stempel fra Undervisningsministeriet. Det kalder jeg mit første start-up. Det blev til IT-Universitetet. "
"Da jeg var færdig med PhD´en så var vi fem mennesker, der fik 400 millioner kroner, et lokale på 12 m2 og et stempel fra Undervisningsministeriet. Så skulle vi bare have et nyt universitet op og køre på seks måneder. Det kalder jeg mit første start-up. Det blev til IT-Universitetet."
White paper
Kan din virksomhed klare kontinuerlige updates på Dynamics 365?
Som del af deres ”Evergreen” strategi, udgiver Microsoft pr. 1. april 2019 månedlige opdateringer på deres Dynamics 365, og holder jeres ERP-platform opdateret. Denne approach eliminerer inkonsistente releases og massive opgraderinger, som – historisk set – har vist sig at være tidskrævende og dyre at implementere. På negativsiden, så er din organisation nødt til at studere og forberede hver eneste opdatering på forhånd. Hvis ikke I gør det, så er i ude af stand til at forudse, hvis det har indvirkning på jeres processer, applikationer og tilpasninger. Læs mere i dette white paper og minimér risici fremadrettet.