Ny administrerende direktør i Schneider Electric Danmark - skal stå i spidsen for 1.000 medarbejdere

Schneider Electric Danmark, der blandt andet arbejder med energistyring og automatisering, har netop ansat en ny administrerende direktør, der blandt andet har en baggrund i Fujitsu og IBM.

Artikel top billede

(Foto: Broendum&Co / Finn Broendum)

De 1.000 medarbejdere i Schneider Electric Danmark får ny administrerende direktør.

45-årige Helene Egebøl er udnævnt til administrerende direktør i Schneider Electric Danmark.

Hun får dermed ifølge virksomheden ansvaret for at udvikle forretningens position inden for intelligente produkter og softwarebaserede løsninger, der øger energieffektiviteten i bygninger, datacentre og industriproduktioner.

"Schneider Electric er en spændende virksomhed, der forener innovative teknologier med avanceret software, som skaber resultater direkte på vores kunders bundlinje i form af effektivitet og energibesparelser." 

"Det motiverer mig meget, at vi hele tiden arbejder på at udvikle og levere de digitale løsninger, som i højere grad bliver efterspurgt i el-branchen, inden for bygningsautomation og i industrien," udtaler Helene Egebøl i en pressemeddelelse.

"Jeg glæder meget mig til at fortsætte denne digitale rejse i tæt samarbejde med både medarbejdere, interesseorganisationer og forretningspartnere," fortsætter Helene Egebøl.

Hun har indtil nu været direktør for forretningsudvikling på nordisk plan i Schneider Electric.

Tidligere Fujitsu og IBM

CEO-titlen er dog ikke ny for Helene Egebøl, der tidligere har været administrerende direktør i Fujitsu i Danmark og Norge og har arbejdet i ledende stillinger i ISS og IBM.

"Jeg overtager en sund virksomhed, så retningen er enkel. Vi skal blive ved med at vokse ved hele tiden at sætte nye standarder for mulighederne ved intelligente løsninger, der skaber store energibesparelser med avanceret teknologi," lyder det i pressemeddelelsen fra den nyudnævnte direktør.

Helene Egebøl erstatter Thomas Träger som direktør for Schneider Electric Danmark.

Han skal efter fire år i spidsen for den danske organisation fra 1. januar være administrerende direktør for Schneider Electric Sverige, oplyser virksomheden.

Helene Egebøl har blandt andet en MBA fra universitetet i Düsseldorf. Hun bor i Hellerup med sin mand og tre børn på 5, 10 og 13 år.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse