"Det er fint, at it-folkene eller andre er med på en eller anden agil og digital dagsorden, men det er spild af tid, hvis ikke ledelsen forstår det."

Reportage: Hvordan driver du reelt en digital omstilling? Computerworld tog til konference i Las Vegas og fik svar fra to eksperter.

Artikel top billede

Få byer er så grimme som Las Vegas. Og, for en ikke-spiller, så meningsløse.

Alligevel er jeg taget til den anden side af jorden til Vegas, hvor palmerne vrider sig vredt i Nevadas novemberblæst foran de ekstravagante casino-hoteller.

Jeg er her i jagten efter the next big thing. Den digitale omstilling.

Den omstilling, som alle it-konferencer handler om. Inklusiv Computerworlds egne. Efter de seneste  par års intense omstillinger kan jeg sikkert recitere det mantra i søvne.

Jeg er her, fordi det store billede er fint. Det skal nok klare sig selv godt hjulpet af smarte konsulenter og knapt så smarte chefredaktører.

Men det svære er der, hvor gummiet møder asfalten. Når de tårnhøje ambitioner fra bestyrelseslokalet skal indfries af folk med titler som udviklere, projektledere, designere og forretningsudviklere.

Dem er der 4.000-5.000 af til CA World 16 i Vegas. Til udstillinger, workshops og foredrag om alt fra mainframes til innovationsprogrammer.

Det overliggende budskab til de fremmødte virksomheder er dog det: Bliv mere omstillingsparat - eller dø.

Første del lyder tillokkende, anden del knapt så meget.

Så er det bare lige, hvordan dig, din organisation og din virksomhed bliver mere omstillingsparat.

Det har vi spurgt to erfarne rådgivere om: Vicepræsident Aruna Ravichandran fra CA Technologies og Davor Tot, seniorkonsulent hos den danske rådgivningsvirksomhed Metier.

Aruna Ravichandran: Kulturel omstilling skal i hus, før du kan lave en digital omstilling

Det første du skal gøre, ifølge Aruna Ravichandran, er, at droppe ideen om at det drejer sig om konkrete værktøjer:

"Der er seriøst ingen, som starter med at sige, at de bare må have et værktøj som for eksempel devops i deres virksomhed. Det, virksomhederne i stedet siger, er, at de vil være mere agile, mere omstillingsparate."

Samtidig bør du træde et skridt tilbage, inden du kaster dig ud i det tekniske. For det er kulturen, som du, ifølge Aruna Ravichandran, skal indlede med at arbejde med: 

"Det er fint, at it-folkene eller andre er med på en eller anden agil og digital dagsorden, men det er spild af tid, hvis ikke ledelsen forstår det."

"I sidste ende er det CIO'ens ansvar at sætte sig ned med business managers og formulere mål om, hvordan de skal ind i den agile organisation."

Først når den agile organisation er forankret i både udviklingsafdeling og forretningsledet, er du parat til de næste og mere omfattende skridt:

"Når jeg ser på nogle af de store projekter, som jeg har talt med kunder om, så er næste skridt på rejsen typisk et skift fra agile og til continuous delivery-tankegangen. Undervejs er de ofte gået fra 1.000 til 30.000 opdateringer eller udrulninger om måneden."

"Målet bør ikke være at lave noget, som er 100 procent 'bug free', men du skal gå efter at reducere den tid, det tager dig at reagere på fejl og mangler."

Du kan læse mere om, hvordan danske Allen Ebdrup fra Debitoor arbejder med continuous delivery i denne artikel.

Med både forretning og evnen til at udrulle opdateringer og ændringer med kort varsel på plads, er det ifølge Aruna Ravichandran, vigtigt at få de ofte omfattende test-procedurer automatiseret:

"Næste skridt er at komme i gang med continuous testing. Det er et opgør med, at selve testen er en eftertanke. I stedet skal du teste allerede i designfasen og allerhelst have så meget som muligt af testen automatiseret."

