Microsofts tech-support misbruges til nye udspekulerede ransomware-angreb

Ransomware-bagmændene har nu fundet på et nyt smart trick, der skal narre ofrene.

Artikel top billede

Ransomware bliver ved med at være en alvorlig trussel mod virksomheder og organisationer, og et nyt trick fra de it-kriminelles side gør ikke risikoen for at gå i ransomware-fælden mindre.

Dog er der denne gang tale om en lidt anden form for ransomware, der er kædet sammen med en anden velkendt trussel: At de it-kriminelle foregiver at være Microsofts tech-support.

Ransomware-bagmændene forsøger nemlig at narre ofrene ved at bede dem om at ringe til Microsofts support.

Blandt andet skriver flere medier om VindowsLocker-ransomwaren. Når man rammes af den, sker der det, at Windows-brugerne får en besked på skærmen:

"this not microsoft vindows support
we have locked your files with the zeus virus
do one thing and call level 5 microsoft support technician at
1-844-609-3192
you will files back for a one time charge of $349.99"

Denne fremgangsmåde kan man læse om hos blandt andre Malwarebytes Labs.

Mens der ikke er tale om en specielt elegant formuleret besked, og beskeden også er lidt tvetydig, så må det alligevel være de kriminelles hensigt, at narre ofrene til at ringe til telefonnummeret.

Det skal man naturligvis ikke gøre:

"Hvis du ringer til nummeret, vil du komme i kontakt med 'tech support scammers' fra Indien, der udgiver sig for at være fra Microsoft. De har ingen intentioner om dekryptere dine filer, da de ganske enkelt er ude efter dine penge," skriver Malwarebytes.

Den VindowsLocker-ransomware, der her er tale om, er ifølge techmediet skrevet i C# og krypterer ofrenes filer med AES, hvorefter endelsen .vindows tilføjes til filerne.

Læs også: Microsoft advarer: Fupmagere på spil netop nu - sådan afslører du falsk Windows-besked

Samtidig skriver Bleeping Computer, at denne type angreb skiller sig lidt ud.

"Normalt ser du tech support scammers efterligne ransomware-låseskærme for at skræmme ofrenes til at betale tech support-regningen og ikke den anden vej rundt. "

"VindowsLocker har en anden tilgang og bruger call center-operatører og den officielle Windows-supportside for at give et indtryk af legitimitet i den tech support, der gives til ofrene."

Ikke første gang

Det er en velkendt angrebs-teknik hos de it-kriminelle at forsøge at udnytte ofrenes tillid til kendte virksomheder og brands.

Det er da også langt fra første gang, at Microsoft bliver udnyttet på denne måde.

I oktober måtte Microsoft advare om en besked, der så ud til at komme fra Microsoft selv, men i stedet havde til formål narre brugerne af Windows og Microsofts egen anitivirus-løsning til at ringe til et falsk supportnummer. Læs mere om det her.

Læs også:

Sikkerheds-bombe: Så ofte sniger ransomware sig forbi dit antivirus-program

Microsoft advarer: Fupmagere på spil netop nu - sådan afslører du falsk Windows-besked

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job