WannaCry-helt angrebet af hævntørstige hackere - men det største problem var faktisk politiet

Sikkerhedseksperten Marcus Hutchins stoppede ved et tilfælde spredningen af WannaCry og blev berømt i hele verden. Siden er han både blevet angrebet af hackere og har fået servere lukket af politiet.

Artikel top billede

"Det har været en intens uge."

22-årige Marcus Hutchins blev berømt med meget kort varsel, da han mandag den 15. maj stak en kæp i hjulet på det globale ransomware-angreb WannaCry.

Onsdag eftermiddag gæstede han Copenhagen CyberCrime Conference i Industriens Hus i København for at fortælle om opdagelsen af den "kill switch", der forhindrede den smitsomme ransomware i at sprede sig.

Og om hvorfor WannaCry er så interessant.

Hutchins arbejder for sikkerhedsfirmaet Kryptos Logic, og da han begyndte at undersøge WannaCry, opdagede han hurtigt, at malwaren altid forsøgte at skabe forbindelse til et specifikt uregistreret domæne, inden den begyndte at sprede sig.

Den 22-årige brite registrerede hurtigt domænet for at overvåge WannaCry, men det viste sig, at det obskure domæne kunne bruges til meget mere end det.

Den smitsomme malware var kodet til at standse sin spredning, hvis domænet var aktivt, og således forhindrede Marcus Hutchins et enormt antal infektioner ved at registrere domænet.

"Det hele stoppede, da vi registrerede domænet. Det er virkelig dårlig kode," siger Marcus Hutchins og udløser stor latter i Industriens Hus. De fremmødte er tydeligvis begejstrede over den nyslåede internet-helt, der ikke tøver med at påpege, at WannaCry er dårlig software.

"Det gode ved WannaCry er, at den er iøjenfaldende... og dårlig."

Konstante DDoS-angreb

Siden Marcus Hutchins og hans kollegaer hos Kryptos Logic forhindrede den første version af WannaCry i at sprede sig yderligere, er han blevet lettere upopulær i ondsindede hacker-kredse.

Det domæne, der holder WannaCry i skak, har været udsat for kraftige DDoS-angreb fra folk, der forsøger at få det til at gå ned, ligesom Hutchins er blevet meldt til politiet, fordi domænet, som han ejer, hoster malware.

"Vi havde regnet med DDoS, og det har vi heldigvis infrastrukturen på plads til at håndtere, selvom det er gået vildt for sig. Politiet var faktisk det største problem. De lukkede halvdelen af vores netværk," forklarer han.

Gal eller genial?

Kode-kvaliteten i WannaCry er blevet kritiseret vidt og bredt - blandt andet på grund af den indbyggede killswitch, som Marcus Hutchins opdagede.

Men samtidig er der tale om meget unik malware.

Og derfor er det ifølge den britiske sikkerhedsekspert svært at sige noget om, hvem der egentlig står bag.

"På den ene side er det den første ransomware-orm. Det er simpelthen ikke gjort før," siger han og påpeger det paradoksale i, at hackerne på snedigste vis udnytter de lækkede NSA-exploits til Windows, samtidig med at koden er så ringe, at selv de basale funktioner i ransomwaren ikke er på plads.

"Vi fraråder stærkt, at man betaler, for hackerne kan ikke se, hvem der har betalt, og hvem der ikke har. Den funktion er ganske enkelt fraværende. Enten er det nogle inkompetente folk, der prøver at se kompetente ud, eller også er det meget kompetente folk, der vil have os til at tro, at de er inkomptetente."

Læs også: Større end [b]WannaCry: Hundredetusinder af uvidende ofre tjener penge til hackere[/b]

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S