Norske Bergen går over til Linux

Norges næststørste by, Bergen, dropper Microsoft og går over til en Linux-system fra softwareselskabet Novell. Bergen vil ikke længere være afhængig af én leverandør og forventer desuden at nedbringe sine it-udgifter betragteligt.

Norges næststørste by, Bergen, har besluttet at droppe sin Unix- og Microsoft-baserede platform og i stedet gå over på softwareselskabet Novells Suse Linux Enterprise Server 8.

Det betyder, at de omkring 50.000 brugere af systemet - primært fra den offentlige administration og uddannelsessektoren - skifter til Linux-løsningen.

- Foruden de it-mæssige fordele ved at skifte til Linux får Bergen en forretningsmodel, som ikke binder byen til en enkelt leverandørs arkitektur, siger kommunens it-direktør, Janicke Runshaug Foss.

Vil ikke være afhængig
- Vi får en åben og demokratisk forretningsmodel, og vi tror på, at skiftet vil sikre os en større grad af valgfrihed, forbedre effektiviteten og spare byen for væsentlige omkostninger, tilføjer han.

Skiftet betyder, at Bergen i første omgang udskifter sine 20 Unix-servere fra Hewlett-Packard, som kører Oracles database-software med en række HP Integrity Itanium 64-bit-servere med Suse Linux Enterprise Server 8-software.

Anden fase af udskiftningen omfatter Bergens nuværende Microsoft Windows applikations-servere, der kører blandt andet netværk til byens skoler og uddannelses-institutioner med flere end 32.000 studerende og 4.000. Her vil der blive indført IBM Eserver Bladecenter, som også kommer til at køre på Suse Linux Enterprise Server 8.

Skalerings-mulighederne vil gøre det muligt at konsolidere de mere end 100 Microsoft Windows applikations-servere til blot 20 IBM Eserver Bladecentere, oplyser Bergen Kommune.

Udskiftningen ventes at være afsluttet ved årsskiftet.

Det er omkring et år, siden Microsoft tabte den tyske millionby München på gulvet til fordel for Linux. Også andre byer og regioner med store forvaltnings-apparater har kig på Linux som alternativ til de licens-betingede systemer.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job