"De er allerede i gang i de store virksomheder. For et par år begyndte Facebook med de her vilde ting som at teste i realtime og på rigtige brugere. Jeg ved, at forsikringsselskaber og banker ikke kan gøre det samme, men det må stadig være målet at komme så tæt på virkeligheden som muligt og samtidig få fjernet som mange manuelle processer som muligt."

Og så har Aruna Ravichandran en bøn til dem, som gerne vil være mere omstillingsparate: 

"Du skal begynde småt. Få nu lavet de her pilotforsøg. Få skabt en anden organisation, som har en forretningsdrevet mission og fokus på kunden i stedet for endnu en ny silo."

Artiklen fortsætter under billedet...

Davor Tot: Ledelsen og agile metoder støder sammen. Men det er ledelsen som må ændre sig

Davor Tot er seniorkonsulent og arbejder for den danske rådgivningsvirksomhed Metier, som rådgiver om processer og projekter, der skal gøre virksomheder mere adrætte.

Hos Metier jonglerer de hjemmevant med PPM-værktøjer, Prince2-undervisning og lignende modeller.

Men det er netop sammenstødet mellem de forskellige modeller og tankesæt, som ifølge Davor Tot kan drille, når en virksomhed skal være mere omstillingsparat:

"Det er fint, at udviklere arbejder agilt, men topledelsen kan typisk godt lide vandfaldsmodellen med dens forudsigelige skridt og fokus på 'at vi er her og vi skal herover, når vi er færdige'.".

Med vandfaldsmodellen begynder du, lidt forsimplet, med A, gennem B og ved at du færdig ved C. Det er med andre ord en model, som folk der har titler som controllere og revisorer godt kan lide på grund af dens forudsigelighed.

Til gengæld er den knapt så hot, når verden ændrer sig undervejs. Så tiden, hvor du havde to år til produktudvikling og tre-fire år til at høste frugterne er for længst ovre.

Så hastigheden skal op, og her er den agile metode oplagt.

Den store udfordring er dog, ifølge Davor Tot, når du prøver at kombinere to eller flere modeller uden at erkende forskellene:

"Min erfaring er, at jo højere op du kommer i systemet, jo mere ser de verden gennem vandfaldsmodellen."

"Den agile model er, at levere noget hurtigt, og så patche dig frem til resten i interaktion med kunder eller markedet. Med vandfaldmodellen er du færdig, når du er færdig. Den har horisont på måneder eller år, men det agile projekt har få uger til at bevise sit værd."

"Du definerer samtidig ofte måske 60 procent som skal være der, og så må vi se hvordan de sidste 40 procent ender. For mange i ledelsen kan det opleves som et tab af kontrol. Der er måske også allerede endda lagt et budget eller skabt en forventning om en bestemt indtægt."

Det er selvfølgelig ikke et drømme-scenarie for nogen leder med budgetansvar. Og Davor Tot indrømmer da også, at du ikke kan bygge store projekter Storebæltsbroen som et agilt projekt.

Men det ændrer ikke, ifølge Davor Tot, på, at det er ledelsen, som i højere grad må tage den agile metode til sig, hvis de vil være mere omstillingsparate:

"Hvis nu ledelsen selv i højere grad omfavnede den agile og iterative måde, at arbejde på ville det gå nemmere. Jeg ser tit, at det er meget store opgaver som i en stor pakke smides ud i afdelinger. Det fordrer ikke en mere agil måde at arbejde på. Det må ledelsen selv forstå og være med til at bryde tingene mere op i bidder."

Læs også klummen: Alle vil gerne, men få kan finde ud af det: Sådan kommer du i gang med rigtig innovation

Og læs hvordan CA Technologies har sat medarbejdernes ideer i system ved at skabe tryghed i jobbet.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Applikationsarkitekt til stor applikationstransformation i Forsvaret

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Business Impact & Criticality

Region Sjælland

HusCompagniet A/S

Senior data engineer

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S