Kom ud af vanetænkningen og i gang med innovationen: Her er tre populære værktøjer

"Det har jeg prøvet før. Det kan ikke lade sig gøre."

Det er en sætning, der er bandlyst hos det såkaldte Future Growth Lab, som it-virksomheden Atea har oprettet på Papirøen i København.

For i lighed med mange andre danske virksomheder leder Atea i disse år efter fremtidens vækst-områder. Og i den proces handler det - for at bruge en kliche -  om at komme ud af vanetænkningen og forsøge at løse velkendte problemer på helt nye måder.

Gennem de seneste år har danske erhvervsledere knap nok kunne åbne erhvervssektionen i deres avis eller gå til en konferencen uden at høre en disruption-evangelist prædike, at de skal "innovere eller dø".

Der er næppe nogen tvivl om, at disruption-hypen i perioder har taget overhånd og i enkelte tilfælde nærmest haft komikkens skær.

Læs også: Her udvikler Atea innovative løsninger: "Vi har været nødt til afskedige folk, fordi de hang fast i deres erfaring og antagelser fra fortiden"

Nye initiativer

Men ikke desto mindre tyder meget på, at vi i løbet af det seneste år har set, at hypen har sat sine spor i dansk erhvervsliv. 

Ateas Future Growth-initiativ er ét eksempel, men en lang række andre virksomheder i dansk erhvervsliv har også gang i ambitiøse innovations-initiativer. 

Der er især tre typer redskaber fra innovations-værktøjskassen, der i øjeblikket er populære i dansk erhvervsliv.

Vi gennemgår dem herunder. Måske kan din virksomhed hente inspiration i nogle af eksemplerne.

Læs også: Kom med indenfor i Danmarks hemmelige verdensklasse-uddannelse

1. Hackathon

Et af de mest brugte værktøjer er ‘hackathonet'.

Her på Computerworld har vi beskrevet, hvordan hæderkronede Mærsk og den danske bank Spar Nord har taget hackathonet til sig som arbejdsmetode. 

Et hackathon er en relativt simpel og billig metode, der kan give etablerede virksomheder en mulighed for at invitere unge iværksættere og andre 'whiz Kids' indenfor og bidrage til produktudviklingen.

Til gengæld udloves der som regel en klækkelig gevinst til vinderen af hackathonet, der måske også kan gøre sig forhåbninger om en fremtidig ansættelse i virksomheden. 

Hackathonet kan give virksomhederne et skud kreativ energi og måske endda kick-startede udviklingen af nye løsninger. 

Spar Nord har eksempelvis fortalt til Computerworld, at banken bruger hackathons i en erkendelse af, at banken ikke har ressourcerne til at opretholde it-udviklingsafdelinger af samme størrelse som eksempelvis Danske Bank.

Læs også: Til hackathon hos A.P. Møller-Mærsk: Her er tre ideer, der kan revolutionere shippingbranchen

2. Innovation-labs

Med inspiration fra Danske Banks succes med MobilePay skaber flere og flere danske virksomheder "innovation-labs", der ofte er afsondret fra resten af virksomheden. 

Ateas Future Growth Lab er et godt eksempel, men medicinal-firmaet Leo Pharma står dog bag øjeblikkets største satsning på et "innovation-lab."

Leo Pharma oplyste sidste år, at den ville afsætte 500 millioner kroner til etableringen af nyt "innovation lab."

Mens Leo Pharma har hovedkvarter i Ballerup, så er innovation-lab'et etableret på en adresse i det indre København, hvor knap 65 ansatte arbejder på at skal udvikle digitale løsninger til patienter med hudsygdommen psoriasis. 

"Vi har ikke noget krav om profit. Vi har et krav om, at vi skal gøre livet bedre for folk, der lever med psoriasis," sagde Kristian Hart-Hansen, direktør for Leo Innovation Lab, til business.dk sidste år. 

I spidsen for projektet finder vi de to danske succes-iværksættere Tommy Ahlers og Jakob Jønck. 

Også rengøringsgiganten ISS er hoppet med på vognen og kunne tidligere på året offentliggøre lanceringen af et lignende projekt, ISS Corporate Garage.

Læs også: Lær af verdens mest succesrige virksomheder: Succes afhænger af din evne til at tænke som en designer

3. Business incubators og accelerator-programmer

Inkubator-programmer og såkaldte acceleratorer er ligeledes populære måder at omfavne innovationen på. 

Her tilbydes iværksættere kontorplads samt rådgivning af etablerede virksomheder.

Til gengæld får virksomhederne bag initativerne ofte en ejerandel i iværksætter-virksomhederne samt mulighed for at hente inspiration og opdyrke samarbejdssmuligheder med iværksætterne. 

Herhjemme har vi set, at forsikringsselskabet Tryg i samarbejde med Rainmaking Loft har åbnet det inkubator-lignende initiativ "The Camp, der ifølge Tryg er et såkaldt 'corporate coworkingspace'.

Til Computerworld har Tryg tidligere fortalt, at forsikringsgiganten har en forhåbning om, at det bliver muligt at udvikle projekter og samarbejder med virksomhederne i The Camp. 

"Det vi for alvor er interesseret i er dialogen og samarbejdet med de virksomheder, der flytter ind. Vi har en ambition om, at vi skal lave pilotprojekter og partnersamarbejder med dem," sagde Michael Juhler-Nøttrup, innovationschef hos Tryg, til Computerworld sidste år.

Et andet eksempel finder vi hos den nordiske storbank Nordea, der har lavet et såkaldt fintech-accelerator-program med det erklærede formål, at acceleratoren skal udklække nye virksomheder, som banken kan indgå partnerskaber med. 

Finansforbundet har ligeledes lagt lokaler til en såkaldt Fintech-klynge ved nan Copenhagen FinTech Hub, hvor iværksættere bliver inviteret indenfor. 

I USA er denne type programmer ekstremt populære, og eksempelvis har detailgiganter som Wallmart og Best Buy etableret deres egne inkubator-programmer.

Læs også: Nyt koncept vinder frem: Dansk forsikringsgigant åbner døren for 300 iværksættere