I 1930 spåede den engelske økonom John Maynard Keynes, at teknologiske fremskridt ville betyde, at vores arbejdsuge ved årtusindeskiftet vil være reduceret til blot 15 timer.
I dag står det lysende klart, at hans spådom aldrig var i nærheden af at blive opfyldt.
Hverken i hans hjemland eller i det danske velfærdssamfund, hvor vi ellers er forvænte med lange ferier og arbejdsuger på 37 timer.
Den almindelige antagelse er, at Keynes ikke forudså den fremvoksende materialisme og stadig større service-sektor i Vesten.
Overså et nyt job-boom
For Keynes havde ikke skyggen af en chance for at forudse, at nye arbejdsopgaver ville opstå og at vi i dag vil arbejde som UX-designere, SoMe-konsulenter, kosmetologer og baristaer.
Men hans fejlagtige spådom er stadig en af mange påmindelser om, at det er ualmindeligt svært at spå om, hvordan arbejdsmarkedet vil se ud mange år ud i fremtiden. Selv for en af verdenshistoriens mest berømte økonomer.
Alligevel forsøger vi stadigvæk at gøre det. Det er måske især fristende for os, der til dagligt beskæftiger os med ny teknologi, hvor vi med Moores Lov i hånden kan forudse, at fremtidens teknologi hele tiden bliver billigere og mere kraftfuld.
Når vi i dag ser, at kunstig intelligens og robot-teknologi udvikler sig med hastig kraft, kan vi derfor også med en vis sikkerhed sige, at teknologien i løbet af de kommende år vil blive langt mere kraftfuld, og derfor formodentligt vil være i stand til at overtage mange jobfunktioner.
Læs også: Ingen grund til panik, sortsyn eller borgerløn: Digitaliseringen vil skabe masser af nye danske job
Den fjerde industrielle revolution bliver denne udvikling kaldt, og fornylig afholdte LO en storstilet konference om emnet på Hotel Nyborg Strand.
Her var der udsigt over Storebælt og deltagelse fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen og den anerkendte forsker fra Oxford University Carl Benedikt Frey.
Sidstnævnte høstede i 2013 stor opmærksomhed, da han publicerede en forskningsrapport, der viste at 47 procent af alle amerikanske job var i fare for at blive automatiserede.
Malede et dystert billede
Til konferencen i Nyborg malede Carl Benedikt Frey ligeledes et særdeles dystert billede af fremtidens arbejdsmarked, hvor han forudså, at stribevis af job med middelklasselønninger vil forsvinde.
I stedet vil arbejdsmarkedet blive præget af en mindre gruppe af højtlønnede job i it-branchen samt en lang række lavtlønnede servicejob.
Sagen er dog, at selvom vi med nogenlunde sikkerhed kan antage, at vi gennem de næste mange år vil se signifikante fremskridt i udviklingen af kunstig intelligens, så er det stadigvæk et regnestykke med mange ubekendte.
Læs også: Derfor vil robotter og computere ikke føre til massearbejdsløshed - men til gode tider
For det er stadig et åbent spørgsmål, hvordan arbejdsmarkedet reagerer og tilpasser sig udviklingen.
Der er dog al mulig grund til at tage udviklingen alvorligt og forberede os på eventuelt negative konsekvenser.
For det er farligt at sætte sin lid til, at vi ligesom i det sidste århundrede vil se, at historien helt af sig selv vil svinge i en retning, der sikrer, at der også i fremtiden er beskæftigelse til alle.
Læs også:
Professor: Vi kan vælge den gode, den onde eller den grusomme løsning for fremtidens job
Er der en computer-skat på vej? Vi får snart brug for at beskatte al brug af it-systemer
