Apple snart klart med enormt hovedkvarter: Første ansatte rykker ind om få måneder: Se billederne her

Om få måneder begynder Apple at flytte sine medarbejdere nogle få hundrede meter ned ad gaden til sit nye hovedkvarter, det futuristiske og energivenlige Apple Park. Se billederne her.

Artikel top billede

Apple er ved at lægge allersidste hånd på selskabets enorme hovedkvarter, der med sit stærkt futuristiske design mest minder om et rumskib, der har lagt sig til ro i en skov.

Hovedkvarteret bliver da også kaldt ‘The Spaceship,' men får det officielle navn ‘Apple Park.' Det ligger nogle få hundrede meter fra Apples nuværende hovedkvarter.

Ifølge Apple er der endelig klarmelding på det store byggeri om cirka halvanden måned, hvor de første medarbejdere vil begynde at rykke ind.

Der vil dog i en periode derefter fortsat være forskellige håndværkere på området, hvor de vil finpudse og blandt andet anlægge de udendørs områder.

Hele området, som det nye Apple-hovedkvarter ligger i, er på 175 hektar - altså 1,75 kvadratkilometer. Grunden har tidligere tilhørt Hewlett-Packard.

Det har tidligere været fremme, at byggeriet af det nye hovedkvarter koster Apple omkring 30 milliarder kroner, hvilket er noget mere end først forventet. Prisen er blandt andet steget, fordi Steve Jobs nåede at stille høje krav til materialevalget inden sin død.

Selskabet har dog råd til det. Apple er nemlig blandt de mest indtjenende nogensinde i verdenshistorien. Alene i det seneste kvartal landede selskabet næsten en million kroner på bundlinien hvert eneste minut døgnet rundt.

Det kan du læse mere om her: Tjener 935.000 kroner i minuttet: Så vanvittig er Apples økonomi

Det er planen, at hovedkvarteret skal være arbejdsplads for i alt 12.000 medarbejdere, som skal på plads i bygningen i løbet af et halvt års tid.

Sidste ide fra Steve Jobs

Apple Park er det sidste Apple-'produkt,' som selskabets kendte medgrundlægger, Steve Jobs, fandt på, inden han døde 5. oktober 2011.

Du kan læse mere om Steve Jobs her: Nekrolog: Farvel til den modige pioner og æstetiker

Steve Jobs havde en ide om, at det nye hovedkvarter skulle være noget absolut fantastisk og en bygning, der innovativt og designmæssigt skulle være banebrydende.

Apples nuværende hovedkvarter er daglig arbejdsplads for omkring 2.800 ansatte, men selskabet har længe haft behov for mere plads.

Du kan se Apples nuværende HQ på adressen 1 Infinite Loop på Google Maps her. Det nye HQ ligger nogle hundrede meter mod øst.

Det nye hovedkvarter i Apple Park består af en cirkelformet bygning på 853.000 kvadratmeter beklædt med seks kvadratkilometer buet glas fremstillet i Tyskland. 

Alt bliver poleret, så vægge, gulve og lignende kommer til at fremstå glatte og næsten uden fugninger.

Bygningen er tegnet af stjernearkitekten Norman Foster. 

Under bygningen har Apple indrettet parkeringskælder i to etager med plads til i alt 4.600 biler. Hertil kommer nogle tusinder udendørs parkeringspladser.

Der findes i bygningen blandt andet et stort auditorium, som har fået navnet ‘The Steve Jobs Theater,' som ligger allerøverst i bygningen med udsigt over området.

Adgangs-porten til bygningen er seks meter høj glascylinder med et loft i ‘metallisk kulfiber', som man træder igennem.

Apples topchef, Tim Cook, siger, at bygningen skyldes Steve Jobs.

"Han forestillede sig, at Apple Park skulle blive hjemsted for innovation for mange kommende generationer. Arbejdsområder og parkerne er designet til at inspirere og til at gavne miljøet. Vi har bygget en af de mest energieffektive bygninger i verden, og hele campus vil køre helt på vedvarende energi," siger han.

Således vil taget blive dækket af et solcelle-anlæg på 17 megawatt, hvilket ifølge Apple gør det til et af ‘de største på kloden.'

Bygningen er desuden tegnet til naturlig ventilation. Det betyder, at der ikke er behov for airconditionering eller varme i ni af årets tolv måneder, oplyser Apple.

Det bliver iøvrigt muligt for turister og andre at besøge visse dele af den futuristiske bygning, når den står klar - blandt andet en cafe og et besøgscenter.

Er du interesseret i at se de nøjagtige tegninger og dokumenter over byggeriet, kan du finde dem på Cupertino-bystyrets website her: Apple Campus 2.


Læs også:

Kan Apple slå dem? Se verdens vildeste firmadomiciler

Se billederne af Googles nye hovedkvarter: Så vildt bliver det

Annonce

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Collectia A/S

Cyber Security Engineer

Københavnsområdet

Vallensbæk Kommune

Koordinator med fagligt ansvar for Digital sikkerhed

Københavnsområdet

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S